Da Andreas Nørgaard for et stykke tid siden lavede sin TOP 10 over Bedste Danske Film blev jeg inspireret. Den liste var jo fremragende! En masse fantastiske film jeg bestemt kunne nikke anerkendende ja til. Men hvis jeg skulle lave en TOP over de bedste danske film, ville den så se anderledes ud?
Ja, det ville den. I den grad.
Min liste ligner ikke ret meget Andreas’ liste. Faktisk går kun 2 film på Andreas’ liste igen på min liste!
Men hvordan kan det så være? Vi er jo jævnaldrende og burde være enige om hvordan sådan en liste ville se ud. Vi ved jo godt hvad der definerer en god dansk film 🙂 Gør vi ikke?
Måske er det fordi vi hver især har nogle favorit-instruktører (Andreas har en svaghed for dogmedrengen Thomas Vinterberg, mens jeg selv er utrolig pjattet med den udskældte 1864’er Ole Bornedal) og skuespillere (Andreas er starstruck i Thomas Bo Larsen, men jeg er ret glad for Nikolai Lie Kaas som florerer på 4 ud af de 10 film jeg har på listen!). Men måske er det bare tilfældigheder der gør hele udslaget?!
Jeg har ligesom Andreas haft et par forholdsregler med min liste.
- Ingen film fra før 1984 (det er året jeg blev født, så det er da oplagt)
- Ingen film hvor de snakker andet end dansk (så bl.a. ingen af Von Triers engelsk-talende film).
Her er min top ti over de allerbedste danske spillefilm:
10.De Grønne Slagtere (2003) http://www.imdb.com/title/tt0342492/
Kulsort og morbid komedie om de to slagtere, Bjarne og Svend, der bare vil sælge “kylleryller” med Svends gode marinade, men i stedet “kommer til” at sælge menneskekød i forretningen. Nikolai Lee Kass er fremragende i de to roller som brødrene Bjarne der ryger alt for meget hash og den lettere retarderede Eigil. Mads Mikkelsen stjæler dog fuldstændig billedet som den højpandede (bogstaveligt talt!) Svende Sved med en pølse i panden.
Dette er instruktør og manuskriptforfatter Anders Thomas Jensens bedste film, fordi den går hele planken ud med kannibalisme, mord og MEGET sved i en fulstændig langt ud,kulsort, tør, og humoristisk fortælling . “Blinkende Lygter” vandt det store publikum, men det dystre univers i “De Grønne Slagtere” er mere udfordrende på den lange bane.
9. Det Forsømte Forår (1993) http://www.imdb.com/title/tt0106949/
Hans Scherfigs roman fra 1940 er og bliver en milepæl i dansk litteraturhistorie. Det samme er filmmatiseringen. Historien om den sadistiske lektor og hans modstandsgruppe “Nanus Nigra” bliver i Peter Schrøders instruktørdebut til en ligeså særlig oplevelse, hvor der bliver malet et særligt realistisk tidsbillede af Danmark i 30’erne og hvor én præstation topper dem alle: Fritz Helmuth i en uforglemmelige rolle som Lektor Blomme.
8. Festen (1998) http://www.imdb.com/title/tt0154420/
Ingen bedste danske film-liste uden “Festen”. Min partner in crime, Andreas Nørgaard, ville også slå mig ihjel hvis ikke denne kom på listen 🙂 Men verdens værste 60-års fødselsdag med de usædvanlige (grønne og gule) taler er og bli’r én fantastisk voldsom oplevelse. En film man vil huske for altid for dens skræmmende historie om ondskab, fortrængning og død.
7. Reconstruction (2003) http://www.imdb.com/title/tt0366943/
Det lille mesterværk, som vandt debut-prisen i Cannes, er kort sagt en kærlighedshistorie. Men en noget kompliceret én af slagsen. En film som virker som et stort, mystisk puslespil hvor hovedpersonerne Alex og Aimée (Nikolai Lee Kaas og Marie Bonnevie) spiller to mennesker der mødes og forelsker sig. Men Boes manipulerer med tilskueren, han udnytter filmmediet og man ved aldrig rigtig hvor filmen vil hen. Men man ved det hele handler om menneskers kamp for kærligheden. En imponerende bedrift i nyere danske filmhistorie!
6. Nattevagten (1994) http://www.imdb.com/title/tt0110631/
Når Ulf Pilgaard fløjter, bør man tage benene på nakken. Ole Bornedals nyklassiker er noget så sjældent som en fabelagtig spændende og uhyggelig dansk thriller. Vi følger den unge studerende Martin (Nikolaj Coster-Waldau) der har studiejobbet som nattevagt på retsmedicinsk institut. Men en seriemorder er løs i byen og pludselig er Martin den hovedmistænkte. Hvad Bornedals 90’er-film ikke har i originalitet (inspirationen kommer i den grad fra de amerikanske genrefilm), har den til gengæld i overskud, skuespil og (dansk) humor.
5. Frygtelig Lykkelig (2008) http://www.imdb.com/title/tt1087890/
Endu en fremragende dansk film som leger film noir. Men denne gang med et strejf af western. Og så på Lars Tyndskids marker i Jylland. Her bliver københavner-politimanden Robert udstationeret og derefter går det langsomt galt for vores hovedperson. Det er samtidig også en film som er så velskrevet og skarp, tør og sjov i replikken, som var det Coen-brødrene danske islæt der havde været manuskriptforfattere. “Frygtelig Lykkelig” er ikke blot én af 2008’s bedste film, Det er én af dansk films allerbedste film i nyere tid.
4. Elsker Dig For Evigt (2002) http://www.imdb.com/title/tt0315543/
Susanne Bier laver ofte film hvor violinspillet ikke får for lidt og tårekanalerne får frit løb så man må padle ud af biografen. Men hendes trekantsdrama fra 2002 er overraskende usentimentalt. Et trafikuheld gør den unge Joachim (Nikolai Lie Kass) lam fra halsen fra halsen og nedefter og filmen går derefter for alvor i gang. Som en lavine følger det ene efter det andet alvorlige dilemma. Alt går op i en højere smertelig enhed til sidst, og ikke nok med det er én af de mest velspillede danske film overhovedet, så er den samtidig også én af de bedste dogmefilm. Endnu bedre end “Festen”!
3. Pusher (1996) http://www.imdb.com/title/tt0117407/
Guns, drugs and violence. Pusher er det tætteste vi kommer på en dansk “Godfather”. Historien der strækker sig over syv dage er en testosteron-pumpende, adrenalin og nervevrags-tikkende-bombe, der lammer lige i solar pleksus hvor det går allemest ondt. Filmens hovedpersonen Frank (Kim Bodnias bedste rolle til dato) går fra at være smart til jagtet i en fart. Der er råt, beskidt og det sidste man har lyst til efter filmens rulletekster er at tage en bane, for tænk hvis gangster-bossen Milo (Zlatko Burics legendariske rolle) pludselig siger til dig: “Franke, du skylde mig penge!”
2. Kærlighed På Film (2007) http://www.imdb.com/title/tt1024942/
Jeg ved ikke om det kun er mig der har en svaghed for denne film. Men jeg synes simpelthen det er en genistreg og at det er én af de største filmbedrifter i danskfilmhistorie! I Ole Bornedals “Kærlighed På Film” følger vi den helt almindelige mand, Jonas, som på overfladen har det hele. Lækkert hus, dejlige børn, skøn kone. Men er det nok for Jonas? Han griber hvert fald muligheden for noget andet da han involveres i et bilhuld, og pludselig udgiver sig for at være en anden kvindes kæreste. Snart står han i lort til halsen og the point of no return.
Bornedal er i den grad inspireret af film noir og thriller-genren. Samtlige billeder emmer af æstetik, skuespillet er sublimt (Anders W Bertelsen, Nikolaj Lee Kaas og Charlotte Fich, bare for at nævne et par stykker) og så er fortællingen om den helt almindelige mand der bryder ud af sin boble, bare helt fænomenal. Bornedals bliver ofte kritiseret for at være for at have store armbevægelser når han laver film, og være åh-så-prætentiøs. Men han balancerer sublimt mellem en metafilm (en film som kigger ned på menneskets med sociologiske briller på) og en film som bare er allerhelvedes spændende og nærværende. En kæmpe gigantisk anbefaling til alle der ikke har set filmen!
1. Arven (2003) http://www.imdb.com/title/tt0328844/
The one and only. Der findes én film som kan vælter de andre omkuld: Per Flys “Arven”. I andet kapitel i hans trilogi om det danske samfund har han fokus på overklassen. Stålvalseværket Borch Møller A/S’ direktør har begået selvmord. Hans søn, Christoffer, står til at overtage farens stilling. Men det sætter ham i et voldsomt dilemma: at satse på hans egen lykke (kærligheden) eller give efter på det pres og de forventninger der er fra hans mor og resten af omverdenen (at overtage stilingen). For som man siger: handling er lig med konsekvenser. Og lige meget hvilken beslutning han vil tage, vil den ramme hårdt!
“Den, der har evnen, har også pligten” han en businessman engang sagt og på på en måde er det det Christoffers mor fortæller sin søn (formidabelt spillet af vores allesammens Ghita Nørby). Ulrich Thomsen spiller ligeså én af sine allerbedste roller (det siger ikke så lidt) som den splittede mand der kæmper for at gøre hans nærmeste tilfredse. Det er et stort og fremragende drama om skæbne og om at prøve at vælge sin egen vej. “Arven” er en sjælden perfekt bedrift i dansk film der uden omsvøb og omveje benhårdt fortæller dets historie, så den kan mærkes gennem marv og ben.
Boblere:
Tro, håb og kærlighed
Bænken
Jagten
Busters Verden
Idioterne
Riget
Underverden
Sandheden om mænd
Kongekabale
Blinkende lygter
Allergro
Sorg og glæde
Kunsten at græde i kor
Brødre
Hævnen
Under Sandet
Dirch
R
Nordvest
Pusher 2
