De Bedste Seriekarakterer – Del 1 (Renés favoritter)

René Buchtrup

René Buchtrup

Nu må du endelig ikke blive forvirret. Det er bestemt ikke meningen.

Jeg er udmærket klar over at Andreas Nørgaard for ikke særlig længe siden afsluttede sin liste over de bedste seriekarakterer. En sublim liste, som gav undertegnende en iver og lyst til at fortsætte med Better Call Saul (ja, jeg er knap nok begyndt), gense klassikeren Sopranos og begynde på klassikeren Twin Peaks (ja, jeg har ikke set den endnu, gisp!)

Den inspirerede mig så meget, så jeg fik lyst til at kaste mig ud og kreere min egen liste. En hyldest til alle dem fra serieland jeg føler der manglede på hans.

For sagen er egentlig simpel: Andreas og jeg ser mange serier, men der hvor han bl.a. har brugt krudt på klassiske dramaserier, gangsterfortællinger og krigsepoker, har jeg haft et stort fokus på sci-fi, komedieserier og fantasy. I vil sikkert kunne mærke en forskel fra mine karakterer, til dem på Andreas’ liste.

Jeg har dog et enkelt benspænd til min egen liste, og det er at der er ingen gentagelser fra Andreas’ liste. Så selvom at Tony Soprano og Walter White altid vil florere som de største seriekarakterer i min optik, kan jeg ikke putte dem på, for de er allerede taget.

Rigtig god fornøjelse med listen!

Hank Moody & Fox Mulder: Californication og X-files

Skuespiller:  David Duchovny

Han var den første jeg tænkte på, da jeg skulle lave denne liste: David Duchovny. Og hvem kan sige hans navne uden at tænke på begge hans ikoniske roller. Han vil altid være den charmerende, men selvdestruktive trussetyv, Hank Moody fra den sprudlende komediedrama-serie, Californication. Men han er samtidig også et synonym på én af de største hits i tv-historien,- X-Files (Strengt Fortoligt), hvor han spiller den underlige, dygtige og stædige FBI-agent, Fox Mulder, som ved at the truth is out there.

Det kræver finesse og afsindig alsidighed i sit skuespiltalent at kunne gå fra nørdet efterforsker i seriøs sci-fi, til the ladies man i mere letbenede rammer, på den letter på den måde Duchovny gør det. Men han sparker røv i begge universer så troværdigt, så man ikke kan andet end af bøje sig for den 62-årige (!) skuespiller.

“It’s true, I am kind of retarded. But I’m also kind of amazing”. (Hank Moody)

Lorne Malvo: Fargo

Skuespiller: Billy Bob Thornton

Man kan i min optik ikke kreere en serieliste, uden Billy Bob som psykopaten og lejemorderen, Lorne Malvo. Skingrende singsyg, sorthumoristisk og dygtig til at dræbe. Til stor jubel for alle os som bare elsker en skræmmende bad guy, skurk og voldpsykopat på tv.

Med øjne der kan dræbe, gør Thornton sit indtog i den fremragende første sæson af Fargo (den bedste af alle sæsonerne!). Han har ro som en buddhistisk munk, og talegaverne i orden, så han kunne være radiovært på P4, men samtidig også en evne til at dræbe,- kreativt, iskoldt og skræmmende præcist.

Billy Bob Thornton er en fabelagtig skuespiller, med et imponerende cv, og rollen som Lorne Malvo, er i toppen af hans allerbedste og stærkeste præstationer nogensinde!

“Let me tell you what’s gonna happen, Officer Grimly. I’m going to roll my window up, then I’m going to drive away, and you’re gonna go home to your daughter, and every few years, you’re gonna look at her face and know that you’re alive because you chose not to go down a certain road on a certain night. That you chose to walk into the light instead of into the darkness.”

George Costanca: Seinfeld

Skuespiller: Jason Alexander

Nu er vi ovre i den rendyrkede comedy-genre. I verdens bedste sitcom.

Seinfeld var the shit i 90’erne. Og den holder stadig, pga karaktererne. Af de selvcentrerede, egoistiske og småynkelige fire bedste venner i Seinfeld-gruppen, var George Costanza alligevel den værste. Typen, som er så doven, så man tror det er løgn. Som snylter på andre mennesker, til fordel for sig selv. Som er nærig, og ikke gider bruge penge på andre end ham selv. Sådan et sølle menneske, som jubler over at kæresten “kradser af”, så man er fri for at slå op med hende.

Dette er Jason Alexander glansrolle. Man holder samtidig med ham og bliver mindet om at han bare er et menneske, som laver fejl, ligesom alle andre. Ja, altså lige bortset fra George, som er en smule værre end alle andre.

“Please, A Little Respect, For I Am Costanza, Lord Of The Idiots.”

Shea Brennan: 1883

Skuespiller: Sam Elliott

Der er bare noget over Sam Elliott. Om det er hans legendariske, maskuline skovsnegl, eller hans mørke ryst, er jeg ikke helt sikker på. Det er måske kombinationen af begge ting, og det faktum at han bare er en enestående skuespiller, med en lang karriere bag sig.

Rollen, som den barske Kaptajn Shea Brennan, som skal hjælpe nogle tyske immigranter tværs over Amerika, er den bedste og mest interessante rolle jeg har set ham spille til dato. Tv-formatet giver mulighed for et nuanceret billede på en “lone ranger” og Elliott kommer i den grad hele følelsesregisteret igennem. Han har mistet alt, både i krig og kærlighed, og netop denne mission, er den sidste, inden han tager definitivt afsked med verden.

Hvis dette var hans sidste rolle på hans i forvejen imponerende cv, ville det være en perfekt afslutning.

“I’m A Man Looking For A Reason. Do You Want To Be That Reason?”

Villanelle: Killing Eve

Skuespiller: Jodie Comer

Hun er skingrende psykopat, og samtidig helt uimodståelig. Lige dele ustoppelig galning, og samtidig en charmerende, ung kvinde.

Jeg anede ikke Jodie Comer eksisterede, før jeg så Killing Eve. Siden gennembruddet i hit-serien, har Hollywood åbnet øjnene for det 29-årige talent, som har så meget at byde på.

Hun er genial i rollen som lejemorder, som falder for den kvindelige politiassistent, Eve. Det er egentlig ikke denne romance, som er det mest interessante i serien. Serien peaker egentlig allerede i sæson 1 og daler gevaldigt allerede i slutningen af 2. sæson. Men Jodie Comer er stadig en fest som galningen, som med lige dele elegance og stil, samtidig er skrupskør og fuldstændig utilregnelig i hendes måde at agere på. Hun er aldeles pæn med hendes bedårende dådyrøjne, men hun kan på et splitsekund dræbe dig, hvis du falder for hendes charmerende væsen.

“You should never tell a psychopath they are a psychopath. It upsets them.”

Homelander: The Boys

Skuespiller: Anthony Starr

Det er sjovt hvordan jeg tiltrækkes af de skingrende psykopater. Altså, på tv. Men de bedste seriekarakterer er ikke komplet, uden et visit fra selveste superhelten Homelander fra Amazons hit-serie, The Boys.

Forestil dig hvis selveste Superman var verdens største narcissist og kun tænkte på sig selv. Som kun smilede med sit falske tandpastasmil, hvis kameraerne kørte. Som gav zero fucks om verden gik under… bare han overlevede. Homelander er navnet på verdens største og stærkeste superhelt, som man elsker at hade. Anthony Starr brillerede i hovedrollen som (anti)helten Lucas Hood, i den herlige actionserie, Banshee, men i The Boys gør han det så godt, så han skriver sig selv ind i tv-historien over de bedste skurke. Nogensinde.

“I’m Homelander. I Can Do Whatever I Want”

Randy Hickey: My Name Is Earl

Skuespiller: Ethan Suplee

Han er muligvis ikke verdens største geni. Men han har hjertet på rette sted. Navnet er Randy, og selvom han er lasket, doven og egentlig bare vil drikke øl og hygge med sin bror (Earl), er han nu god nok på bunden.

Komedieserien My Name Is Earl bragede igennem i 2005 og fortalte over fire sæsoner historien om en fyr med et prægtigt overskæg, der indså at karma er vejen frem og via en liste, opsøgte han mennesker fra hans fortid, som han havde været dårlig over for.

Randy er det store hjerte i serien, der med moralske floskler om livets store spørgsmål, som taget ud af et 7-årig barns dagbog, hjælper broren i tykt og tyndt. Suplee er uimodståelig som en bamsebjørn, naiv som en blank teenager og kort sagt en tv-karakter man kun kan holde af.

“Man, I wish I had robot legs or robot hands. Robot hands would be cool with like a knife finger, a spoon finger, a fork finger, a toothbrush finger, a comb finger, a bottle opener finger, a flashlight finger, and a screwdriver finger, but regular thumbs. You’ve gotta have regular thumbs”.

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: