I’ll Be Gone in the Dark

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: I’ll Be Gone in the Dark
Instruktør: Liz Garbus m.f. 
Produktionsår: 2020
Genre: Dokumentar
Kan ses på: HBO

I’ll Be Gone in the Dark er en bog af forfatteren og internet-detektiven Michelle McNamara, og nu også titlen på en ganske udmærket true crime fortælling i seks afsnit, som kan ses på HBO.

Bogen skrev jeg på min “bøger jeg skal læse liste” for noget tid tilbage, men blev så overhalet indenom af HBO, og deres serie, som er baseret på bogen og Michelle McNamaras noget særegne og triste livshistorie. I’ll Be Gone in the Dark fungerer nemlig både som en medrivende og uhyggelig true crime fortælling, samt en biografi over dele af McNamaras liv. Alt sammen fortalt igennem en flot billedside, og hendes samarbejdspartnere, familie, og ikke mindst hendes mand, den kendte komiker Patton Oswalt (King of Queens). 

True crime aspektet drejer sig om jagten på den frygtelige Golden State Killer, som tilbage i 70’erne og 80’erne voldtog mindst 50 kvinder og slog mindst 13 mennesker ihjel. Det der er usædvanligt ved efterforskningen af ham er, at den foregår i nutiden, hvor forskellige såkaldte internet-detektiver, med McNamara i front, er helt besatte af at finde ud af, hvem denne mystiske seriemorder var, og selvfølgelig få ham dømt. Hans ugerninger bliver genfortalt på effektiv vis af de ofre, som overlevede hans utilgivelige og uhyggelige ugerninger.

Undervejs i McNamaras efterforskning, får hun desuden en bogkontrakt. Hun skal nu udover sit detektivarbejde, også overholde diverse deadlines ift. bogen om The Golden State Killer, hvilket viser sig at være en stressende kombination. 

Portrættet af hende går dybt, og vi får indtrykket af en rigtig ildsjæl, men også en kvinde som kæmper med sine egne indre dæmoner. Ikke mindst tynges hun af alle de horrible begivenheder, som hun dagligt dykker ned i, i forbindelse med sin ”man hunt”. For at sove om natten bliver hun derfor afhængig af en pæn dosis sovemedicin, hvilket desværre får et tragisk endeligt, da hun d. 21. april 2016 ikke vågner op fra sin søvn. Hendes mand Patton Oswalt beslutter sig for at færdiggøre hendes bog, som bliver en national bestseller. Der bliver dermed kastet fornyet lys på The Golden State Killer-sagen.

Det er selvsagt en utrolig trist historie, men den bliver ikke mindre trist af det faktum, at McNamara aldrig fik set frugten af sit arbejde. Og hvis man har fulgt lidt med i medierne i det sidste, ved man også at retssagen mod The Golden State Killer netop er afsluttet, og at den tidligere politibetjent, den 74-årige Joseph James DeAngelo, fik livstid for de voldtægter og mord han begik dengang. Så de fandt ham altså omsider, men Michelle McNamara fik desværre

aldrig den forløsning, som dette måtte have været for hende. Der er dog ingen tvivl om, at det var hendes ildsjæl, som i sidste ende satte en stopper for denne uhyggelige persons frihed.

Selvom der ikke er mange overraskelser i denne velkendte fortælling, vil jeg alligevel anbefale at man giver serien en chance. Det er en medrivende historie om en kvinde og hendes utrættelige jagt på en af USA’s værste serieforbrydere. Samtidig er det også en rørende historie om at blive draget af mørket, og de konsekvenser det kan have (og i dette tilfælde fik).      

I’ll Be Gone in the Dark får: 5 ud af 6
🔨🔨🔨🔨🔨  


Seneste

DRUK

Thomas Vinterberg har lavet en kommende klassiker.
Han spider et stykke ægte “Danmarkshistorie” i fuldemandseposset Druk.

Antebellum

Hvis man kan tåle udpenslede budskaber, pakket ind i en lækkert udført og visuelt fremragende horror-thriller, vil jeg klart anbefale Antebellum. Den skriver sig måske ikke ind i filmhistorien (som nyklassikerne Get Out og Hereditary), men mindre kan også gøre det.

Wolyn

Du skal have nerver af stål for at kunne se Wolyn (Ondskabens Tid).
Det er gennemført ubehageligt, og til tider helt ubærligt.
Men hvor er det en god film, hvor er det godt lavet. Et filmisk mesterstykke!

The Dead Don’t Die

Kan på det varmeste anbefale The Dead Don’t Die, der er milevidt bedre end mange af tidens hurtigløber-zombiefilm, og underholdningsværdien er langt hen af vejen i top.

The King Of Staten Island

Lige dele seriøsitet og sort humor, blandet sammen i en klassisk Judd Apatow-fortælling, om et sølle mandeskvat i krise.

Fantasy Island

Fantasy Island er et miskmask af genre-hop, tåbelig historie, dårligt skuespil, og den formår på ingen måde at underholde. Så min anbefaling er, at sejle langt uden om den trøstesløse ø.

Til Sama

En ægte horrorfilm af en dokumentar. Men den er samtidig fuld af liv og håb. En fantastisk bedrift af holdet bag mesterlige “Til Sama”.

Alfa

Brødrene Avaz skruer ned for melodrama, og op for rå og brutal realisme. Alfa føles vedkommende og holder én tæt i et jerngreb fra start til slut.