Originaltitel: Kuolleet lehdet
Instruktør: Aki Kaurismäki
År: 2023
Genre: Drama, komedie
Kan bl.a. streames på Blockbuster
Vi har set den slags film en million gange før: kvinde møder mand, de forelsker sig trods deres forskelligheder. De lever lykkeligt til deres dages ende. The fuckin’ end.
Ja, undskyld, hvis du kan fornemme en form for distance og kynisme overfor netop denne genre, som efterhånden sælges af filmselskaberne, som var det lykønskningskort i det lokale supermarked.
Men, hva’ nu hvis der var én eller anden, som lavede sådan en historie, dog uden at træde på alle klicheerne? Hva’ nu hvis der nogen der skruede helt ned for fløde-violinen, dådyr-øjnene og alle de mange tårer, som denne udskældte og udslidte genre, som så oftest (mis)bruger?
Faldne Blade er noget så sjældent som en “dead pan romantisk komedie”. Den er instrueret af finske Aki Kaurismäki, som alle dage har lavet film uden at store armbevægelser. Nu er “tørre humanist” tilbage efter en pause siden 2017. Denne gang med en film, som rammer bredere end han nogensinde har gjort det før. Også selvom der bestemt ikke bliver leflet for nogen.
I filmen møder vi to mennesker (i slut 30’erne/start 40’erne) som begge kæmper med lidt af hvert. Kvinden hedder Ansa, og bliver fyret fra sit arbejde i et supermarked pga. en yoghurt. Manden hedder Holappa og arbejder som byggearbejder. Han drikker i smug, og dette går også udover jobbet.
De møder hinanden på en karaoke-bar. Det er ikke love at first sight som i de amerikanske rom-coms. Men alligevel mødes de igen og går på en biograf-date, hvor Holappa uheldigt mister Ansas telefonnummer. Dagene går og hun undrer sig over hvorfor han dog ikke ringer. Alt imens en fortvivlet Holappa leder efter hende på gader og stræder, mens han kæderyger smøger og efterlader et “kagekrumme-spor” (af cigaretskodder) i bybilledet, som hun kan forfølge.
Det lyder underligt og skørt. Og det er det også. Men på den der særlige, skæve og kringlede måde, så man ikke kan lade vær’ med at smile og bare vil have mere af netop det univers Kaurismäki har sat op.
Selvom billederne i filmen ofte er grå og kolde og Faldne Blades store tema er ensomhed, har Kaurismäki alligevel skabt en lille , fin og rørende film, om hvordan vi mennesker dog tackler denne størrelse. Hvordan vi som flokdyr, alligevel søger hinanden, for at finde trøst og omsorg i det oftest så komplicerede liv.
Næsten uden at hæve øjenbrynene eller smile overhovedet, leverer Alma Pöysti og Jussi Vatanen nogle fantastiske præstationer som filmens hovedroller Ansa og Holappa. Ja, det lyder lidt underligt, når jeg roser skuespillerne for deres næsten udtryksløse mimik, men det giver mening i Kaurismäkis hænder og melankolske univers. Her er det alt det mellem sprækkerne vi, som publikum, lægger mærke til, og på en måde, gør det større indtryk end det umiddelbare.
Samtidig bliver alle replikker leveret så tørt, så man ikke kan andet end at ryste på hovedet med en smil på læberne imens. Eksempelvis fortæller Ansa at hun “aldrig har grint så meget” efter hun og Holappa har været sammen i biografen. At hun fortæller dette uden at trække en mine er én ting. Noget andet er at filmen var en zombie-film. Det er altså dead pan-humor der vil noget!
Er du træt af den klassiske, romantiske komedie fra Hollywood, hvor alt ender i forudsigelighedens grøft og hvor man aldrig når at føle noget, før filmen fortæller dig hvordan du bør føle? Måske du i stedet bør investere 81 minutter med “den tørre finner” som kan noget helt, helt andet…
Faldne Blade får 5/6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨 🔨
