Den Satans Familie anmeldelse

René

René

af Andreas Nørgaard

En sjov og oprigtig dokumentarfilm om dødsmetalbandet BAEST (BÆST!) hvor vi får et ærligt indblik i det hektiske turneliv.

Dokumentaren er på fire afsnit, og kan streames på DR.dk

Filmen fokuserer på Baest’s første store tour.
De er med som support for – et af mine personlige yndlings dødsmetalbands – mægtige Decapitated.

De skal stå model til håbløse supportbands, og manglende pli fra hovednavnet.
Derudover må de kæmpe med at finde deres plads i hierakiet, bandsene imellem , samt lide under et savn af både koner/kærester, og måske ikke mindst deres børn.
Jeg var selv væk fra min nyfødte søn i tre dage (og det var sgu hårdt!), så jeg kan godt forestille mig at tre uger (mas o menos) kan være svære at komme igennem.
Men som guitarist Lasse Revsbech siger, så er det at komme på sådan en tour en mulighed, der virkelig kan flytte noget for bandet – dvs. en mulighed de bli’r “nødt” til at tage.
Bassist Mattias “Muddi” Melchiorsen, følger op, og fortæller at de er nødt til at turnere massivt, da de ikke tjener knaster på radio airplay, men via liveaktivitet og merchsalg.

Det er en ærlig og direkte dokumentarfilm.
Vi kommer under huden på bæstet fra Århus(…..), og vi får både et indblik i det hektiske turneliv, og konsekvenserne heraf – positive såvel som negative.
Det er en skidehyggelig og sjov dokumentar.
F.eks. da trommeslager Sebastian Abildsten på et tidspunkt forhører sig om hvorvidt de kan ændre lidt i spilleplanen – se den, og i vil forstå. Det er sjovt for os seere.
Jeg må i den forbindelse give Baest-drengene helt ret. De burde have været direkte support på den Tour!
Dokumentaren er sjov, men den er også bare ærlig og oprigtig.

Ikke mindst når guitarist Svend Endsig Karlsson åbner op omkring sine indre dæmoner, og helt åbent fortæller om konsekvenserne deraf, samt hans måde at bearbejde dem på.
Det er rørende at høre på, og det giver et andet billede af bandet, som jeg normalt forbinder med spas, gak og dødsmetal. Men en terning har som bekendt flere sider, og selvfølgelig har et band som Baest også det.

Forsanger Simon Olsen fortæller i filmen om at finde sin plads i bandet, som er bygget på tætte relationer de andre medlemmer imellem. Den ensomhed og forvirring han til tider kan opleve nedenfor scenen, må han formidle ud oppe på scenen. Noget han så til gengæld gør med en autoritet, der er de færreste frontmænd og frontkvinder forundt!

Baest er en velsmurt maskine, der kører upåklageligt, men det er ikke uden problemer at være på tour.
De skal midt på turen pludselig for alvor stå på egne ben, og styre hele biksen selv.
Deres manager Jens Karlsson tager på velfortjent bryllupsrejse.
Det giver lidt udfordringer bandmedlemmerne imellem, men er med til at tømre bandet stærkere sammen.
Det er mit indtryk at Baest er mere tætte og har et endnu stærkere fundament efter denne tour.
Det er et fundament, der kan være med til at cementere deres position på den danske musikscene fremadrettet, OG give dem flere muligheder i udlandet.

Her til sidst vil jeg lige få noget på det rene omkring disse fem musikere:
Det er en løftet pegefinger, og til dels en strittende langemand til usaglige kritikere af bandet.
Til de få der mener Baest er nogle forkælede snotunger, der har fået succesen foræret (ja der findes sgu nogle danskere med ondt i røven!).

Til dem vil jeg anbefale denne film, der viser et hårdtarbejdende band, der ofrer mange ting for deres musik, samt en manager, der virkelig kan sit kram.
Derudover vil jeg anbefale dem at tjekke bandet ud live.
Der er Baest bedre end de fleste andre (fra ind- og udland), og der bør selv den mest nævenyttige kritiker af bandet blive omvendt.
Det er sandt at bandet gik fra 0-100 efter Royal Metal Fest 2016, men det er altså fordi de er et pissegodt band, der lever og ånder for deres musik, og fordi de er myreflittige på landevejen og i studiet.
Danse Macabre udkom i august sidste år, og de har allerede en efterfølger klar til september.
Førstesinglen Gula er lige udkommet her en uge før deres koncert på Copenhell (en koncert jeg ser frem til!), og den er satme fed!

Færdig, punktum!

Den Satans Familie får 6 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨🔨

 

Seneste

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!

Cha Cha Real Smooth

Nicolai har denne gang anmeldt et hjertevarmt og smukt drama om vigtigheden ved at være der for andre og skabe lys og glæde i en hverdag som måske ikke har særlig meget af det.

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 3

Afslutningen på listen over de bedste gangsterfilm nogensinde. 7 eminente og stærke værker, der hæver sig over de resterende på listen. Det er bestemt ikke uden grund af både Francis Ford Coppola og Martin Scorsese begge har to film i toppen..

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 2

Anden del af Andreas’ og Renés ultimative gangsterliste, går et par spadestik dybere og viser flere desperate mænd i nogle desperate situationer…