De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 2

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

14. Touch Of Evil (1958)

Instruktør: Orson Welles

René skriver:

Alene den første, lange sekvens i filmen, fra en stang dynamit lægges i en bil, til få minutter senere, hvor en bygning sprænger i luften, er så stemningsfuldt, og i det hele taget bare så godt filmet, så vi ved, at vi har med en stor noir-klassiker at gøre.

Charles Heston er bundsolid som den retskafne politimand, Vargas, som arbejder ved den mexicansk/amerikanske grænse, men det er filmens instruktør (Orson Welles), der spiller den lokale (politi)helt, Quinlan, der gør det største indtryk. Filmen er ikke blot lækker noir-æstetik og verdensklasse skuespil, men samtidig også en fantastisk medrivende historie, om to mænd med forskellige synsvinkler og synspunkter på “det gode politiarbejde”.

Bedste replik: “A policeman’s job is only easy in a police state” (Vargas) 

13. Once Upon A Time In America 

Instruktør: Sergio Leone

René skriver: 

Det er egentlig sjovt at én af de bedste film om Amerikas udvikling er fortalt af en ikke-amerikansk mand. 

De to fattige jøder, Nodles og Max vokser op sammen i starten af det 19. århundrede, og hurtigt indstiller de sig på kriminel løbebane. Efter mange, mange år mødes de igen, og et opgør mellem de ellers så uadskillelige barndomsvenner synes ikke til at undgå.

Sergio Leone er en mand med store armbevægelser, og megen af den æstetik han brugte i sin tidligere film, (Once Upon A Time In The West) går på en måde igen i dette storværk, som dog, i dette tilfælde, strækker sig ud over mange årtier. James Woods og Robert De Niro er begge formidable i hovedrollerne, og med en eminent billed og lydside på filmen, går fire timer hurtigt afsted. Et storværk af format!

Bedste replik: “Some we give them the good life, others we give it right up the ass”. (Max)

12. Scarface (1932) 

Instruktør: Howard Hawks

Andreas skriver:

Scarface er en af de film, der ligger til grund for den gangstergenre vi har idag. Uden den havde vi ikke fået ihvertfald halvdelen af de film der ellers figurerer her på listen.

Et skelsættende værk, der byder på god historie, og suverænt skuespil.

Tony Camonte er en psykotisk dræber, der ikke skyr nogen midler for at nå sine mål – at komme til tops i mafia-hierarkiet. Han starter ud som storskrydende brushoved, og ender et helt andet sted.

Han har sine enkelte svage punkter, for han er heldigvis ikke helt forkvaklet (okay, næsten). Hans svagheder ender med at blive hans uundgåelige undergang.

Bedste replik: “Listen, Little Boy, in this business there’s only one law you gotta follow to keep out of trouble: Do it first, do it yourself, and keep on doing it.”

11. Donnie Brasco

Instruktør: Mike Newell

René skriver: 

Instruktør Mike Newell peakede for alvor i 97’ med dette brilliante gansterdrama, som handler om en FBI agent, der prøver at infiltrere mafiaen som den smarte juvelekspert, Donnie Brasco. Mafiamedlemmet Lefty Ruggieros tager ham “under sin vinge” og så bryder helvede ellers løs. 

Dramaet, som er baseret på virkelige hændelser, fik aldrig rigtig den hæder den egentligt burde få tilbage i halvfemserne. Men heldigvis er det blevet gjort om den dag i dag. For udover en toppræstation af Johnny Depp, er det selvfølgelig legendariske Al Pacino, der stjæler al opmærksomheden, som den både ynkelige, men også kyniske Ruggieros. Èn af de gangsterfilm, som vinder stort ind på sit publikum, da den spiller på det sentimentale og menneskelige, frem for det iskolde og brutale, som man ellers ser i netop denne genre af film.

Bedste replik: “ How much money did you give that guy? A wiseguy never pays for his drinks” (Lefty)

10. Gomorra (2008)

Instruktør: Matteo Garrone

Andreas skriver:

Dette er måske den mest realistiske film på listen.

Jeg så den i Øst For Paradis omkring premieren, og blev blæst væk af den rå realisme, derxer filmens virkelige triumfkort.

Filmen er baseret på den mesterlige bog, Mafian i Napoli af Roberto Saviano, der giver etindblik i en brutal verden, hvor du er dig selv nærmest, og kan få en kugle af dem du mindst forventer det fra.

Filmen tager meget af det bedste fra Saviano’s bogforlæg, og blænder op for en by, og et samfund, der på mange måder synes at være tabt for humanisme og håb.

Der er mange iskolde likvideringer, og specielt en har sat sig i mig. Her mange år efter premieren står lige netop den stadig lysende klart for mig.

Bedste replik: “Come on, don’t worry”

9. Untouchables (1987)

Instruktør: Brian De Palma

Andreas skriver:

Robert De Niro flotter sig som kranieknusende, legendarisk gangsterboss.

Al Capone er med undtagelse af Stephen Graham i Boardwalk Empire, aldrig blevet portrætteret så godt som her.

Kevin Costner er ligeledes fremragende som Eliot Ness, manden der indædt jagter den morderiske gangsterboss i Chicago, og som næsten betaler den ultimative pris for det.

Jeg synes The Untouchables er en stærkt undervurderet film. Der er lidt popcornsstemning over den, men den rammer en balance mellem underholdning og seriøsitet rigtig flot.

Sean Connery, her i sin Oscar-vindende præstation som Jim Malone er endnu en grund til at sætte sig og se eller gense filmen.

Han er garanti for ren magi her.

Bedste replik: “I want you to get this fuck where he breathes! I want you to find this nancy-boy Eliot Ness, I want him DEAD! I want his family DEAD! I want his house burned to the GROUND! I wanna go there in the middle of the night and I wanna PISS ON HIS ASHES!”

8. Carlitos Way (1993)

Instruktør: Brian De Palma

Andreas skriver:

Og apropos undervurderet film, så er her et godt bud på en topplacering.

Al Pacino viser med stor selvfølgelighed sin enorme spændevidde i rollen som den netop løsladte gangsterboss, Carlito Brigante.

Han vil så gerne være lovlydig en gang for alle, men det er fandme svært, når alle omkring ham forventer noget andet af ham.

Sean Penn er et fund som slimet og klam advokat. Et skruppelløst og gennemført usympatisk menneske, der tænker på sig selv, og ingen andre.

Carlito’s Way er en film, der hylder modet til at turde bryde med de vante rammer, og en livsførelse, der har gennemsyret hele ens liv.

Det er ikke bare en god gangsterfilm, men en rigtig god film som helhed.

Bedste replik: “If you can’t see the angles no more, you’re in trouble.”

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.