Fotografen Fra Mauthausen anmeldelse

René

René

af Andreas Nørgaard

Den seneste originale Netflix-film er mørk, dyster og viser hvor afstumpede mennesker kan blive af krigens rædseler.

Filmen fik streamingpremiere d. 22 februar på Netflix

Det er sådan lidt fifty-fifty ift. kvaliteten på Netflix egne film.
Enten er de gode, eller også er de ikke så gode.
Det her er en god film, men absolut ikke prangende.
Kvaliteter og mangler går hånd i hånd, men mere om det længere nede.
Først lidt baggrundsviden om handlingen og dens samtid.

Jeg er en sucker for 2. Verdenskrigsfilm, og jeg kaster mig grådigt over alt det jeg kan få mine klamme hænder på.

Filmen er baseret på den sande historie om den spanske kz-lejrfange Francesc Boix, der sidder i den østrigske lejr Mauthausen.
Mauthausen – et sandt helvede på jord – var en arbejdslejr, hvor man blandt mange andre fanger fik en hel del spanske krigsfanger, der var blevet “doneret” af General Franco.
Fascisterne havde vundet den spanske borgerkrig, og stod nu med en masse fanger i overskud.
Franco valgte at pleje sit i forvejen glimrende forhold til Hitler, ved at give ham en masse gratis arbejdskraft i form af disse fanger.
Brug og smid væk kan man sige.
Fangerne blev slidt ihjel, vilkårligt henrettet, og udsat for medicinske forsøg – selvfølgelig uden bedøvelse, det er klart!
Mauthausen var desuden en af de første lejre, hvor drab med gas blev forsøgt, og dernæst brugt aktivt.

Som sagt: Helvede på jord!

Året er 1943, og krigen er på sit højeste. Nazisterne er presset fra mange kanter, og det tredje riges endeligt er pludselig mere end bare ønsketænkning – krigslykken er vendt for tyskerne
Jødeudryddelsen og forfølgelsen af minoriteter kører for fuldt blus, men idet nazisterne godt kan se hvad vej det går, så bli’r de mere desperate og afstumpede…
Filmens hovedperson, Boix er fotograf af profession, og tager billeder af livet i lejren.
Han bli’r, af lejrens næstkommanderende, Ricken, tvunget til at tage billeder af opstillede situationer, der har til formål at vise at livet i lejren er tåleligt, og at fangerne har et liv og har det godt.
Det er selvfølgelig det pureste opspind og løgn, men nazisterne skyr ingen midler for sløre deres gerninger.
Boix bli’r mod sin vilje belønnet med ekstra mad og prostituerede af Ricken, og han prøver samtidig at undgå lejrens ledende SS’er, den modbydelige og sadistiske Franz Ziereis, der henretter tilfældigt, og for fornøjelsens skyld.
Der er især en scene, hvor SS’eren skal lære sin ariske søn at bruge en pistol, der har brændt sig fast på nethinden.
Nuvel.
Boix beslutter sig for at billederne skal komme resten af verden til skue, og forsøger at finde en måde at smugle negativerne ud af lejren på.
Han havner i nogle prekære situationer, hvor tilfældigheder gør forskellen på liv og død, men han har dog for længst gjort op med sig selv, at livet er værd at ofre for at sandheden kommer ud.

Det er handlingen kort fortalt.

Filmen er mørk og dyster. Den viser meget fint hvor afstumpede mennesker kan blive af krig.
Mennesker der burde stå sammen bli’r splittet af grådighed og overlevelsestrang.
Den viser hvor let ondskaben kommer frem i os, og den viser konsekvenserne deraf.
Filmens styrke ligger netop i at skildre kz-lejren, og de mennesker der var der, uden så meget udenomssnak. Kort og godt.
Den gør ikke nazisterne karikerede og overdrevet onde (de var onde nok, så det behøves der ikke at blive pillet ved), der er ikke dårlige accenter, og der er intet fordummende over portrætteringen af dem.
Den del sidder i skabet, og det samme gør skuespillet.

Filmens svagheder er få, men til gengæld til at få øje på.
Der springes flere steder i handlingen nogle led over, så jeg sad og undrede mig over, hvordan de pludselig var havnet der.
Der burde være flere scener med vold og død, for livet i Mauthausen var virkelig barskt og uhyggeligt.
Det er ikke fordi jeg synes der skal svælges i den slags, men nogle gange skal det bare gøre ondt, og være ekstra ubehageligt.
Derudover er filmen måske lidt lang…..argh, jeg ved det ikke.

Måske er den fin nok som den er.

Jeg synes bare lige jeg mangler det sidste.

Overordnet set er jeg glad for filmen, og den kan til trods for manglerne sagtens ses.
Min anbefaling er hermed givet.

Fotografen Fra Mauthausen får 4 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨

 

Seneste

Vikingulven

Nicolai har denne gang anmeldt en norsk varulvegyser, som ikke er helt perfekt, men som dog fint kan fungere som gyserunderholdning i disse mørke tider.

Ugens Streaming Anbefaling: Amalie Skal Dø

Hun var et ungt menneske, som inspirerede mange med hendes livsmod og kampgejst.
Nu kan man se den fine og rørende dokumentar på TV2 Play, som handler om hendes kamp for livet.

Et hus af splinter

Nicolai har denne gang anmeldt en fornyeligt Oscar-nomineret dokumentarfilm, der tegner et både tragisk, hjerteknusende men dog også hjertevarm billede af livet på et Østukrainsk børnehjem, hvor der forsøges på at give børnene så godt en ophold og så god en fremtid, som muligt.

Wannsee-konferencen

Uhyggelig og meget stærk film om et kapitel i historien, som menneskeheden bør skamme sig over. Mennesker bliver reduceret til tal på et stykke papir, og skæbner regnet for ingenting.

Babylon

Nicolai har denne gang anmeldt og set et brag af en Hollywood-storfilm om 20’ernes Hollywood og hvad der skete, da stumfilm ændrede sig til talefilm.
Det er stort, det er vildt, der er morsomt, det er hjerteskærende, ja faktisk hele pakken og noget man bare MÅ se og opleve i en biograf!

The Banshees of Inisherin

Uden de helt store armbevægelser, formår lille, irsk film, om to gamle venner, at gøre stærkt indtryk. Colin Farrell er enestående som den rare, men kedelige Pádraic, som ikke kan forstå, hvorfor hans livsgamle ven har vendt ham ryggen. The Banshees of Inisherin er en fremragende filmoplevelse, og René Buchtrup anmelder den her…

Fukssvansen

Skæv og langt ude dansk komedie, der både er hamrende sjov, men desværre også meget undervurderet og overset.
Vi slår hermed et slag for endnu en dansk komedie, der har fortjent meget mere opmærksomhed end tilfældet er.

Underwater

Nicolai har denne gang anmeldt en undervandsgyser, som skønt et højt tempo og fint med spænding, dog også har mange gyser-klichéer og ikke meget originalitet.