Fantastiske feel-good film (del 2)

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Anden halvdel af min feel-good liste, er ligesom første halvdel, en hyldest til de film, som bringer publikum i kontakt med sine følelser.

af René Buchtrup

Helt bevidst er jeg gået udenom titler som Forrest Gump og De Urørlige, som de fleste ellers forbinder med genren.

Jeg har med vilje heller ikke gået den pladderromantiske vej, med titler som The Notebook, Love Actually og Da Harry Mødte Sally. De fortjener (næsten) sin egen liste, hvor boy meets girl.

Måske en udfordring for de andre skribenter på Moviemaniac, Andreas Nørgaard eller Jacob Faurholdt?!

Filmene på listen er bl.a. triste skæbnefortællinger, der vendes til det positive i sidste ende, umage venskaber eller nostalgitrip, som alle har det til fælles, at de formår at byde på smil, grin og gråd undervejs.

Rigtig god fornøjelse med del 2 af listen (som starter på næste side)

Seneste

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder

The Housemaid

The Housemaid er filmen, jeg strittede imod – indtil jeg gav op.
Paul Feig kender sine genrer, sine klichéer og sine virkemidler.
Når man først overgiver sig, er man i rigtig godt selskab.
René Buchtrup anmelder

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder