Fotografen Fra Mauthausen anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af Andreas Nørgaard

Den seneste originale Netflix-film er mørk, dyster og viser hvor afstumpede mennesker kan blive af krigens rædseler.

Filmen fik streamingpremiere d. 22 februar på Netflix

Det er sådan lidt fifty-fifty ift. kvaliteten på Netflix egne film.
Enten er de gode, eller også er de ikke så gode.
Det her er en god film, men absolut ikke prangende.
Kvaliteter og mangler går hånd i hånd, men mere om det længere nede.
Først lidt baggrundsviden om handlingen og dens samtid.

Jeg er en sucker for 2. Verdenskrigsfilm, og jeg kaster mig grådigt over alt det jeg kan få mine klamme hænder på.

Filmen er baseret på den sande historie om den spanske kz-lejrfange Francesc Boix, der sidder i den østrigske lejr Mauthausen.
Mauthausen – et sandt helvede på jord – var en arbejdslejr, hvor man blandt mange andre fanger fik en hel del spanske krigsfanger, der var blevet “doneret” af General Franco.
Fascisterne havde vundet den spanske borgerkrig, og stod nu med en masse fanger i overskud.
Franco valgte at pleje sit i forvejen glimrende forhold til Hitler, ved at give ham en masse gratis arbejdskraft i form af disse fanger.
Brug og smid væk kan man sige.
Fangerne blev slidt ihjel, vilkårligt henrettet, og udsat for medicinske forsøg – selvfølgelig uden bedøvelse, det er klart!
Mauthausen var desuden en af de første lejre, hvor drab med gas blev forsøgt, og dernæst brugt aktivt.

Som sagt: Helvede på jord!

Året er 1943, og krigen er på sit højeste. Nazisterne er presset fra mange kanter, og det tredje riges endeligt er pludselig mere end bare ønsketænkning – krigslykken er vendt for tyskerne
Jødeudryddelsen og forfølgelsen af minoriteter kører for fuldt blus, men idet nazisterne godt kan se hvad vej det går, så bli’r de mere desperate og afstumpede…
Filmens hovedperson, Boix er fotograf af profession, og tager billeder af livet i lejren.
Han bli’r, af lejrens næstkommanderende, Ricken, tvunget til at tage billeder af opstillede situationer, der har til formål at vise at livet i lejren er tåleligt, og at fangerne har et liv og har det godt.
Det er selvfølgelig det pureste opspind og løgn, men nazisterne skyr ingen midler for sløre deres gerninger.
Boix bli’r mod sin vilje belønnet med ekstra mad og prostituerede af Ricken, og han prøver samtidig at undgå lejrens ledende SS’er, den modbydelige og sadistiske Franz Ziereis, der henretter tilfældigt, og for fornøjelsens skyld.
Der er især en scene, hvor SS’eren skal lære sin ariske søn at bruge en pistol, der har brændt sig fast på nethinden.
Nuvel.
Boix beslutter sig for at billederne skal komme resten af verden til skue, og forsøger at finde en måde at smugle negativerne ud af lejren på.
Han havner i nogle prekære situationer, hvor tilfældigheder gør forskellen på liv og død, men han har dog for længst gjort op med sig selv, at livet er værd at ofre for at sandheden kommer ud.

Det er handlingen kort fortalt.

Filmen er mørk og dyster. Den viser meget fint hvor afstumpede mennesker kan blive af krig.
Mennesker der burde stå sammen bli’r splittet af grådighed og overlevelsestrang.
Den viser hvor let ondskaben kommer frem i os, og den viser konsekvenserne deraf.
Filmens styrke ligger netop i at skildre kz-lejren, og de mennesker der var der, uden så meget udenomssnak. Kort og godt.
Den gør ikke nazisterne karikerede og overdrevet onde (de var onde nok, så det behøves der ikke at blive pillet ved), der er ikke dårlige accenter, og der er intet fordummende over portrætteringen af dem.
Den del sidder i skabet, og det samme gør skuespillet.

Filmens svagheder er få, men til gengæld til at få øje på.
Der springes flere steder i handlingen nogle led over, så jeg sad og undrede mig over, hvordan de pludselig var havnet der.
Der burde være flere scener med vold og død, for livet i Mauthausen var virkelig barskt og uhyggeligt.
Det er ikke fordi jeg synes der skal svælges i den slags, men nogle gange skal det bare gøre ondt, og være ekstra ubehageligt.
Derudover er filmen måske lidt lang…..argh, jeg ved det ikke.

Måske er den fin nok som den er.

Jeg synes bare lige jeg mangler det sidste.

Overordnet set er jeg glad for filmen, og den kan til trods for manglerne sagtens ses.
Min anbefaling er hermed givet.

Fotografen Fra Mauthausen får 4 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨

 

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.