Free Guy

René

René

Originaltitel: Free Guy

Instruktør: Shawn Levy

År: 2020

Genre: Action/Komedie

Blu-ray release: d. 4. oktober 2021.

Jeg er en old school kind of guy.

Jeg synes de fedeste spil i verden er (ny)klassikere som Tekken, Super Mario og Sonic. Endimensionelle spil, som ikke kræver overskud og lynende intelligens, for at kunne sætte sig ind i.

Det siger vidst mere om mig, og at jeg nærmer mig en tidlig, men forstokket gammelfar-alder, men spil er i min optik noget, som skal være nemt at gå til, og som alle burde kunne finde ud af. Når jeg ser min bonus-datter på 19 år spille på sin PS4, er det komplekse spil, som kræver noget af sit publikum og her er man nødt til at sætte flere timer af, for alvor at sætte sig ind i tingene.

I mine spæde teenageår, nåede jeg at spille lidt GTA, men det var ikke noget, der for alvor gjorde indtryk. Præmissen var jo også decideret tåbelig (det er den stadig i dag), men dog uforpligtende underholdende: smadr, plyndr, kør!

Men tænk, hvis man faktisk var en del af spillet. Ikke som én af de aktive spillere, men som én af dem, der bare skulle være der. Ryan Reynolds spiller i filmen, Free Guy karakteren Guy, som er en NPC, en non-player-character, altså en figur i spillet, som ikke er styret af et menneske i spillet. Gad vide, hvordan det ville være at være ham. At stå op hver dag, med et påklistret smil på sine læber, vælge det samme morgenmadsprodukt, den samme skjorte og den samme slags kaffe hos baristaen. Alt samme med et overdrevnet smil på sine læber, mens han sagde: “don’t have a good day,- have a great day“.

Det smager jo lidt af The Lego Movie, og af den flinke og naive, men småkedelige, Emmett. Men i den grad også af The Truman Show med Jim Carrey. For lige så langsomt begynder den ellers så anonyme spilkarakter, at stille spørgsmål om dette liv, som bankansat og om det overhovedet er nok. Kort sagt, ønsker han sig mere i og af livet. Da han tilfældigt render ind i den sexede og seje, Millie (Jodie Comer), bliver det et point of no return, for den ellers så rare flinke-Per-type. Pludselig begynder han at gå imod strømmen og gøre alt det som online playerne gør. Og pludselig følger hele verden med, mens Guy gør oprør og sætter spørgsmål om fri vilje og rettigheder.

Jeg tænker at filmens instruktør, Shawn Levy, har villet skabe en metasjov-actionkomedie, om at turde sige nej og følge ens drømme i livet. Det er han sluppet ganske godt fra.

Selvom filmen ikke er lårklaskende morsom (med mindre man er dedikeret gamer og fatter HVER eneste spil-reference) når vi når filmens store finale, er den til gengæld sød som honning, og dette er ment på en god måde. Reynolds og Comer er troværdige i hinandens selskab, og ligeledes er Comers rolle i “den virkelige verden”, når hun ligeledes spiller op til Stranger Things-skuespilleren, Joe Kerry, som spiller den ene af spillets skabere. De kæmper mod den egocentrerede Antwan (dejligt overgearet og overspillet af Taika Waititi), der år tilbage har stjålet deres kode til spillet. Nu må de kæmpe for at få deres rettigheder tilbage, samt redde Guy i den virtuelle verden.

Samtidig virker filmens special effects og cgi upåklageligt, og man føler til tider at man selv er havnet i en über-voldelig spilverden.

Free Guy er en uforpligtende oplevelse, som muligvis er nem at ryste af sig, men som underholder mens den er i gang. Og så er det en fornøjelse at opleve Ryan Reynolds, der selv uden megen bid og kant, som hans fantastiske Deadpool-karakter, alligevel hiver den hjem med charmen.

Free Guy får 4/6 hamre:

⛏️⛏️⛏️⛏️

Ekstramateriale: Lidt ekstraguf på blu-ray-skiven, som bl.a. tæller slettede scener, sjov med skuespilleren Taika Waititi og en tur ind i Free Citys spilverden.

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!