Vi afslutter Daniel Day Lewis-temaet med Andreas Nørgaards yndlingsfilm med den engelske skuespiller: In The Name Of The Father af Jim Sheridan.
Så!
In The Name og The Father er iblandt mine 10 yndlingsfilm, og har været det siden jeg så den første gang for godt tyve år siden.
Den rammer mig stadig ligeså dybt, og min retfærdighedssans blir stadig for alvor testet flere gange undervejs.
Filmen er den autentiske beretning om roden Gerry Conlon (spillet af Daniel Day-Lewis), som ikke rigtig kan finde sit ståsted i livet i 70’ernes Belfast, som sandt at sige osse er et kaos af vold, millitær, utryghed og had til englænderne.
Han laver en masse ballade, flirter lidt med IRA, og er generelt utilpasset og rodløs.
Gerry bli’r sendt til London af sine forældre for at få ham væk fra det miljø han befinder sig i, og de mennesker han omgås.
Han flytter ind hos sin tante sammen med sin ven, men rykker hurtigt videre til sit eget sted – et kollektiv med ligesindede unge rødder med mod på fest og ballade.
Gerry og tre af hans venner bli’r af omveje sigtet for et bombeattentat i den engelske by Guildford, som dræber fire engelske soldater, samt en civil.
De bli’r ligeledes anklaget for at være IRA medlemmer, hvilket dengang i sig selv var nok til at ryge lang tid i brummen.
Gennem voldsomme forhør og tvungne tilståelser bli’r Gerry og hans venner kylet i fængsel i laaaang tid, og efter noget tid følger hans far og tante, anklaget som medskyldige!
Da hans far fængsles ender de i samme celle.
Far og søn, ild og vand.
De er vidt forskellige, og har aldrig rigtigt kunnet med hinanden, og samtidig tærer deres indbyrdes fortid på forholdet.
Det er barskt at overvære, men deres fælles ønske om forsoning er virkelig stærkt at følge!!
Filmen følger kampen for retfærdighed for Gerry.
En kamp, der først får rigtig pondus og opmærksomhed, da den engelske advokat, Gareth Pierce (fabelagtigt spillet af altid troværdige, Emma Thompson) tager sagen op igen. Hun er en arrig lille satan af en advokat, og det er præcis det Gerry og de andre har brug for – hårdt mod hårdt overfor de engelske undertrykkere!
Tragedie, retfærdighed, håb, håbløshed og viljestyrke:
Fem ord der indkapsler dette mesterværk af en film.
Nyd den.
Daniel Day-Lewis spiller røven ud af sine slidte jeans, og jeg græder, griner, væmmes, græder lidt mere, og fryder mig over hans magi foran kameraet.
DDL gør det bare så vanvittig godt.
Der er ingen grund til at proppe flere superlativer på skuldrene af manden.
Han kan alt, han gør alt, han er den bedste af alle!!!
