Jurassic World: Fallen Kingdom anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Jurassic Wolrd: Fallen Kingdoms første halvdel er kønsløs og på grænsen til det røvkedelige, men anden halvdel bliver reddet af instruktørens øje for gys og gru som redder hele molevitten.

Filmen kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Dinosaurerne kommer…… endnu engang…

Siden blockbuster-mesterværket fra 1993, Spielbergs  “Jurassic Park”, er dino-babserne efterhånden blevet malket tomme for ideer og alligevel skal vi have en femte omgang med forhistoriske væsener.

Ja, okay, dette er 2. kapitel af den nye trilogi som startede for tre år siden.  I 2015 blev det hele rebootet og “Jurassic World” så dagens lys. Det var med så store armbevægelser, at man simpelthen glemte den spændende historie, som gjorde Spielsbergs 90’er-film en nyklassiker. Væk var fascinationen. Nu var der blot cgi-effekter tilbage.

Okay okay, så bundelendig var 2015-versionen jo heller ikke. Men den føltes bare som en omgang junkfood, hvor man sultede efter mere bagefter.

Men hva’ så med den nye Jurassic World: Fallen Kingdom? Er den så bedre end sin forgænger?

Ja, heldigvis. Men også kun en smule.

Den spanske instruktør, Juan Antonio Bayona, som bl.a. står bag den vellykkede “Børnehjemmet” fra 2007, har et særligt fokus for fortælling hvor gyset langsomt kommer snigende. Så i den aktuelle 2’er er der mere horror, og lidt færre lad-os-få-benene-på-nakken-actionscener hvor vores helte måtte løbe som var de en vis Forrest Gump.

Altså, den først halvdel af filmen er meget forudsigelig og på grænsen til det kedelige. Vores helte, Claire og Owen (Bryce Dallas Howard og Chris Pratt) må igen til øen Isla Nublar, hvor dinosaurerne stadig befinder sig. En vulkan truer med at gå i udbrud og ødelægge alt på ø’en. Det er rigmanden Benjamin Lockwoods højre hånd, Eli Mills, der med et tandpastasmil (og skumle planer i baghånden) får lokket dem afsted.

2. halvdel er langt mere interessant, da Claire og Owen kommer væk fra øen. Nu er de fanget på Lockwoods kæmpe gods hvor Mills har arrangeret en tophemmelig aktion hvor man kan købe de forhistoriske væsener til millioner af dollars. Her går det (selvfølgelig) galt og en ny, gensplejset dinosaur ender løbsk til skræk og rædsel for alle.

På mange måder minder “Fallen Kingdom” meget om den kønsløse, men flotte Jurassic World fra 15′. Men den bliver reddet af Bayonas overblik for detaljer i  omgang to hvor det handler om overlevelse på det store gods, uden så mange kliche-fyldte replikker som fylder meget i filmens 1. halvleg. I stedet fokuserer Bayona på det enkelte, det intense og det horror-skræmmende. Bl.a. en scene hvor en lille pige (Loxkwoods barnebarn) skræmt har gemt sig under dynen i sin seng, mens den klamme og uhyggelige gensplejsede dino langtsomt kravler ind af vinduet og lydløst, som en skygge, sniger sig ind på hende.

Det er utrolig effektivt og flere scener som denne redder filmen fra det miserable og sørger for at denne dino-franchise ikke uddør lige foreløbig.

Jurassic Wolrd: Fallen Kingdom får 3 ud af 6 hamre:

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!