Highwaymen anmeldelse

René

René

af Andreas Nørgaard

Klicheerne står tit i kø og ofte er den en smule fordummende. Men den nye Netflix-film er til gengæld meget underholdende.

Filmen kan streames på Netflix

Woody og Kevin med skydevåben, på jagt efter Bonnie & Clyde. Hvad kan egentlig gå galt?

….en hel del, alt efter hvordan du vender og drejer det.Men er det nødvendigvis en dårlig ting?

Klichéerne står i kø, og du kan nærmest se handlingen for dig. Flere scener er bare løst fyld, der leder op til centrale handlingspunkter, og det er både skidt og godt.

Skidt, fordi det virker fordummende på seeren, at blive holdt så godt og grundigt i hånden, og fordi instruktør, John Lee Hancock har haft alle muligheder for at lave en rigtig spændende film.

En film der ligesom Arthur Penn’s klassiker fra 1967 spiller på det mørke og lovløse. Det har han ikke gjort, men istedet lavet en film der sætter sig imellem to stole. Den er alvorlig, men til tider med et komisk touch i scenerne mellem Woody Harrelson og Kevin Costner.

Det er faktisk fint nok, for du har rigeligt med drama.

De jagter jo koldblodige mordere, der er ligeglade med alt, men som bli’r forgudet af en masse mennesker.

Svagheder bli’r til styrker, og vise versa.

Flere replikker er lige lovlig karikerede, og direkte skabt til formålet; lad Woody Harrelson slynge om sig med one-liners med sin tykke drevne sydstatsaccent. Men det er jo aldrig nogen dum ide at lade ham plapre løs, for han er altid god.

Det kan sagtens forsvares at sætte denne film på, for den er helt fin, men man går på den anden side ikke glip af en helt masse, ved at lade den ligge pænt på Netflix.

Det er ikke Bonnie & Clyde, men nærmere Gangster Squad – hvis man vil have lidt pejlemærker ift. kvalitet.


Highwaymen får 3 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!