Hold The Dark anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Ny Netflix-film føles som en kold vasker på en smuk vinterdag. Alt for meget form og for lidt indhold. 

Filmen kan streames fra Netflix fra d. 28. september 2018

Lørdag aften. Min bonusdatter på 16 og jeg har lyst til at se en spændende film foran flimmerkassen.

“Hva’ med den nye Netflix-film, Hold The Dark” spørger jeg om. Vi ser traileren sammen. “Den ser fed ud” siger hun. Vi synes begge to den ligner en blanding mellem den effektive spændingsfilm “The Grey” fra 2011 med Liam Neeson og dette års fremragende “Wind River”.

Netflix laver egenproduktioner som aldrig før, både tv-serier og film. Flere af serie-produktionerne har været vellykkede. Det kan man ikke just sige om filmene som har svinget meget i kvalitet.

Men er “Hold The Dark” én af de film som fungerer?

Kort fortalt handler thriller-dramaet om en forfatter, Russell Cove (spillet af Jeffrey Wright, kendt fra bl.a. Westworld) der kontaktes af en kvinde,
Medora Slone (Riley Keough) i det iskolde Alaska. Hun fortæller af hendes søn er blevet taget af ulve og har brug for hans ekspertise. Core har nemlig selv prøvet at dræbe en ulv og dette beskriver han i en bog han har skrevet tidligere.

Spændende.

Samtidig følger vi kvindens mand, Vernon Slone (Alexander Skarsgård) der er udstationeret i Irak. Han er, som Gulddreng kunne betegne den kære fodspiller, Nicklas Bendtner, iiiiiiiskold. Han gi’r ikke en fuck og dræber som en vis Terminator i krigens helvede. Det bliver ikke just bedre da han finder ud af at hans er fundet død hjemme i Alaska (Cove finder ham i Slone-familiens hjem pakket ind i plastic?!) og da Vernon kommer hjem tager han grusom hævn.

Stadig ret spændende.

Men lige så langsomt begynder spændingskurven i filmen at flatline og man begynder at småkede sig. Min bonusdatter og undertegnede gjorde hvert fald.

“Kom nu videre!” råbte jeg i mit hoved flere gange allerede halvvejs i filmen. Hovedpersonen Russell Cove der i sin jagt på at finde “sandheden”, ender med at se mere og mere forvirret ud jo længere filmen snegler sig afsted. Præcis som publikum. Snotforvirret over hvad der sker.

Filmen åbner op for nogle spændende emner, som bl.a. omhandler mennesket i balance med naturen, ur-instinkter og overtro. Men der bliver kun åbnet op og ikke rigtig gjort mere ved det.

Filmen kan ikke reddes af sin flotte fotografering, musik og udmærkede skuespil. Der er simpelthen for lidt forløsning og for meget overladt til publikum. 

Instruktør Jeremy Saulnier har tidligere instrueret de fængslende film “Blue Ruin” (2013) og “Green Room” (2015). Men der er ikke meget der fænger i hans nye film.

En lang, blodig skudduel ca. halvvejs er klart filmens højdepunkt. Men det kan desværre ikke redde “Hold The Dark” som føles som en kold vasker på en smuk vinterdag.

Næste lørdag er det ikke sikkert vi tager chancen med en ny Netflix-produktion.

Hold The Dark får 2 ud af 6 hamre:

🔨🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.