Den Satans Familie anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af Andreas Nørgaard

En sjov og oprigtig dokumentarfilm om dødsmetalbandet BAEST (BÆST!) hvor vi får et ærligt indblik i det hektiske turneliv.

Dokumentaren er på fire afsnit, og kan streames på DR.dk

Filmen fokuserer på Baest’s første store tour.
De er med som support for – et af mine personlige yndlings dødsmetalbands – mægtige Decapitated.

De skal stå model til håbløse supportbands, og manglende pli fra hovednavnet.
Derudover må de kæmpe med at finde deres plads i hierakiet, bandsene imellem , samt lide under et savn af både koner/kærester, og måske ikke mindst deres børn.
Jeg var selv væk fra min nyfødte søn i tre dage (og det var sgu hårdt!), så jeg kan godt forestille mig at tre uger (mas o menos) kan være svære at komme igennem.
Men som guitarist Lasse Revsbech siger, så er det at komme på sådan en tour en mulighed, der virkelig kan flytte noget for bandet – dvs. en mulighed de bli’r “nødt” til at tage.
Bassist Mattias “Muddi” Melchiorsen, følger op, og fortæller at de er nødt til at turnere massivt, da de ikke tjener knaster på radio airplay, men via liveaktivitet og merchsalg.

Det er en ærlig og direkte dokumentarfilm.
Vi kommer under huden på bæstet fra Århus(…..), og vi får både et indblik i det hektiske turneliv, og konsekvenserne heraf – positive såvel som negative.
Det er en skidehyggelig og sjov dokumentar.
F.eks. da trommeslager Sebastian Abildsten på et tidspunkt forhører sig om hvorvidt de kan ændre lidt i spilleplanen – se den, og i vil forstå. Det er sjovt for os seere.
Jeg må i den forbindelse give Baest-drengene helt ret. De burde have været direkte support på den Tour!
Dokumentaren er sjov, men den er også bare ærlig og oprigtig.

Ikke mindst når guitarist Svend Endsig Karlsson åbner op omkring sine indre dæmoner, og helt åbent fortæller om konsekvenserne deraf, samt hans måde at bearbejde dem på.
Det er rørende at høre på, og det giver et andet billede af bandet, som jeg normalt forbinder med spas, gak og dødsmetal. Men en terning har som bekendt flere sider, og selvfølgelig har et band som Baest også det.

Forsanger Simon Olsen fortæller i filmen om at finde sin plads i bandet, som er bygget på tætte relationer de andre medlemmer imellem. Den ensomhed og forvirring han til tider kan opleve nedenfor scenen, må han formidle ud oppe på scenen. Noget han så til gengæld gør med en autoritet, der er de færreste frontmænd og frontkvinder forundt!

Baest er en velsmurt maskine, der kører upåklageligt, men det er ikke uden problemer at være på tour.
De skal midt på turen pludselig for alvor stå på egne ben, og styre hele biksen selv.
Deres manager Jens Karlsson tager på velfortjent bryllupsrejse.
Det giver lidt udfordringer bandmedlemmerne imellem, men er med til at tømre bandet stærkere sammen.
Det er mit indtryk at Baest er mere tætte og har et endnu stærkere fundament efter denne tour.
Det er et fundament, der kan være med til at cementere deres position på den danske musikscene fremadrettet, OG give dem flere muligheder i udlandet.

Her til sidst vil jeg lige få noget på det rene omkring disse fem musikere:
Det er en løftet pegefinger, og til dels en strittende langemand til usaglige kritikere af bandet.
Til de få der mener Baest er nogle forkælede snotunger, der har fået succesen foræret (ja der findes sgu nogle danskere med ondt i røven!).

Til dem vil jeg anbefale denne film, der viser et hårdtarbejdende band, der ofrer mange ting for deres musik, samt en manager, der virkelig kan sit kram.
Derudover vil jeg anbefale dem at tjekke bandet ud live.
Der er Baest bedre end de fleste andre (fra ind- og udland), og der bør selv den mest nævenyttige kritiker af bandet blive omvendt.
Det er sandt at bandet gik fra 0-100 efter Royal Metal Fest 2016, men det er altså fordi de er et pissegodt band, der lever og ånder for deres musik, og fordi de er myreflittige på landevejen og i studiet.
Danse Macabre udkom i august sidste år, og de har allerede en efterfølger klar til september.
Førstesinglen Gula er lige udkommet her en uge før deres koncert på Copenhell (en koncert jeg ser frem til!), og den er satme fed!

Færdig, punktum!

Den Satans Familie får 6 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨🔨

 

Seneste

Caught Stealing (4k UHD)

Med Austin Butler i hovedrollen – og en perlerække af vanvittige bifigurer – udvikler filmen sig fra kaotisk underholdning til en fortælling, man faktisk ender med at tage til sig.
René anmelder endnu en 4k ultra blu-ray film

Moviemaniac Podcast – Episode 3: Den om vores yndlings-instruktører (del 1)

Hvem er dine yndlingsinstruktører?
Netop dette spørgsmål bliver vendt og drejet i denne podcast, hvor der bliver talt om relevans i filmbranchen, om at vokse op som barn/ung, og blive præget i en helt særlig retning med film, og så selvfølgelig alle dem de måtte vrage til fordel for nogle andre.
Rigtig god lyttelyst!

Årets Film 2025 (Nicolais Top 10)

Før jeg starter min rangering af filmhøjdepunkter fra biografåret-2025, må jeg lige få skrevet dette. Jeg har i 2025, set 93 nye film i biografen,

Årets Film 2025 (Renés Top 10)

Filmåret 2025 blev et år, hvor de nordiske film tog føringen. Fortællinger om familie, ansvar og menneskelig skrøbelighed ramte mig hårdere end de største Hollywood-produktioner.
Her får i min (René Buchtrups) personlige top 10 – og årets film efterlod mig helt forpustet, som havde jeg løbet et maraton.

@Disney+

Home Alone

I anledning af filmens 35 års jubilæum, har Nicolai denne gang genset Home Alone og beskriver her, hvorfor det er en af alletiders bedste julefilm

The Holdovers

The Holdovers med Paul Giamatti i hovedrollen er en lun og varm film i den kolde tid og René Buchtrup tænker vi her har med en kommende juleklassiker at gøre.

The Love That Remains

Nicolai har denne gang anmeldt en islandsk film om en familie på 5 (og med en hund), som er sammen og holder sammen, selvom det kan være svært til tider.
Dette er der kommet en meget smuk og underholdende film ud af, som i den grad bør ses i biografen.