Instruktør: Steven Spielberg
År: 1993
Genre: Action
Kan streames på: SkyShowtime
1993, var et ret så godt år for, Steven Spielberg, fordi det er virkelig få instruktører der kan prale med at udkomme med 2 film med cirka et ½ års mellemrum, som begge bliver kæmpe successer og siden er anset som værende nyklassikere. Ikke desto mindre, var dette tilfældet for Mr. Spielberg, i slut-november-1993, havde Schindler’s List, premiere og den endte med at blive det års 4. mest indtjente film og vandt 7 oscars, det efterfølgende år (deriblandt, bedste-film-prisen).
Det skal dog ikke handle om Schindler’s List nu, fordi i sommeren-1993, udkom Steven Spielberg med den første (og fortsat bedste) Jurassic Park-film. Den formåede at blive 1993’s mest indtjente film og vandt så efterfølgende 3 oscars (for henholdsvis bedste lyd, bedste lydeffekter og bedste visuelle effekter).
Den havde manuskript af nu afdøde, Michael Crichton (som også havde skrevet bogen som filmen er en filmatisering af) og David Koepp.
Historien er jo oveordnet simpel og ligetil, men samtidig også kompleks på flere punkter.
Den handler grundlæggende om John Hammond, som i starten af filmen, møder de 2 palæontologer, Alan Grant & Ellie Sattler, med henblik på at invitere dem til at tjekke hans nye temapark ud, med ægte dinosaurer. Hammond får meget hurtigt de 2 palæontologer overtalt og med på turen, kommer også, kaosteoristen og matematikeren, Ian Malcolm, som lige skal tjekke om alt står rigtigt til.
Det starter fint og roligt ud, med at de 2 palæontologer & Ian Malcolm, får set at det skam er rigtige dinosaurer og dernæst hører de så om John Hammonds udførsel af gensplejsning, som så var med til at skabe (eller genskabe) dinosaurerne. John Hammond har også taget sine 2 børnebørn (Lex & Tim), med, for nok både at give 2 børn er stor oplevelse og vise, at parken bestemt ikke er livsfarlig.
Men, Alan Grant & Ellie Sattler, ved dog hvordan dinosaurer fungere og jæger og Ian Malcolm, synes ligeså at ideen med at genskabe noget som for længst er uddøet, ikke er verdens bedste idé.
Dernæst er der computerprogrammøren, Dennis Nedry, som er blevet overtalt til at stjæle nogle dinosaurer-embryoner til en af John Hammonds rivaler og han ved også hvordan man kan slukke for strømmen og fjerne sikkerheden fra de kødædende dinosaurer.
Ja, det kan såmænd siges at så snart, selve rundvisningen af parken går i gang, er det dømt til at gå galt og det gør det også.
Selvom meget er hændt siden Jurassic Park udkom for 31 år siden, så står filmen på mange måder dog stadigvæk som en milepæl inden for underholdningsfilm og såmænd også en milepæl, hvor man kan diskutere hvor meget den er blevet overgået siden.
Dinosaurerne er skabt via det der hedder animatronics (en mekatronisk marionet, der styres af en maskine) og de ser stadigvæk den dag i dag, vildt livagtige ud, hvilket bestemt også gør at man tror på dem som en kæmpe stor fare for menneskerne i filmen.
Dernæst, i forhold til selve Steven Spielbergs instruktion af filmen, så kan Jurassic Park, på mange punkter, godt ses som en form for rutsjebane-film.
- Filmen starter med et chok (åbningsscenen ved Isla Nubler, hvor man ser dinosaurerne ankomme til parken og straks angriber).
- Derefter følger en rolig oprejsning hvor der køres helt op til toppen (hele delen med turen mod Jurassic Park og tiden før rundturen).
- Og så gør det ned af bakke i fuld fart (der hvor rundturen går helt galt og en tyrannosaurus, slippes løs).
Efterfølgende fortsætter filmen så i bølger, hvor det går både op og ned, i tempo og adrenalin og det er en fryd at være vidne til.
Dette skyldes også kameraføringen og filmens decideret fænomenale lyddesign (som hele 37 personer ved med til at lave), som fortsat er en fryd at være vidne til.
Særligt er lyddesignet bemærkelsesværdigt, fordi jeg lidt føler at Steven Spielbergs instruktion også spiller meget ind i dette. Dette skyldes det faktum, at selvom John Williams ikoniske og klassiske underlægningsmusik er der (og perfekt balancere mellem det eventyrlige, fredfulde og dystre), så er der dog også en fin del af filmen, uden underlægningsmusik, hvor lyddesignet virkelig træder i kræft og skaber en enorm intensitet, som fortsat tager kegler den dag i dag.
Selvom, Jurassic Park ikke blev oscar-nomineret for noget skuespil, så synes jeg virkelig at alle spiller virkelig fremragende og dybt troværdigt i forhold til de intense og dødsensfarlige situationer, som de befinder sig i. Ganske vist er der mange der i tidens løb, som har været gode til at vise frygt på film, men det dem som spillede med i Jurassic Park, virkelig også (både alle de voksne og de 2 børneskuespillere), hvilket afgjort gør, at man hepper på at de klare skærene (i hvert fald de gode af karakterne).
Ellers, jamen så er Jurassic Park en kæmpe filmklassiker og dette af en rigtig god grund!
Den er konstant spændende, den er konstant underholdende, den er ligeledes virkelig morsom og troværdigt intens og små-skræmmende når det gælder og rent visuelt og film-teknisk, så er den i en liga for sig.
Alt i alt, et kæmpe mesterværk og fortsat, blandt Steven Spielbergs største og mest ikoniske hovedværker.
