Den Of Thieves anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Den nye Gerard Butler-film er så overdrevent mucho macho at det næsten kvæler det fede ved filmen. For filmen er bedst når den ikke er brøler, bøvser og larmer som vores hovedperson, “Big Nick”. 

Filmen kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Politi mod røvere. En skudduel nærmer sig. Spændingen er intakt. Der er sekunder til det hele eskalerer. Politimanden i spidsen for aktionen brøler højt og voldsomt for at komme i kampstemning.

Det lyder overdrevnet, langt ude og fjollet.

Det er det også.

“Den Of Thives” er egentlig en ok underholdende film. Den har bare to store problemer:

  1. Den er aaaaaaalt for lang (en spilletid på 140 minutter)
  2. Den er aaaaaaalt for macho (kan du sige Mucho Macho med stort M!)

Jeg kan sådan set godt lide hvis film både er lange og leger med testosteronen. De skal altså bare have nok indhold til en bundsolid historie, så det hele giver mening i længden. Beklageligvis har “Den Of Thives” ikke nok kød på historien og eller spændende nok karakterer til at bære den lange spilletid og sit maskuline bagland. Den er simpelthen for jeg-spiller-smart-med-mine-tattoos-og-flasher-store-muskler-dumsmart.

Al testosteron bliver delt ud i politi-mod-røver-land (L.A.) hvor alfahanden “Big Nick” O’ Brien er politichef. Ham og hans kollegaer er på jagt efter en røverbande. Lederen af banden er Ray Merrimen (Pablo Schreiber) og med hans crue of criminals har han er plan om at plyndre nationalbanken. Hele filmen handler om politistyrkens jagt på de kriminelle scumbags. Big Nick opsnapper hurtigt bandens chauffør (fint spillet af O’Shea Jackson Jr) som briefer dem om deres kommende planer. Politistyrken håber hurtigt på at fange forbryderne med lidt inside-viden. Men hvem narrer egentlig hvem når det kommer til stykket?

Instruktørdebutant Christian Gudegast, som skrev manuskriptet den til hæslige “London Has Fallen” fra 2016, er stor fan af 90’er klassikeren “Heat”. Hans debutfilm læner sig meget op af Michael Manns genistreg.

Men hvor “Heat” havde Robert De Niro og Al Pacino i hovedrollerne som politmand og røver, karakterer med sofistikeret kant og nogle man kunne sympatisere med, har vi i denne film Gerard Butler som spiller det usympatiske røvhul “Big Nick”. Han er iøretævebydende og man synes han er pisse irriterende. Butler er og bli’r bedre som machomand end som førstelekser (se på de bundlendige romantiske komedier han tidligere har lavet i karrieren). Én af hans bedste roller i karrieren var “Olympus Has Fallen” fra 2013. Her var han også en bad-ass-motherfucker, men en mofo som man stadig fandt sympatisk. Men når man spiller ham der tager donuts fra gerningsstedet, ham der konen utro med strippere og ham der laver hø-hø-jokes man selv kun griner af, håber man egentlig bare at forbryderne pløkker ham hurtigst muligt.

Man ønsker faktisk hellere at den mere cool og afdæmpede røverleder Merrimen klarer ærterne i stedet. Schreibers rolle er noget mere mystisk og cool og det klæder filmen.

For hvis man skal lave en udmærket Heat-kopifilm skal man da være cool i stedet for bøvet og højtråbende.

Filmen vinder point med actionscenerne og ikke mindst kup-scenerne som virkelig fungerer. Men i de scener står brøleaben “Big Nick” jo heller ikke og spolerer det hele.

Hvis du er til kupfilm og action, er “Den Of Thieves” muligvis noget for dig. Hvis du altså kan lægge din høje forventninger til et ny æstetisk mesterværk til side, og måske bare nyde “Den Of Thives” for hvad den er: en alt for lang film med råbende politifolk og  cool’ bankrøvere der næsten bliver god. Men også kun næsten.

Den Of Thieves får 3 ud af 6 hamre:

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.