Fantastiske Film Der Ikke Blev Nomineret Til Oscars (Bedste Film): Top 10

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Ja, jeg er godt klar over at det er en hulens lang overskrift til en liste. Det er til gengæld en vældig interessant én af slagsen. Tænk på alle de mesterværker der er blevet forbigået af Oscar Akademiet gennem årernes løb.

Hvorfor nogle film bliver sorteret fra, kan måske hænge sammen med at 6000 af Akademiets medlemmer (vel at mærke af en stattestik fra 2015) har en gennemsnitsalder på 63 år. Og at 76 procent er af dem er hvide mænd. Måske de ikke er de store tilhængere af genre som science fiction, gysere, superheltefilm, komedier og action.

Så hvis I pludselig tænker: Jamen, René, hvor er alle de fede film, såsom “Die Hard” (1998), “Terminator 2″(1991), “Star Wars” (1977) eller “Scarface” (1983) på din liste???

Actionfilm fylder eksempelvis ikke det store på Akademiets lister over Bedste Film generelt. De er generelt ikke til de larmende bulder-og-brag-film med alt for store armbevægelser. Med mindre de har et udviklende drama under overfladen. De fleste film der bliver nomineret i kategorien Årets Bedste Film er nemlig dramamer, med udviklingskurver, følelser på spring og skuespilspræstationer der rykker. Det er åbenbart det middelaldrende mænd kan forholde sig til 🙂

Men kig engang på boble-listen. Som I nok kan se har det været utrolig svært at lave en listen. Men som man jo siger når der skal skæres fra,- kill your darlings.

10. Singin’ In The Rain (1952) http://www.imdb.com/title/tt0045152/

Måske den største (og bedste) musical gennem filmhistorien fra 1952, fik i til Oscar-showet i 53′ kun 2 statuetter,- en for bedste kvindelige birolle, og en for bedste musik (der findes alligevel en gud foroven). Men at den slet ikke blev nomineret for bedste film, er stadigvæk en gåde for mig.

9. Stand By Me (1986) http://www.imdb.com/title/tt0092005/

Den bedste Stephen King-filmmatisering nogensinde. Intet mindre. En fremragende fortælling om fire drenges søgen efter et lig ved togskinnerne. Stand By Me en nostalgisk udforskning af venskabet mellem fire drenge. En genistreg af instruktør Rob Reiner.

8. Miller’s Crossing (1990) http://www.imdb.com/title/tt0100150/

Èn ting er at det er den mest oversete af alle Coen-brødrenes film. Men at den ikke fik en nominering i 91, er en skandale! En nyklassiker i amerikansk filmhistorie og hvis I ikke har set denne gangster/noir-perle, så se den. NU!

7. Fight Club (1999) http://www.imdb.com/title/tt0137523/

“First Rule: You do not talk about Fight Club”. Alle med ren filmsamvittighed (hvis man kan have sådan én) har selvfølgelig set 90’er klassikeren Fight Club. Problemet med David Fincher er simpelthen at han er forud for sin tid. Alle hans mesterværker får altid først den anerkendelse 10-20 år efter de udkommer.

6. Vertigo (1958) http://www.imdb.com/title/tt0052357/

En Kvinde Skygges som er dens danske titel, er muligvis Alfred Hitchcocks bedste. Manden som aldrig fik en Oscar for nogen af sine film(!), har med Vertigo begået en genistreg som kombinerer hårrejsende mystik, betagende surrealistiske billeder og et enestående, uforglemmelig plot, som The Master Of Suspense i den grad kan være stolt af.

5. The Dark Knight  (2008) http://www.imdb.com/title/tt0468569/

At Oscar Akademiet ikke kan lide superheltefilm er ikke en nyhed. Men at de ikke nominerede mesterværket om mørkets ridder, finder jeg højest mærkværdigt. Filmens indpakning er muligvis Batmans superhelte univers, som er betagende flot, men hvis man dykker længere ned, vil et mesterligt værk komme til syne, hvis kerne spejler menneskets iboende ondskab. Genial film. Intet mindre.

4. Breakfast At Tiffanys (1961) http://www.imdb.com/title/tt0054698/

Gennemblødte, i silende regn i New Yorks gader, får pigen Holly sin Paul. På papiret, en kliche Hollywood-slutning,- i virkeligheden, én af de bedste slutninger i amerikansk filmhistorie nogensinde. Som den rod – og identitetsløse kat hun deler lejlighed med, spiller Audrey Hepburn ( i sit livs rolle) den rastløse Holly, som drømmer om et andet liv. Hele atmosfæren i filmen er vidunderlig og en klassiker som altid er et gensyn værd.

3. Paths Of Glory (1957) http://www.imdb.com/title/tt0050825/

Den bedste anti-krigsfilm overhovedet. Stanley Kubricks oversete mesterværk som både kan betegnes som et krigsdrama, et retsalsdrama, samt en action krigsfilm. En stor og overset film som sætter spørgsmål ved hvem der er kujoner og hvem der er helte i krig. At Kubrick heller ikke blev nomineret for Bedste Film i 88′ med Full Metal Jacket (1987), ja, det er jo bare fuldstændig uforståeligt og latterligt!

2. Blade Runner (1982) http://www.imdb.com/title/tt0083658/

At Oscar Akademiet ikke jubler over science fiction-genren, er som jeg nævnte tidligere, ikke en stor hemmelighed. Ridley Scotts episke mesterstykke var forud for dens tid og bl.a. kunne anmelderne kunne ikke lide den da den blev udgivet. Men hvilken filmnørd med respekt for sig selv, har ikke Blade Runner på liste af yndlingsfilm? Måske lidt flabet sagt, men fremtiden (2019 🙂 ) er sjældent blev skildret smukkere, skræmmende og æstetisk som Scotts gudesmukke Blade Runner.

1.  Matrix (1999) http://www.imdb.com/title/tt0133093/

Som Andreas Nørgaard nævnte på én af hans tidligere lister vedrørende The Godfather: Ord er overflødelige. Alligevel er det dog bemærkelsesværdigt at en film kan rumme så meget på én gang. Historien om den lille mand, Neo, mod det store, totalitære samfund (The Matrix). En episk (ja, nærmest bibelsk) fortælling pakket ind i noget af det bedste action, Hollywood nogensinde har disket op med. Lommefilosofi eller ej, så er The Matrix én af de største film i nyere tid, og Akademiet burde skamme sig over ikke at have nomineret denne dystopiske kung-fu-cyberpunk-ballet af et mesterværk!

Boblere

Wall-E, Boogie Nights, Some Like It Hot, The Usual Suspects, Seven, Children Of Men, Toy Story, Psycho, Touch Of Evil, Alien, O Brother Where Art Thou, Memento, The Shining, Full Metal Jacket, The Big Lebowski, Erternal Sunshine of The Spotless Mind, Frankenstein, Groundhog Day, Heat, Mean Streets, Night Of The Hunter, Once Upon a Time In America, Once Upon a Time In The West, The Seachers.

 

Seneste

Jurassic Park

Nicolai har denne gang anmeldt Steven Spielbergs uddødlige klassiker, Jurassic Park og den holder fortsat virkelig smukt og har bestemt ikke tabt noget glans, siden den udkom for 31 år siden

Keanu Reeves’ Fem Bedste Roller

En ydmyg verdensstjerne runder et meget skarpt hjørne og derfor skal hans fejres med en liste som hylder hans største bedrifter på det store lærred.
René Buchtrup giver her et bud på Keanu Reeves allerbedste roller på film.

Moviemaniac anmelder 4k-film: The Fall Guy

Moviemaniac anmelder 4k-film er tilbage og denne gang ser René nærmere på actionkomedien, The Fall Guy, med altid seværdige Ryan Gosling og Emma Blunt i hovedrollerne!

Alien: Romulus

Den nye Alien-film, Romulus, låner fra sine forbilleder, men er alligevel sin egen.
Den er skabt til at ses i biografen, hvor “ingen kan høre dig skrige”…
René Buchtrup anmelder ret så begejstret Alien: Romulus.

Begærets Dunkle Mål

Louis har kastet sig over en af det tyvende århundredes mest markante filmskikkelser, nemlig Luis Buñuel og har denne gang set den sidste af hans film, nemlig det surrealistiske mesterværk Begærets Dunkle Mål fra 1977.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Chinatown

“Forget Jake. It’s Chinatown”.
René anmelder klassikeren fra 1974 på ultra 4k blu-ray. Og sørme om den ikke står knivskarpere end nogensinde før! Se hele anmeldelsen, fra YouTube, lige her:

Trap

M. Night Shyamalan er tilbage… denne gang med en rendyrket konceptfilm, om en seriemorder, som skal flygte fra et spillested…
Josh Hartnett har sin bedste rolle i mange år og han er grunden til at filmen er seværdig.
René Buchtrup anmelder thrilleren Trap lige her:

Personal Best

I disse OL-dage, har Nicolai simpelthen anmeldt en film om både olympisk sport, om at kvalificere sig til OL og om konkurrere mod venner, der også vil kvalificere sig til OL.

Personal Best, er en særlig film, fordi den både tager sin sport virkelig seriøst og formår at fortælle et rørende og komplekst karakterdrama, mellem det, som er omtrent lige så spændende at være vidne til.