Hold The Dark anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Ny Netflix-film føles som en kold vasker på en smuk vinterdag. Alt for meget form og for lidt indhold. 

Filmen kan streames fra Netflix fra d. 28. september 2018

Lørdag aften. Min bonusdatter på 16 og jeg har lyst til at se en spændende film foran flimmerkassen.

“Hva’ med den nye Netflix-film, Hold The Dark” spørger jeg om. Vi ser traileren sammen. “Den ser fed ud” siger hun. Vi synes begge to den ligner en blanding mellem den effektive spændingsfilm “The Grey” fra 2011 med Liam Neeson og dette års fremragende “Wind River”.

Netflix laver egenproduktioner som aldrig før, både tv-serier og film. Flere af serie-produktionerne har været vellykkede. Det kan man ikke just sige om filmene som har svinget meget i kvalitet.

Men er “Hold The Dark” én af de film som fungerer?

Kort fortalt handler thriller-dramaet om en forfatter, Russell Cove (spillet af Jeffrey Wright, kendt fra bl.a. Westworld) der kontaktes af en kvinde,
Medora Slone (Riley Keough) i det iskolde Alaska. Hun fortæller af hendes søn er blevet taget af ulve og har brug for hans ekspertise. Core har nemlig selv prøvet at dræbe en ulv og dette beskriver han i en bog han har skrevet tidligere.

Spændende.

Samtidig følger vi kvindens mand, Vernon Slone (Alexander Skarsgård) der er udstationeret i Irak. Han er, som Gulddreng kunne betegne den kære fodspiller, Nicklas Bendtner, iiiiiiiskold. Han gi’r ikke en fuck og dræber som en vis Terminator i krigens helvede. Det bliver ikke just bedre da han finder ud af at hans er fundet død hjemme i Alaska (Cove finder ham i Slone-familiens hjem pakket ind i plastic?!) og da Vernon kommer hjem tager han grusom hævn.

Stadig ret spændende.

Men lige så langsomt begynder spændingskurven i filmen at flatline og man begynder at småkede sig. Min bonusdatter og undertegnede gjorde hvert fald.

“Kom nu videre!” råbte jeg i mit hoved flere gange allerede halvvejs i filmen. Hovedpersonen Russell Cove der i sin jagt på at finde “sandheden”, ender med at se mere og mere forvirret ud jo længere filmen snegler sig afsted. Præcis som publikum. Snotforvirret over hvad der sker.

Filmen åbner op for nogle spændende emner, som bl.a. omhandler mennesket i balance med naturen, ur-instinkter og overtro. Men der bliver kun åbnet op og ikke rigtig gjort mere ved det.

Filmen kan ikke reddes af sin flotte fotografering, musik og udmærkede skuespil. Der er simpelthen for lidt forløsning og for meget overladt til publikum. 

Instruktør Jeremy Saulnier har tidligere instrueret de fængslende film “Blue Ruin” (2013) og “Green Room” (2015). Men der er ikke meget der fænger i hans nye film.

En lang, blodig skudduel ca. halvvejs er klart filmens højdepunkt. Men det kan desværre ikke redde “Hold The Dark” som føles som en kold vasker på en smuk vinterdag.

Næste lørdag er det ikke sikkert vi tager chancen med en ny Netflix-produktion.

Hold The Dark får 2 ud af 6 hamre:

🔨🔨

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.