Faldne Blade

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Kuolleet lehdet

Instruktør: Aki Kaurismäki

År: 2023

Genre: Drama, komedie

Kan bl.a. streames på Blockbuster

Vi har set den slags film en million gange før: kvinde møder mand, de forelsker sig trods deres forskelligheder. De lever lykkeligt til deres dages ende. The fuckin’ end.

Ja, undskyld, hvis du kan fornemme en form for distance og kynisme overfor netop denne genre, som efterhånden sælges af filmselskaberne, som var det lykønskningskort i det lokale supermarked.

Men, hva’ nu hvis der var én eller anden, som lavede sådan en historie, dog uden at træde på alle klicheerne? Hva’ nu hvis der nogen der skruede helt ned for fløde-violinen, dådyr-øjnene og alle de mange tårer, som denne udskældte og udslidte genre, som så oftest (mis)bruger?

Faldne Blade er noget så sjældent som en “dead pan romantisk komedie”. Den er instrueret af finske Aki Kaurismäki, som alle dage har lavet film uden at store armbevægelser. Nu er “tørre humanist” tilbage efter en pause siden 2017. Denne gang med en film, som rammer bredere end han nogensinde har gjort det før. Også selvom der bestemt ikke bliver leflet for nogen.

I filmen møder vi to mennesker (i slut 30’erne/start 40’erne) som begge kæmper med lidt af hvert. Kvinden hedder Ansa, og bliver fyret fra sit arbejde i et supermarked pga. en yoghurt. Manden hedder Holappa og arbejder som byggearbejder. Han drikker i smug, og dette går også udover jobbet.

De møder hinanden på en karaoke-bar. Det er ikke love at first sight som i de amerikanske rom-coms. Men alligevel mødes de igen og går på en biograf-date, hvor Holappa uheldigt mister Ansas telefonnummer. Dagene går og hun undrer sig over hvorfor han dog ikke ringer. Alt imens en fortvivlet Holappa leder efter hende på gader og stræder, mens han kæderyger smøger og efterlader et “kagekrumme-spor” (af cigaretskodder) i bybilledet, som hun kan forfølge.

Det lyder underligt og skørt. Og det er det også. Men på den der særlige, skæve og kringlede måde, så man ikke kan lade vær’ med at smile og bare vil have mere af netop det univers Kaurismäki har sat op.

Selvom billederne i filmen ofte er grå og kolde og Faldne Blades store tema er ensomhed, har Kaurismäki alligevel skabt en lille , fin og rørende film, om hvordan vi mennesker dog tackler denne størrelse. Hvordan vi som flokdyr, alligevel søger hinanden, for at finde trøst og omsorg i det oftest så komplicerede liv.

Næsten uden at hæve øjenbrynene eller smile overhovedet, leverer Alma Pöysti og Jussi Vatanen nogle fantastiske præstationer som filmens hovedroller Ansa og Holappa. Ja, det lyder lidt underligt, når jeg roser skuespillerne for deres næsten udtryksløse mimik, men det giver mening i Kaurismäkis hænder og melankolske univers. Her er det alt det mellem sprækkerne vi, som publikum, lægger mærke til, og på en måde, gør det større indtryk end det umiddelbare.

Samtidig bliver alle replikker leveret så tørt, så man ikke kan andet end at ryste på hovedet med en smil på læberne imens. Eksempelvis fortæller Ansa at hun “aldrig har grint så meget” efter hun og Holappa har været sammen i biografen. At hun fortæller dette uden at trække en mine er én ting. Noget andet er at filmen var en zombie-film. Det er altså dead pan-humor der vil noget!

Er du træt af den klassiske, romantiske komedie fra Hollywood, hvor alt ender i forudsigelighedens grøft og hvor man aldrig når at føle noget, før filmen fortæller dig hvordan du bør føle? Måske du i stedet bør investere 81 minutter med “den tørre finner” som kan noget helt, helt andet…

Faldne Blade får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Twisters

Nicolai har denne gang anmeldt den nye Twister-film, Twisters, som prøver at opgradere 90’er-klassikeren om adrenalinjunkier som jæger tornadoer. Lykkedes opgraderingen? Ikke helt, men dele af filmen redder den fra at blive en total katastrofe.

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.