De Bedste Dokumentarfilm: Top 10

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Hvad er det egentlig en dokumentarfilm kan?

Den kan bl.a. formidle et budskab åbent og ærligt. Den kan gå helt tæt på og skildre virkeligheden uden røgslør og censur.
Det er jo noget helt andet end at se en film, der er baseret på en autentisk beretning, for nu at skære det helt ud i pap 🙂
Jeg er helt med på, at man kan manipulere med udtrykket i en dokumentarfilm, og få den vinkel man ønsker, men der er ting du ikke kan lave om på. Du kan ikke ændre på historien, den grundlæggende fortælling, og det den gør ved mennesket bag!
Min top 10 består af vidt forskellige historier. Der er både “almindelige” dokumentarer, såvel som musikdokumentarer.

Top 10

10. West Of Memphis af Amy Berghttps://www.imdb.com/title/tt2130321/

Når retssystemet fejler!

Tre unge mænd bli’r uskyldigt dømt for drab på nogle smådrenge, og efterfølgende idømt dødsstraf.
Alle klare beviser peger andre steder hen, men myndighederne fucker i den grad op her!
De er dømt på forhånd – de er lette syndebukke.
De er byens sorte får, og bli’r også beskyldt for satanisme og pædofili…..så selvfølgelig har de osse slået drengene ihjel…
Sagen er helt hul i hovedet, og sætter myndighedernes troværdighed på spidsen
Prominente musikere såsom Eddie Vedder, Henry Rollins og Bruce Springsteen skriver sange om sagen, og bringer fokus og opmærksomhed, fra offentligheden, men sker der noget?
Sker retfærdigheden fyldest, bli’r den/de skyldige fundet?

Sagen er, og vil altid være et betændt sår i amerikansk retshistorie!

9. Senna af Asif Kapadiahttps://www.imdb.com/title/tt1424432/

Året er 1994.
Jeg sidder helt eksklusivt i et redigeringsrum på mit fritidshjem, sammen med min gode ven.
Vi har fået lov fordi vores yndlingspædagog forbarmede sig over to sportsnørder som os…
Min kammerat ville gerne se Formel 1, jeg så lidt op til ham, så jeg hang på.

Lang historie kort:
Vi ser Formel 1, og pludselig sker der noget.
Ayrton Senna kører med mere end 300 i timen ind i barrieren på Imola banen i Italien…
Der var noget helt galt, og en tung stemning bredte sig.
Vi vidste intet, men intuitionen var der, der var noget helt galt!
Jeg har prøvet det én gang efterfølgende, og det var til en Pearl Jam koncert på Roskilde……

Filmen handler om Ayrton Senna – den største Formel 1 kører gennem tiderne (mener rigtig mange med forstand på sporten).
Hans karriere, frem til hans død som 34 årig, bli’r belyst i filmen
En sympatisk mand.
Et dedikeret menneske
En ægte sportsudøver.
Et naturtalent af dem du ser meget, meget få gange.
Jeg var tilbage i redigeringsrummet, da jeg så filmen.
Jeg så filmen, og blev berørt.

Det er altså ikke meningen, at denne anmeldelse skal lyde som et bovlamt forsøg på at skabe en stemning.
I ved sådan en, der starter således: “Sæt jer godt tilrette, og tag med ud på en rejse……og blah blah blah.”
Slet ikke!

Senna skal bare ses!

8. Rattle And Hum af Phil Joanouhttps://www.imdb.com/title/tt0096328/

Musik, protest og samfundskritik under a star spangled banner.

Filmen følger det irske megaband, U2 på en kæmpe turné i Nordamerika ifm. det fantastiske album Joshua Tree.
Filmen skildrer bandets politiske holdninger, deres sårbarheder ift. deres (især på det tidspunkt) voldsramte hjemland, og deres sammenhold.
Jeg er vokset op med denne film, og musikken deri, så selvfølgelig var den en sikkerheden selv på min top 10.
Protest og rockklassikere går rent ind hos mig.
Der leveres gnistrende versioner af bl.a. Sunday Bloody Sunday, hvor følgende citat stammer fra.

“Now let me tell you somethin’.
I’ve had enough of Irish Americans who haven’t been back to their country in twenty or thirty years, come up to me and talk about the resistence, the revolution back home.
And the glory of the revolution, and the glory of dyin’ for the revolution.
FUCK THE REVOLUTION!!!
They don’t talk about the glory of killing for the revolution….
What’s the glory in takin’ a man from his bed and gunnin’ him down in front of his wife and his children? Where’s the glory in that?
Where’s the glory in bombing a Rememberance Day parade of old-aged pensioners, their medals taken out and polished up for the day.
Where’s the glory in that?
To leave them dyin’, or crippled for life, or dead, under the rubble of a revolution that the majority of the people of my country don’t want!”

Ovenstående viser ret godt, at de er et band, der spiller med følelserne uden på tøjet, og som gjaldt det livet – det er så intenst!

Hvis du hører til dem, der synes der går lige lovlig meget red hvalen og Jesus i den hos U2, og/eller dem der slet og ret synes de har lavet en Metallica, og er blevet tæt på dødssyge, så er der altid Rattle And Hum.
Du kan altid vende tilbage hertil, og lade dig rive med af spilleglæden og stemningen, samt bunken af fremragende sange.

7. Into The Abyss af Werner Herzoghttps://www.imdb.com/title/tt1972663/

Det er sgu lidt en dyster sag vi har her!!
Hvorfor er nogen drab i orden, mens andre det modsatte?
Når staten tager et liv, er det i bund og grund afmagt og hævn.
Et grundlag, der bør give stof til eftertanke og efterrationalisering.
Det bør jo i så fald være de efterladte der “fører kniven”, når dommen skal eksekveres?
Snakken om dødsstraf er en varm kartoffel, men i Werner Herzogs sikre greb, bli’r det nuanceret og ærligt.
Det handler som sådan ikke om du er for eller imod, men snarere hvorfor – det ene bør ikke retfærdiggøre det andet.
Filmens centrum er Herzogs samtaler med Michael Perry, der sidder på dødsgangen, for mordet på tre mennesker i en stof og alkoholrus, sammen med vennen Jason Burkett.
Hvorfor slår vi ihjel?
Er man et dårligt menneske fordi man slår ihjel, eller er man for evigt brændemærket?
Hvor meget skal man angre sine synder, før man kan få tilgivelse?
Vi mennesker slår ihjel.
Vi har altid gjort det, og vi vil altid gøre det…

6. Searching For Sugarman af Malik Bendjelloul: https://www.imdb.com/title/tt2125608/

Aahhh, hvilken skøn lille historie.
Det her er feel good når det er bedst.
Historien om jord og beton arbejderen Sixto Rodriquez, der laver to mesterlige albums i 1970 og 1971, som ingen rigtigt tog notits af, og som derefter går lige lukt i glemmeren er pudsig.
Da to sydafrikanere årtier efter – ad omveje – hører musikken, sætter de sig for at finde manden bag musikken; Den mytiske Rodriquez.

Rygterne om manden er mange, og går på alt lige fra selvvalgt tilbagetrækning, til selvmord på scenen.
Hvad de finder er et yderst sympatisk menneske, der ikke tager den manglende succes så tungt, men egentlig bare lever stille og roligt videre as a working man.
Derfra går det stærkt, og der kommer mange fantastiske øjeblikke og historier ud af kontakten med Rodriquez.

Min varmeste anbefaling er hermed givet! Se filmen, hvis du trænger til en opløfter, eller hvis du slet og ret vil se en af de film, der rammer lige i hjertet, og bli’r siddende!

5. Shoah af Claude Lanzmann: https://www.imdb.com/title/tt0090015/

Mesterligt, episk mastodontværk!!
Ni timers svælgen i Holocaust.
Ni timers historier fra både ofre og bødler.
Ni timers forståelse for menneskets vilje til overlevelse, og til dets handlinger.
De evige spørgsmål, når vi snakker Holocaust, “hvorfor, og hvordan” bli’r besvaret så præcist som muligt i denne dokumentar.
Det er det tætteste vi kommer på nogen endeligt.
Ni timer (faktisk ni og en halv) er godt nok langt, men det er nødvendigt, og man sidder klistret til skærmen hele tiden ud.

4. Look Of Silence af Joshua Oppenheimerhttps://www.imdb.com/title/tt3521134/

Mesterværk lige dér!
Joshua Oppenheimer har her begået en sand genistreg!
Han “lader” en pårørende til et offer for dødspatruljerne under den indonesiske borgerkrig konfrontere sin brors bødler.
Det er ikke som sådan forsoning, men snarere en snert af forståelse – han prøver ihvertfald at forstå de mænd, der har tortureret, hånet og dræbt hans bror på sadistisk vis.
Grund?:
De mistænkte ham for at være kommunist….
Om det lykkes at finde forståelse, ja det må i se filmen for at finde ud af.

Enjoy

3. Blackfish af Gabriella Cowperthwaite: https://www.imdb.com/title/tt2545118/

Den her er sgu lidt hård at komme igennem.
Handlingen kort fortalt:
Man tager et af de mest intelligente og familiære dyr, fjerner dem fra deres naturlige habitat, og smider dem i fangenskab, og forventer så iøvrigt at de vil lege klovne i et lille snollet bassin….
I min optik er spækhuggere det vildeste, sejeste og smukkeste dyr i naturen overhovedet, og når de samtidig har brug for så meget plads, så det gør ondt at se denne film!
Filmen er centreret omkring hanhvalen Tilikum, som står bag tre dødsfald i Sea World, og handler blandt andet om de miserable forhold disse store og stolte dyr lever under, samt om dem der kæmper deres sag.
Der er aldrig registreret dødsfald forårsaget af spækhuggere i fri natur, så hvorfor sker det i fangenskab?

2. One More Time With Feeling af Andrew Dominikhttps://www.imdb.com/title/tt5777628/

Jeg har anmeldt denne film før her på siden, og der fik den topkarakter.
Dokumentarfilm, og film i al almindelighed bli’r næsten ikke bedre end dette.
Sorgbearbejdelse, forståelse og accept, kærlighed og ærlighed.
Nick Cave bruger sorgen kreativt, og gør det han nu gør bedst; han kreerer fantastisk kunst direkte fra afgrundens rand!

Han behandler sorgen og tabet af sønnen Arthur med respekt, og sammen med sin kone og The Bad Seeds, får han ud af tragedien, skabt håb og liv.
Albummet Skeleton Tree var godt halvvejs skrevet, da ulykken indtraf, så det er en smule anderledes end udgangspunktet.
Filmen skildrer indspilningsprocessen, og albummet vokser i den grad, når baggrundshistorien sidder i baghovedet.

Fantastisk film!!!

  1. The Act Of Killing af Joshua Oppenheimerhttps://www.imdb.com/title/tt2375605/

Det fås ikke bedre!
Det her er doku, når det er allerbedst!!
The Act Of Killing er noget af det mest ubehagelige og barske jeg nogensinde har set, men nøj for en oplevelse!
Det hele er så explicit in your face, og hele setuppet med at lade mordere fra dødspatruljer fra det indonesiske folkemord (1965-1966) fortælle om deres gerninger, samt – og hold nu lige fast – gengive deres massedrab og tortur som var det en film, med dem selv som instruktører, og hvor de selv frit vælger en genre!
De viser ikke på noget tidspunkt anger, men se frem til en overraskende slutning!

En afslutter:

Så er vi ved vejs ende, og har fået berørt lidt af hvert.
Det lettilgængelige feel good, musikdokumentarerne, det virkelig tunge, og det midt imellem de tre.
Dokumentarfilm er iblandt mine klare favoritgenrer, og det er en genre der kan røre mig som ingen andre genrer formår.
Jeg håber i har kunnet relatere til nogen af filmene, men ellers skal i være meget velkomne til at byde ind med jeres egne favoritter inde på vores side.
At lære nye gode film at kende, er noget af det fedeste, og der er altid en perle jeg/man ikke har hørt om.

Boblere:

Lemmy
Winther Soldier
As The Palaces Burn
Salt Of The Earth
Headbang I Hovedlandet
Amy
I Have Never Forgotten You
When We Were Kings
Grizzly Man
Exit Through The Gift Shop
Citizenfour
Stjernekigger
Slangens Favntag
Memory Of The Camps
Bowling For Columbine
Comandante
20.000 Dage På Jorden

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.