Den satans familie

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: DEN SATANS FAMILIE – En dokumentarfilm om dødsmetalbandet BAEST.
Instruktør/Tilrettelægger: Katrine Hornes og Frederik Lauridsen
År: 2019
Genre: Dokumentar/Musik

Dokumentaren er anmeldt tidligere, men tiden går, og ting bliver større.

Baest er blevet større!

Baest er vokset helt enormt siden Den Satans Familie kom ud på dr.dk i 2019.

Jeg anmeldte den lige da den kom, og var meget begejstret. Det er jeg selvsagt stadig, og mere til. Grunden til denne “genanmeldelse”, skal findes i den kontekst der hedder; Baest er en helt anden størrelse nu, end de var for tre år siden.

De har gennemsmadret Copenhell’s to største scener, turneret Europa tyndt, vundet sorte hjerter overalt, hvor de spiller, og haft en formkurve, der peger i én retning: OP!

Hvad er så næste skridt for Baest?

Som forsanger Simon Olsen siger i dokumentaren, så er ambitionen at erobre verden med deres dødsmetal. En ambition der dengang, måske synes lige lovlig ambitiøs – genren taget i betragtning, men som nu faktisk er en reel mulighed.

De har tårnhøje ambitioner, og indtil videre lykkes de med dem. Til trods for en verdensomspændende pandemi, står Baest nu stærkere end nogensinde. De har brugt pandemien til deres fordel, og skabt musik i stedet for at sidde og fise husleje af. En typisk ting for Århus-bandet – ud over stepperne.

Et menneskeligt og sårbart bæst

Filmen fokuserer på Baest’s første store tour.

De er med som support for – et af mine personlige yndlings dødsmetalbands – mægtige Decapitated.

De skal stå model til håbløse supportbands, og manglende pli fra hovednavnet.

Derudover lider de under savn af både koner/kærester, og måske ikke mindst deres børn.

Jeg var selv væk fra min nyfødte søn i tre dage (og det var sgu hårdt!), så jeg kan godt forestille mig at tre uger (mas o menos) kan være svære at komme igennem.

Men som guitarist Lasse Revsbech siger, så er det at komme på sådan en tour en mulighed, der virkelig kan flytte noget for bandet – dvs. en mulighed de bli’r “nødt” til at tage.

Bassist Mattias “Muddi” Melchiorsen, følger op, og fortæller at de er nødt til at turnere massivt, da de ikke tjener knaster på radio airplay, men via liveaktivitet og merchsalg.

Det er en ærlig og direkte dokumentarfilm.

Vi kommer under huden på bæstet fra Århus(…..), og vi får både et indblik i det hektiske turneliv, og konsekvenserne heraf – positive såvel som negative.

Den er også bare ærlig og oprigtig.

Ikke mindst når guitarist Svend Engsig Karlsson åbner op omkring sine indre dæmoner, og helt åbent fortæller om konsekvenserne deraf, samt hans måde at bearbejde dem på.

Det er rørende at høre på, og det giver et andet billede af bandet, som jeg normalt forbinder med spas, gak og dødsmetal.

De andre i bandet har stor forståelse, og der er generelt stor accept og respekt for hver enkelt medlems vaner og udfordringer.

Simon fortæller i filmen om at finde sin plads i bandet, som er bygget på tætte relationer de andre medlemmer imellem. Den ensomhed og forvirring han til tider kan opleve nedenfor scenen, må han formidle ud oppe på scenen. Noget han så til gengæld gør med en autoritet, der er de færreste frontpersoner forundt!

Det er også en skidehyggelig og sjov dokumentar.

F.eks. da trommeslager Sebastian Abildsten på et tidspunkt forhører sig om hvorvidt de kan ændre lidt i spilleplanen – se den, og i vil forstå. Det er sjovt for os seere.

Jeg må i den forbindelse give Baest-drengene helt ret. De burde have været direkte support på den Tour!

Det er også helt hyggeligt at se de lokale dødsmetallere på slap line.

De har det bare fedt sammen, og det kan mærkes.

Jeg kan ikke prale af at kende dem, men har da sludret lidt hist og her med dem, og kan såmænd sige de er utrolig rare og tilgængelige. Også har jeg været med stort set fra begyndelsen, så jeg ved og andet – eller noget…

Savn og succes

Baest er en velsmurt maskine, der kører upåklageligt, men det er ikke uden problemer at være på tour.

De skal midt på turen pludselig for alvor stå på egne ben, og styre hele biksen selv.

Deres manager Jens Karlsson tager på velfortjent bryllupsrejse.

Det giver lidt udfordringer bandmedlemmerne imellem, men er med til at tømre bandet stærkere sammen.

Det er mit indtryk at Baest er mere tætte og har et endnu stærkere fundament efter denne tour.

Det er et fundament, der kan være med til at cementere deres position på den danske musikscene fremadrettet, OG give dem flere muligheder i udlandet.

Her til sidst vil jeg lige få noget på det rene omkring disse fem musikere:

Det er en løftet pegefinger, og til dels en strittende langemand til usaglige kritikere af bandet.

Til de få der mener Baest er nogle forkælede snotunger, der har fået succesen foræret (ja der findes sgu nogle danskere med ondt i røven!).

Til dem vil jeg anbefale denne film, der viser et hårdtarbejdende band, der ofrer mange ting for deres musik, samt en manager, der virkelig kan sit kram.

Derudover vil jeg anbefale dem at tjekke bandet ud live.

Der er Baest bedre end de fleste andre (fra ind- og udland), og der bør selv den mest nævenyttige kritiker af bandet blive omvendt.

Det er sandt at bandet gik fra 0-100 efter debutkoncerten på Royal Metal Fest 2016, men det er altså fordi de er et pissegodt band, der lever og ånder for deres musik, og fordi de er myreflittige på landevejen og i studiet.

Færdig, punktum!

Baest har eksisteret i små syv år, og har allerede skabt et kæmpe fundament.

Tre fuldlængdealbums og to EP’er, samt et hav af koncerter

Et band, der næsten kan kaldes et fænomen på den danske metalscene…

Når jeg sludrer musik med tilfældige mennesker fra andre lande til festivaler og koncerter, så er det ofte, at Baest bliver nævnt i samme åndedrag som de helt store indenfor death metal.

Det folk vil se er Immolation, Cannibal Corpse, Bloodbath og…. BAEST! Det siger sgu noget om de her gutters evner på scenen. 

Folk snakker, og lad dem blive ved med det. Rygtet om bandet spreder sig langt ud over Danmarks grænser, og den fortjeneste er bandets alene!

Hvis jeg nu skal øse ud af min livserfaring, og kloge mig et lidt overfor bandet:

Bliv ved med at køre på. Jeres kilde til kreativitet er tilsyneladende enorm.

Sonder terrænet, og husk at give jer selv tid til at nyde jeres succes.

Dokumentaren er på fire afsnit, og kan streames på DR.dk

Den satans familie får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet:

Drive-Away Dolls

Den yngre Coen bror Ethan, har indledt sit eget lille solo-projekt, nemlig med Drive-Away Dolls. Og Drive-Away Dolls er på mange måder en tilbagevenden til vintage 90’er-Coen.

Smoke Sauna Sisterhood

Nicolai har denne gang anmeldt en dokumentarfilm, som omhandler et estisk kvindefællesskab som går i sauna og får talt ud om livet. Det er smukt, det er rørende, hjerteskærende, hjertevarmt og overordnet meget stor filmkunst, som ikke bør overses, men opsøges og opleves.

Kung Fu Panda 4

Kung Fu Panda 4 udmærker sig ved…at være udmærket. En flot animationsfilm, som er en visuel fest at observere og så er det en fornøjelse af høre de originale stemmer gi’ den gas.
Men den tredje efterfølger bruger samme skabelon som de tidligere film og lugter desværre af dovent genbrug.
René Buchtrup anmelder filmen:

All of Us Strangers

Instruktør: Andrew HaighÅr: 2023.Genre: drama.Biografpremiere: 22/02 Normalt når jeg skriver filmanmeldelser, plejer jeg at starte med en introduktionstekst, som fortæller lidt om hvad filmen handler

Rom

Nicolai har denne gang anmeldt en film som både handler om en tur til Rom og fejringen af et 40 års ægteskab.

Rom er en film med lige dele sorg, glæde, ærlighed og kærlighed og er helt overordnet en dansk film som er meget værd at tjekke ud.