Den Satans Familie anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af Andreas Nørgaard

En sjov og oprigtig dokumentarfilm om dødsmetalbandet BAEST (BÆST!) hvor vi får et ærligt indblik i det hektiske turneliv.

Dokumentaren er på fire afsnit, og kan streames på DR.dk

Filmen fokuserer på Baest’s første store tour.
De er med som support for – et af mine personlige yndlings dødsmetalbands – mægtige Decapitated.

De skal stå model til håbløse supportbands, og manglende pli fra hovednavnet.
Derudover må de kæmpe med at finde deres plads i hierakiet, bandsene imellem , samt lide under et savn af både koner/kærester, og måske ikke mindst deres børn.
Jeg var selv væk fra min nyfødte søn i tre dage (og det var sgu hårdt!), så jeg kan godt forestille mig at tre uger (mas o menos) kan være svære at komme igennem.
Men som guitarist Lasse Revsbech siger, så er det at komme på sådan en tour en mulighed, der virkelig kan flytte noget for bandet – dvs. en mulighed de bli’r “nødt” til at tage.
Bassist Mattias “Muddi” Melchiorsen, følger op, og fortæller at de er nødt til at turnere massivt, da de ikke tjener knaster på radio airplay, men via liveaktivitet og merchsalg.

Det er en ærlig og direkte dokumentarfilm.
Vi kommer under huden på bæstet fra Århus(…..), og vi får både et indblik i det hektiske turneliv, og konsekvenserne heraf – positive såvel som negative.
Det er en skidehyggelig og sjov dokumentar.
F.eks. da trommeslager Sebastian Abildsten på et tidspunkt forhører sig om hvorvidt de kan ændre lidt i spilleplanen – se den, og i vil forstå. Det er sjovt for os seere.
Jeg må i den forbindelse give Baest-drengene helt ret. De burde have været direkte support på den Tour!
Dokumentaren er sjov, men den er også bare ærlig og oprigtig.

Ikke mindst når guitarist Svend Endsig Karlsson åbner op omkring sine indre dæmoner, og helt åbent fortæller om konsekvenserne deraf, samt hans måde at bearbejde dem på.
Det er rørende at høre på, og det giver et andet billede af bandet, som jeg normalt forbinder med spas, gak og dødsmetal. Men en terning har som bekendt flere sider, og selvfølgelig har et band som Baest også det.

Forsanger Simon Olsen fortæller i filmen om at finde sin plads i bandet, som er bygget på tætte relationer de andre medlemmer imellem. Den ensomhed og forvirring han til tider kan opleve nedenfor scenen, må han formidle ud oppe på scenen. Noget han så til gengæld gør med en autoritet, der er de færreste frontmænd og frontkvinder forundt!

Baest er en velsmurt maskine, der kører upåklageligt, men det er ikke uden problemer at være på tour.
De skal midt på turen pludselig for alvor stå på egne ben, og styre hele biksen selv.
Deres manager Jens Karlsson tager på velfortjent bryllupsrejse.
Det giver lidt udfordringer bandmedlemmerne imellem, men er med til at tømre bandet stærkere sammen.
Det er mit indtryk at Baest er mere tætte og har et endnu stærkere fundament efter denne tour.
Det er et fundament, der kan være med til at cementere deres position på den danske musikscene fremadrettet, OG give dem flere muligheder i udlandet.

Her til sidst vil jeg lige få noget på det rene omkring disse fem musikere:
Det er en løftet pegefinger, og til dels en strittende langemand til usaglige kritikere af bandet.
Til de få der mener Baest er nogle forkælede snotunger, der har fået succesen foræret (ja der findes sgu nogle danskere med ondt i røven!).

Til dem vil jeg anbefale denne film, der viser et hårdtarbejdende band, der ofrer mange ting for deres musik, samt en manager, der virkelig kan sit kram.
Derudover vil jeg anbefale dem at tjekke bandet ud live.
Der er Baest bedre end de fleste andre (fra ind- og udland), og der bør selv den mest nævenyttige kritiker af bandet blive omvendt.
Det er sandt at bandet gik fra 0-100 efter Royal Metal Fest 2016, men det er altså fordi de er et pissegodt band, der lever og ånder for deres musik, og fordi de er myreflittige på landevejen og i studiet.
Danse Macabre udkom i august sidste år, og de har allerede en efterfølger klar til september.
Førstesinglen Gula er lige udkommet her en uge før deres koncert på Copenhell (en koncert jeg ser frem til!), og den er satme fed!

Færdig, punktum!

Den Satans Familie får 6 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨🔨

 

Seneste

De 8 Bjerge

“De 8 Bjerge” var virkelig en film, der formåede at trække mig følelsesmæssigt med ind på en måde, som jeg sjældent synes jeg oplever i moderne filmkuns

Christoffer anbefaler film om alderdom

Det skyldes altså ikke, at jeg for et par uger siden fyldte 30, og nu tror jeg har set døden i øjnene, at jeg har besluttet mig for at skrive denne lille liste om film om alderdommen

You Are So Not Invited to My Bat Mitzvah

Nicolai har denne gang anmeldt en ungdomsfilm om hvad det vil sige at træde ind i de voksnes rækker som ung jøde og hvor svært det kan være, når man har problemer med sin bedste veninde.

Liar Liar

Nicolai har denne gang anmeldt en af Jim Carreys gamle klassikere, i form af Liar Liar og helt uden at lyve kan det nævnes, at selvom der er enkelte scener som måske ikke holder perfekt ved gensyn, så er der dog tale om en herlig komedie, med Jim Carrey for fuld hammer