Den canadiske skuespiller, Keanu Reeves, bliver nok aldrig belønnet for en Oscar eller Den Gyldne Palme i Cannes for sit blændende og imponerende skuespil. Men pyt med det, for manden med meget lidt mimik, har til gengæld så meget karisma og charme, så det halve kunne være nok. Han er en dedikeret herre, en ydmyg sjæl og et beskedent menneske.
Så er han utroligt glad for at køre på motorcykel. Så hvis I ikke vidste dette, så ved I det nu.
Han er netop fyldt 60 år(!) og i anledningen af hans runde fødselsdag, får i her hans allerbedste filmroller serveret på et lagkagefad, med tres lys på toppen:
5. My Private Own Idaho (1991)
- I rollen som Scott Favor
Vennerne Mike og Scott hutler sig igennem livet på gaden. De tager stoffer og sælger sex til både mænd og kvinder. Hvor Mike blev overladt til et liv i rendestenen som lille, er Scott arving til en større formue og fordriver ventetiden med at skeje ud mest muligt.
Keanus første filmrolle (i selskab med vennen, River Phoenix) er et rørende portræt af en ung mands pinsler gør indtryk. En underspillet rolle (yes, det kan Reeves sørme også spille!) som stadig gør indtryk, når jeg ser filmen over 30 år efter dens release…
4. Constantine (2005)
- I rollen som John Constantine
Den har snart tyve år på bagen og da okkulte actionfilm udkom, blev det med en meget lunken modtagelse. Heldigvis har publikum senere opdaget dens kvaliteter og rollen som detektiv og dæmonjæger, er én af Reeves mest undervurderede. Siden jeg så den i biografen i 2005(!) for første gang har jeg været fan af den ortodokse detektivs arbejde.
Constantine undersøger sagen om en kvindes selvmord i Los Angeles, som dog viser sig at være et større mysterium end så. Reeves spiller med kølighed, coolness og er altid klar med en tør replik som modsvar på alt det helvedes lort han går igennem i underverdenen!
3. Speed
- i rollen som Jack Traven
Alene musikken fra filmen og jeg er fuldstændig solgt! Speed er gode minder fra min barndom og mit ungdomsliv og jeg ville være som Jack Traven, når jeg blev voksen! Fuck, han var sej. Og det er han altså stadig…
Alle kender vel historien om bussen, som ikke må køre under 80 km(timen, ellers så springer bomben som ham psyko’en (spillet af Dennis Hopper) har anbragt der. Bussen kører på “90’er-adreanlin” og Speed er en fest med Jack Traven som den standhaftige helt, som nægter at give op. Reeves har karisma, charme og et glimt i øjet i rollen, og hvorfor skulle han ikke også det, når han har mulighed for at score Sandra Bullocks Annie samtidig…
2. The Matrix-filmene (1999-2023)
- I rollen som Neo
Jeg var sådan i tvivl.. Neo (The Chosen One) burde jo egentlig være nummer et på listen. Men, han er altså bare bedst i den første fra 1999. Og så er der de tre andre, hvor han gør….hvad han skal. Den lader vi stå et øjeblik…
Altså, kildematerialet til den første film er noget nær perfekt. Den er hvert fald perfekt i min optik (med en pistol for panden, må jeg bare indrømme at den er min absolutte yndlingsfilm!), men at helhedsindtrykket af de resterende film trækker ned. Jovist byder de på flot og medrivende action, men de har slet, slet ikke de kvaliteter som den første film besidder!
Nok udråbstegn,- Reeves spiller rollen som hackeren/den udvalgte action-Messias Neo til perfektion og har egentlig aldrig været bedre.
Men…. en rolle skinner han bare endnu mere igennem og har redefineret sig selv i 10’erne og 20’ernes actionfilm.
- John Wick (2014-2023)
- I rollen som John John Wick
Han er en bad ass-killingsmachine kaldet Baby Yaga, som kan slå alle ihjel på den mest skræmmende og mest opfindsomme måde. Hans krop, sjæl og ansigt er hærget, træt og slidt og så er han kort sagt knotten over at nogen har slået hans lille hund ihjel. Lejemorderen, som ellers var gået på pension, har fået nok og vil se blod (MEGET BLOD) for at hævne sig.
Alle film er på grænsen til de geniale, og selvom konceptet er tyndt som der er næring i en McDonaldsburger. Men, det er måden at filmene udfolder sig på der gør dem særlige. Hvis man kan li’ brutal og genial actionsmadder, med koreografi, som var det taget ud af en ballet på Det Kongelige, er John Wick-filmene små, beskidte mesterværker. Reeves har aldrig været bedre castet (både taget hans alder, kropsbygning og mimik i betragtning) og man føler hele tiden med den hærgede krop og sjæl på hans likvideringsrejse.
