Hold The Dark anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Ny Netflix-film føles som en kold vasker på en smuk vinterdag. Alt for meget form og for lidt indhold. 

Filmen kan streames fra Netflix fra d. 28. september 2018

Lørdag aften. Min bonusdatter på 16 og jeg har lyst til at se en spændende film foran flimmerkassen.

“Hva’ med den nye Netflix-film, Hold The Dark” spørger jeg om. Vi ser traileren sammen. “Den ser fed ud” siger hun. Vi synes begge to den ligner en blanding mellem den effektive spændingsfilm “The Grey” fra 2011 med Liam Neeson og dette års fremragende “Wind River”.

Netflix laver egenproduktioner som aldrig før, både tv-serier og film. Flere af serie-produktionerne har været vellykkede. Det kan man ikke just sige om filmene som har svinget meget i kvalitet.

Men er “Hold The Dark” én af de film som fungerer?

Kort fortalt handler thriller-dramaet om en forfatter, Russell Cove (spillet af Jeffrey Wright, kendt fra bl.a. Westworld) der kontaktes af en kvinde,
Medora Slone (Riley Keough) i det iskolde Alaska. Hun fortæller af hendes søn er blevet taget af ulve og har brug for hans ekspertise. Core har nemlig selv prøvet at dræbe en ulv og dette beskriver han i en bog han har skrevet tidligere.

Spændende.

Samtidig følger vi kvindens mand, Vernon Slone (Alexander Skarsgård) der er udstationeret i Irak. Han er, som Gulddreng kunne betegne den kære fodspiller, Nicklas Bendtner, iiiiiiiskold. Han gi’r ikke en fuck og dræber som en vis Terminator i krigens helvede. Det bliver ikke just bedre da han finder ud af at hans er fundet død hjemme i Alaska (Cove finder ham i Slone-familiens hjem pakket ind i plastic?!) og da Vernon kommer hjem tager han grusom hævn.

Stadig ret spændende.

Men lige så langsomt begynder spændingskurven i filmen at flatline og man begynder at småkede sig. Min bonusdatter og undertegnede gjorde hvert fald.

“Kom nu videre!” råbte jeg i mit hoved flere gange allerede halvvejs i filmen. Hovedpersonen Russell Cove der i sin jagt på at finde “sandheden”, ender med at se mere og mere forvirret ud jo længere filmen snegler sig afsted. Præcis som publikum. Snotforvirret over hvad der sker.

Filmen åbner op for nogle spændende emner, som bl.a. omhandler mennesket i balance med naturen, ur-instinkter og overtro. Men der bliver kun åbnet op og ikke rigtig gjort mere ved det.

Filmen kan ikke reddes af sin flotte fotografering, musik og udmærkede skuespil. Der er simpelthen for lidt forløsning og for meget overladt til publikum. 

Instruktør Jeremy Saulnier har tidligere instrueret de fængslende film “Blue Ruin” (2013) og “Green Room” (2015). Men der er ikke meget der fænger i hans nye film.

En lang, blodig skudduel ca. halvvejs er klart filmens højdepunkt. Men det kan desværre ikke redde “Hold The Dark” som føles som en kold vasker på en smuk vinterdag.

Næste lørdag er det ikke sikkert vi tager chancen med en ny Netflix-produktion.

Hold The Dark får 2 ud af 6 hamre:

🔨🔨

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.

Nüremberg (4k UHD)

Russell Crowe og Rami Malek mødes i et intenst psykologisk magtspil i *Nuremberg* – et historisk drama der er mere optaget af menneskene bag retssagen end selve retssalen.
René anmelder på 4k.