Fotografen Fra Mauthausen anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af Andreas Nørgaard

Den seneste originale Netflix-film er mørk, dyster og viser hvor afstumpede mennesker kan blive af krigens rædseler.

Filmen fik streamingpremiere d. 22 februar på Netflix

Det er sådan lidt fifty-fifty ift. kvaliteten på Netflix egne film.
Enten er de gode, eller også er de ikke så gode.
Det her er en god film, men absolut ikke prangende.
Kvaliteter og mangler går hånd i hånd, men mere om det længere nede.
Først lidt baggrundsviden om handlingen og dens samtid.

Jeg er en sucker for 2. Verdenskrigsfilm, og jeg kaster mig grådigt over alt det jeg kan få mine klamme hænder på.

Filmen er baseret på den sande historie om den spanske kz-lejrfange Francesc Boix, der sidder i den østrigske lejr Mauthausen.
Mauthausen – et sandt helvede på jord – var en arbejdslejr, hvor man blandt mange andre fanger fik en hel del spanske krigsfanger, der var blevet “doneret” af General Franco.
Fascisterne havde vundet den spanske borgerkrig, og stod nu med en masse fanger i overskud.
Franco valgte at pleje sit i forvejen glimrende forhold til Hitler, ved at give ham en masse gratis arbejdskraft i form af disse fanger.
Brug og smid væk kan man sige.
Fangerne blev slidt ihjel, vilkårligt henrettet, og udsat for medicinske forsøg – selvfølgelig uden bedøvelse, det er klart!
Mauthausen var desuden en af de første lejre, hvor drab med gas blev forsøgt, og dernæst brugt aktivt.

Som sagt: Helvede på jord!

Året er 1943, og krigen er på sit højeste. Nazisterne er presset fra mange kanter, og det tredje riges endeligt er pludselig mere end bare ønsketænkning – krigslykken er vendt for tyskerne
Jødeudryddelsen og forfølgelsen af minoriteter kører for fuldt blus, men idet nazisterne godt kan se hvad vej det går, så bli’r de mere desperate og afstumpede…
Filmens hovedperson, Boix er fotograf af profession, og tager billeder af livet i lejren.
Han bli’r, af lejrens næstkommanderende, Ricken, tvunget til at tage billeder af opstillede situationer, der har til formål at vise at livet i lejren er tåleligt, og at fangerne har et liv og har det godt.
Det er selvfølgelig det pureste opspind og løgn, men nazisterne skyr ingen midler for sløre deres gerninger.
Boix bli’r mod sin vilje belønnet med ekstra mad og prostituerede af Ricken, og han prøver samtidig at undgå lejrens ledende SS’er, den modbydelige og sadistiske Franz Ziereis, der henretter tilfældigt, og for fornøjelsens skyld.
Der er især en scene, hvor SS’eren skal lære sin ariske søn at bruge en pistol, der har brændt sig fast på nethinden.
Nuvel.
Boix beslutter sig for at billederne skal komme resten af verden til skue, og forsøger at finde en måde at smugle negativerne ud af lejren på.
Han havner i nogle prekære situationer, hvor tilfældigheder gør forskellen på liv og død, men han har dog for længst gjort op med sig selv, at livet er værd at ofre for at sandheden kommer ud.

Det er handlingen kort fortalt.

Filmen er mørk og dyster. Den viser meget fint hvor afstumpede mennesker kan blive af krig.
Mennesker der burde stå sammen bli’r splittet af grådighed og overlevelsestrang.
Den viser hvor let ondskaben kommer frem i os, og den viser konsekvenserne deraf.
Filmens styrke ligger netop i at skildre kz-lejren, og de mennesker der var der, uden så meget udenomssnak. Kort og godt.
Den gør ikke nazisterne karikerede og overdrevet onde (de var onde nok, så det behøves der ikke at blive pillet ved), der er ikke dårlige accenter, og der er intet fordummende over portrætteringen af dem.
Den del sidder i skabet, og det samme gør skuespillet.

Filmens svagheder er få, men til gengæld til at få øje på.
Der springes flere steder i handlingen nogle led over, så jeg sad og undrede mig over, hvordan de pludselig var havnet der.
Der burde være flere scener med vold og død, for livet i Mauthausen var virkelig barskt og uhyggeligt.
Det er ikke fordi jeg synes der skal svælges i den slags, men nogle gange skal det bare gøre ondt, og være ekstra ubehageligt.
Derudover er filmen måske lidt lang…..argh, jeg ved det ikke.

Måske er den fin nok som den er.

Jeg synes bare lige jeg mangler det sidste.

Overordnet set er jeg glad for filmen, og den kan til trods for manglerne sagtens ses.
Min anbefaling er hermed givet.

Fotografen Fra Mauthausen får 4 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨

 

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.

Love Lies Bleeding

Nicolai har denne gang anmeldt en romantisk thriller med masser af bodybuilding, steroider og mord.

Love Lies Bleeding er overordnet en virkelig underholdende film, som ganske vist ikke har en perfekt slutning, men som dog er værd at tjekke ud i biografen.