De Forbandede År

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: De Forbandede År. Instruktør: Anders Refn. År: 2019. Genre: Krig/drama. Kan streames på Blockbuster.

Danmarks besættelse under 2. verdenskrig. 

Det har vi da set før på film. Har vi ikke?

Jo, da, masser af gange og særligt i de seneste par år.

Bare tænk på film som Flammen Og Citronen, Fuglene Over Sundet, Under Sandet, 9. April, Krig Og Kærlighed og Hvidsten Gruppen.

Alle dramaer der på, forskellig vis, skildrer de kampe, som de helt almindelige danskere, tager op mod den invaderende stormagt, Tyskland og deres indtog i Danmark. 

De sidste to nævnte titler, gør det særligt med sådan en patos og violinmusik, så der ikke er et øje tørt. Sentimentale helteberetninger, om dem der turde kæmpe tilbage mod tyskerne.

Der er ikke meget sentimalitet at hente i Anders Refns biografaktuelle, De Forbandede År, som fortæller historien om de den velhavende familie, Familien Skov, bestående af fabriksejeren, hans kone og deres fem børn, der alle blive ramt af en anden virkelighed, da Danmark bliver besat d. 9. april, 1940. 

Karl Skov (Jesper Christensen) finder hurtigt ud af, at hvis han skal overleve under krigen, er han tvunget til at samarbejde med tyskerne. 

Han træffer en svær beslutning, som skal redde ham og hans medarbejdere fra at gå fra hus og hjem. 

Men selvfølgelig har denne beslutning store konsekvenser for den ellers, tidligere, velsete familie. 

Ikke nok med, at Karl har moralske skrupler, over at arbejde sammen med fjenden, men samtidig må han og hans kone, prøve at holde på familien, inden det begynder at smuldre.

De fem børn (alle unge voksne), reagerer vidt forskelligt på tyskernes besættelse af Danmark, og stridighederne bag Familiens Skovs mure, synes større end nogensinde. 

Bl.a melder den ældste søn, Michael, sig ind i det frivillige militærkorps. Så er der lillesøsteren, Helene, der forelsker sig i en ung, tysk oberst. Og der er sørme også én af de andre sønner, Aksel, der bliver en del af modstandsbevægelsen. Han deltager i protestdemonstrationer og mødes i smug med andre modstandfolk, som planlægger attentater mod det tyske styre.

Jo, de unge mennesker reagerer vidt forskellige på krigens indtog i lille Danmark. 

De Forbandede År sætter fine spørgsmål ved rigtigt og forkert, og hvor langt man som menneske vil gå, for at redde og passe på ens kære.

Ankeret i hele historien, familiepatriarken Karl Skov, bliver spillet af én af Danmarks allerdygtigste skuespillere, Jesper Christensen. Sidste år brillerede han i Før Frosten. Nu går han det igen i dette krigsdrama, hvor han endnu engang får lov til at vise noget af sit dygtige talent frem. 

Vi er med ham og hans kone, Eva, (også eminent spillet af Bodil Jørgensen) hele vejen, og forstår deres frustrationer over den situation de er havnet i. Særligt er frustrationerne store hos Fruen, da hun ikke kan forstå hendes husbonds valg. Hvorfor hjælper han dog fjenden?

Det er nemlig denne særlig indgangsvinkel der føles ny i De Forbandede År, og som ikke er set på samme måde i et dansk krigsdrama.

En fortælling om en familiefar i midten af det hele, som anonymt og diskret, tjener sine penge, uden at det for alvor går ud over andre end ham selv.

Men alting har selvfølgelig sin pris. 

For selvfølgelig kan man ikke træffe beslutninger som denne og tjene til føden, uden at at får konsekvenser.

Filmen er åbenbart et projekt, instruktør, Anders Refn, har haft i tankerne i over tyve år og som han har kæmpet længe for at få finansieret. Helhedsindtrykket af De Forbandede År, er alt i alt en succes.

Dog med sine skønhedsfejl undervejs. 

Enkelte replikker bliver spyttet ud, som var de med i en Hollywood produktion, og taber lidt af pusten på det danske sprog. Ærgerligt, at lidt af troværdigheden ryger over bords, nu når skuespillet er så stærkt over hele linen.

For udover ægteparret, Christensen og Jørgensens troværdige præstationer, så står Gustav Dyekjær Giese ligeledes stærkt, som soldaten Michael, som undervejs indser, hvilke skrækkelige konsekvenser krigen har. Og den anden søn, Aksel, Mads Reuther, der med stor skrøbelighed og voldsom passion, indkapsler en frustreret, ung mand, som ikke blot kan se på, mens hans fædreland er i fare. 

De Forbandede År har altså stort potentiale og er overordnet en succes. Derfor virker det uforløsende og underligt at filmen stopper brat, og pludselig går til rulletekster, når det for alvor er guf på historien til mere.

Kunne projektet af Refn og co. være blevet et mesterværk, hvis det var blevet til en tv-serie i stedet for, med plads til mere fordybelse, eller en film nr. 2, som slutningen, åbenlyst , skriger på?

Det vides ikke, men Refns storprojekt, ender i stedet som et uforløst, flot og velspillet krigsdrama, om nogle forbandede år under besættelsen.

De Forbandede År får 4/6: 

🔨 🔨🔨🔨

Seneste

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.

Love Lies Bleeding

Nicolai har denne gang anmeldt en romantisk thriller med masser af bodybuilding, steroider og mord.

Love Lies Bleeding er overordnet en virkelig underholdende film, som ganske vist ikke har en perfekt slutning, men som dog er værd at tjekke ud i biografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: The Crow

Den er kult og The Crow fra 1994 er en yderst seværdig og underholdende film! Men, hva’ så med kvaliteten på 4k? Holder den? Se Youtube-klippet her hvor René Buchtrup anmelder endnu en 4k-film…

Ugens Streaming Anbefaling – Fury Road

Når man snakker om en ny streamingtjeneste som hedder MAX, kan man så andet end at anbefale Mad Max: Fury Road?! Nej vel…René snakker med Allan fra GoFM om én af verdens bedste actionfilm HER: