De bedste seriekarakterer – en Top 30

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Det her er den sværeste liste jeg har lavet til dato.

Der er så mange om buddet i denne kategori, og det var svært at vælge udfra hvor stor rollen er; er de hoved- eller bikarakter, er de bærende for historien, eller et flygtigt sidekick?

Jeg valgte at skide hul i ovenstående for at kunne lave en så ærlig liste som muligt!

Det her er mine 30 yndlingskarakterer, uden skelen til skærmtid, navn osv…

Der vil være SPOILERE undervejs, men du kan jo springe dem over du ikke kender til, se serierne, og læse dem bagefter…

Del 1

Her på første del af listen skal vi omkring en politimand med rod i privatlivet, en komplet galning, der slår ihjel med et dejligt smil om munden. Vi skal runde en advokat, der død og pine gør sit bedste, og vi skal forbi en notorisk gangsterboss.

Vi skal snakke om en kvinde, der dominerer i en “mandeverden”, og hilse på en FBI-agent, der både bliver snydt og knalder udenom.

Den stakkels langtidsfange, der bliver udsat for uhyrligheder i fængslet, men som træder i karakter, skal vi også forbi, og en homoseksuel bedemand kommer vi sørme også forbi.

Derudover et par autoritetsfjendtlige politimænd, og verdens værste mor!

God fornøjelse.

IP: Rejseholdet

Skuespiller: Waage Sandø

Den sympatiske og fremragende efterforsker, der rummer enorm autoritet på jobbet, og samtidig en stor sårbarhed på sin kaotiske hjemmefront.

Rejseholdets de facto leder i mange henseender i dagligdagen er en af få, der kan lukke skuffen på Fischer, når der går lige rigeligt ungdommelig kådhed over ham. Han er ligeledes en fantastisk mand til afhøringer og det sociale spil i holdets vogn.

…..og han hader tørt wienerbrød!!

Hans problematiske forhold til sin alkoholiserede kone giver ham en sårbarhed, der bliver formidlet smukt og ærligt af Waage Sandø

“Det synes jeg ikke jeg hørte mig selv sige”

Lalo Salamanca: Better Call Saul

Skuespiller: Nick Dalton

En af de bedste antagonister i TV-serie historien.

Lalo Salamanca skaber panisk angst hvor end han kommer. Der er lidt af en Keyser Söze-vibe over ham.

Han er ikke en bad guy på samme måde som Joffrey, Ramsay Bolton og Phil Leotardo, men sådan en det tager tid at finde ud af – hvem, og hvad er han, og hvor har vi ham henne. Han er jo slesk, charmerende og morderisk fra starten af, men hans stil – om jeg så må sige – afviger meget fra andre antagonister. Charms and kills with a smile.

Han ender op som Saul Goodman og Kim Wexler´s nemesis, og han er altså seriøst skræmmende.

En slags Killer Bob i menneskelig skikkelse.

Man skal aldrig tage fejl af hans hyggelige, smilende ydre. Der gemmer sig en skruppelløs stjernepsykopat lige bagved Colgate-mulen.

“Tell me again”

Al Capone: Boardwalk Empire

Skuespiller: Stephen Graham

En rolle der er skræddersyet til Stephen Graham!

Hans temperament og nærvær på skærmen passer perfekt til rollen som psykotisk gangster.

Han tilføjer den fremragende – men lidt polerede – serie noget seriøst vildskab.

Han spiller sig totalt ud, og overspiller endda så det driver….men for fanden hvor er det bare fantastisk at se på.

Han er det mest voldsparate menneske i hele serien, og det siger sgu ikke så lidt. Han tæver, smadrer, myrder og lemlæster sig igennem samtlige sæsoner, og efterlader sig en lang stribe af lig i sit kølvand. Han er så skingrende vanvittig, og fuldstændig blottet for empati overfor sine modstandere, at han næsten er for voldsom at overvære. Men også kun næsten.

Hans små øjeblikke af ægte omsorg og bekymring for sin døve søn, viser en næsten smuk side af det brutale gangsterliv.

“I Need A Bath, Some Chow, Then You And Me Sit Down, And We Talk About Who Dies.”

Howard Hamlin: Better Call Saul

Skuespiller: Patrick Fabian

Hvis flødebolle-Ken fra Barbie universet havde praktiseret jura….

The all american perfect guy, Howard Hamlin er et yderst sympatisk menneske, der forsøger at gøre det rigtige i enhver given situation.

Hele hans liv er skruet sådan sammen, at han altid har tjek på sagerne, og altid smider det han har i hænderne, hvis folk omkring ham har brug for hjælp.

Grundet hans persona, er han nem at udnytte for to “røvhuller” som Jimmy McGill og Kim Wexler.

De bebrejder ham for Chuck’s død, hvilket ikke er rimeligt – men dog forståeligt ud fra deres perspektiv.

Howard begynder henimod slutningen af serien at vise big balls, og slå fra sig, men nøj hvor tager det lang tid for ham, at komme op på hesten.

Hans ægteskab hænger i laser, men han er ligeså dedikeret til sin kone, som til sit job, som ejer og medstifter af advokatfirmaet HHM. En imponerende bedrift, omstændighederne taget i betragtning.

“You know who really knew Jimmy?

Chuck.”

Ingrid Dahl: Rejseholdet

Skuespiller: Charlotte Fich

En hård, dedikeret og betingelsesløs kvinde i en mandsdomineret verden.

Hun har overhånden i næsten alle henseender.

Da hun meget pludseligt bliver ansat som drabschef, rynker flere på næsen, og de fleste af hendes folk lytter til hende af pligt og lavere rang, men efter kort tid gør de det pga. respekt og beundring over hendes evner – også de menneskelige.

Hun er en aktiv chef, der deltager i diverse efterforskninger og afhøringer, så hun ved præcis hvor hun har sine folk, og hvilken forfatning de er i.

Hun må selv gå grueligt meget igennem af personlige kriser, inden hende og retsmediciner, Boysen finder melodien. Kærligheden er sgu ikke altid så nem at finde tid, ro og sted til, når man er drabschef for Danmarks vigtigste politienhed.

Charlotte Fich spiller helt vildt i rollen. Hun er en af de dygtigste skuespillere på min liste her – ganske enkelt.

“Jamen jeg havde bare ikke fem minutter”

Tobias Beecher: OZ

Skuespiller: Lee Tergesen

Lille forsigtige Tobias bliver smidt i det topsikrede fængsel, Emerald City.

Han havner i afdelingen OZ, hvor han sidder med nogle af de værste og sygeste udskud i amerikansk (fiktiv) fængselshistorie.

Serien er centreret omkring ham og nynazisternes leder, Vern Schillinger, og deres indbyrdes kampe og magtforhold.

Hans transformation fra skræmt og forsigtigt “kneppefår iblandt stygge ulve”, og til handlekraftig selvtægtsmand, der ikke viger for noget, er utrolig.

Han gør nogle utilgivelige ting, men i hans kontekst giver det mening. Han er så absolut ikke et skidt menneske.

Han har et spændende, og til tider rørende had-/kærlighedsforhold til medfangen, Keller – en skingrende psykopat, som formår at indynde sig på sin egen sleske facon.

Tobias Beecher er lidt de andre fangers sutteklud og prüglknappe, indtil han pludselig tager skeen i den anden hånd

“Whatcha reading? Mein Kampf? I’ll tell you how it ends. The Aryans get their ass kicked”

Stan Beeman: The Americans

Skuespiller: Noah Emmerich

Stan Beeman er en ægte all american guy. En ægte patriot, et forbillede for sine underordnede, en mand, der altid går forrest.

….desuden en utro ægtemand, og statsansat, hemmelig agent, der i den grad bøjer reglerne.

Han bliver taget så groft i røven af hans naboer (seriens hovedpersoner, Philip og Elizabeth Jennings), i takt med seriens udvikling, og han er slet ikke parat til at overskue sagens omfang.

Stan Beeman er den nabo vi alle bør have. Rar og hjælpsom, og frem for alt, trofast.

Han støtter Jennings-familien i deres op- og nedture, og derfor er svigtet så meget hårdere at tage for ham.

“Don’t fucking move!”

Livia Soprano: The Sopranos

Skuespiller: Nancy Marchand

Hvis jeg lige må tale frit, et par linier:

Sikke da en gemen møgkælling vi har med at gøre her!!

Ja ja, presset af tidernes fornedrende kvindesyn, kørt ud på et sidespor ift. sin status i familien, hvor hun er sin mand klart underlegen i børnenes øjne, og med galoperende borderline til trods, så er hun bare virkelig en led satan.

Hendes meritter lyder bl.a. således:

  • Hun konspirerer med sin svoger om at slå sin egen søn ihjel…
  • Hun har livet igennem kampsmadret sine børn mentalt, ved gentagen psykisk vold.
  • Hun er helt igennem bare led ved sine omgivelser.
  • Hun er utaknemmelig som ingen anden!

Alt i alt: Årets mor…

Hun er ufrivillig komisk, og dybt ynkelig, når hun rabler sig igennem sine tirader, der altid har til formål at nedgøre folk omkring hende – primært hendes egen søn.

Det er det der gør hende så fed en karakter; hvor har man hende?

Hendes stigende psykiske deroute gør også, at jeg nogle gange bliver i tvivl om jeg overhovedet har ret til at hade hende…

“Oh, poor you!”

John Luther: Luther

Skuespiller: Idris Elba

En karakter, der minder meget om Jimmy McNulty fra The Wire. Kold i røven, meget lidt autoritetstro, og med en blændende sans for opklaringsarbejdet.

John Luther er måske nok en kende mere voldsparat og brutal i sine metoder, men hvem tæller egentlig?

Ej han er en fremragende politimand, der altid tager de svagestes side, og som viger for intet, når de uhyggelige mordere han jager, skal bringes til fald.

Der er virkelig nogle sataner iblandt dem han er efter, men Luther lader ikke til at være decideret skræmt. Han er mere end almindelig opsat på at bruge sine fremragende opklaringsevner til at fange svinene!

“Don’t you ever worry that you’re on the Devil’s side without even knowing it?”

Jimmy McNulty: The Wire

Skuespiller: Dominic West

Elskelig, dumt svin, fantastisk politimand, charmerende antihelt.

McNulty er lige dele sjov og dybt for meget. Han knepper og sviner sig til igennem samtlige fem sæsoner, og derudover skider han regler et stykke, og har det med autoriteter, som ild har det med vand.

Manden tænker ud-af-boksen. Han ser sagen foran sig, og tænker kun på at løse den – metoderne er irrelevante.

Hans mange kampe med sine overordnede – Rawlins især – lægger yderligere til fænomenet, McNulty.

Han er på mange måder et dumt svin, da han næsten konsekvent skider på alle omkring ham. Men han er umulig at hade. Han er stålsat på at være der for folk han har givet sit ord til. Det være sig kollegaer, såvel som nogle af dem han jager. Han ser mennesket bag forbryderen, hvilket er en sjældenhed hos Baltimore-politibetjentene i serien, der dagligt kæmper imod banderne.

Hos gavtyven, McNulty, er alt ikke bare sort og hvidt.

….fik jeg sagt, at han ikke er fan af autoriteter?

“The fuck did i do?”

David Fisher: Six Feet Under

Skuespiller: Michael C. Hall

Underkuet, forsmået, usikker?

Ja, bestemt, men osse handlekraftig, stærk og pligtopfyldende.

David har igennem seriens fem sæsoner, konstante indre og ydre kampe med kærligheden, sin homoseksualitet, religion, og sit forhold til sin dysfunktionelle familie…

David kæmper og kæmper, han vinder og taber, men han er elskelig og uhyggelig velspillet af Michael C. Hall.

Han yder noget af det klart bedste jeg har set en skuespiller præstere i en serie!

Det er mesterligt, det er en fryd for øje og sjæl, og det er dybt imponerende!!!

Jeg bøjer mig i støvet.

I forgot to pray. Can you believe it? I totally forgot to pray!”

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.