Den Of Thieves anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Den nye Gerard Butler-film er så overdrevent mucho macho at det næsten kvæler det fede ved filmen. For filmen er bedst når den ikke er brøler, bøvser og larmer som vores hovedperson, “Big Nick”. 

Filmen kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Politi mod røvere. En skudduel nærmer sig. Spændingen er intakt. Der er sekunder til det hele eskalerer. Politimanden i spidsen for aktionen brøler højt og voldsomt for at komme i kampstemning.

Det lyder overdrevnet, langt ude og fjollet.

Det er det også.

“Den Of Thives” er egentlig en ok underholdende film. Den har bare to store problemer:

  1. Den er aaaaaaalt for lang (en spilletid på 140 minutter)
  2. Den er aaaaaaalt for macho (kan du sige Mucho Macho med stort M!)

Jeg kan sådan set godt lide hvis film både er lange og leger med testosteronen. De skal altså bare have nok indhold til en bundsolid historie, så det hele giver mening i længden. Beklageligvis har “Den Of Thives” ikke nok kød på historien og eller spændende nok karakterer til at bære den lange spilletid og sit maskuline bagland. Den er simpelthen for jeg-spiller-smart-med-mine-tattoos-og-flasher-store-muskler-dumsmart.

Al testosteron bliver delt ud i politi-mod-røver-land (L.A.) hvor alfahanden “Big Nick” O’ Brien er politichef. Ham og hans kollegaer er på jagt efter en røverbande. Lederen af banden er Ray Merrimen (Pablo Schreiber) og med hans crue of criminals har han er plan om at plyndre nationalbanken. Hele filmen handler om politistyrkens jagt på de kriminelle scumbags. Big Nick opsnapper hurtigt bandens chauffør (fint spillet af O’Shea Jackson Jr) som briefer dem om deres kommende planer. Politistyrken håber hurtigt på at fange forbryderne med lidt inside-viden. Men hvem narrer egentlig hvem når det kommer til stykket?

Instruktørdebutant Christian Gudegast, som skrev manuskriptet den til hæslige “London Has Fallen” fra 2016, er stor fan af 90’er klassikeren “Heat”. Hans debutfilm læner sig meget op af Michael Manns genistreg.

Men hvor “Heat” havde Robert De Niro og Al Pacino i hovedrollerne som politmand og røver, karakterer med sofistikeret kant og nogle man kunne sympatisere med, har vi i denne film Gerard Butler som spiller det usympatiske røvhul “Big Nick”. Han er iøretævebydende og man synes han er pisse irriterende. Butler er og bli’r bedre som machomand end som førstelekser (se på de bundlendige romantiske komedier han tidligere har lavet i karrieren). Én af hans bedste roller i karrieren var “Olympus Has Fallen” fra 2013. Her var han også en bad-ass-motherfucker, men en mofo som man stadig fandt sympatisk. Men når man spiller ham der tager donuts fra gerningsstedet, ham der konen utro med strippere og ham der laver hø-hø-jokes man selv kun griner af, håber man egentlig bare at forbryderne pløkker ham hurtigst muligt.

Man ønsker faktisk hellere at den mere cool og afdæmpede røverleder Merrimen klarer ærterne i stedet. Schreibers rolle er noget mere mystisk og cool og det klæder filmen.

For hvis man skal lave en udmærket Heat-kopifilm skal man da være cool i stedet for bøvet og højtråbende.

Filmen vinder point med actionscenerne og ikke mindst kup-scenerne som virkelig fungerer. Men i de scener står brøleaben “Big Nick” jo heller ikke og spolerer det hele.

Hvis du er til kupfilm og action, er “Den Of Thieves” muligvis noget for dig. Hvis du altså kan lægge din høje forventninger til et ny æstetisk mesterværk til side, og måske bare nyde “Den Of Thives” for hvad den er: en alt for lang film med råbende politifolk og  cool’ bankrøvere der næsten bliver god. Men også kun næsten.

Den Of Thieves får 3 ud af 6 hamre:

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.