Daniel Day-Lewis-Tema (1. Del)

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

    af Andreas Nørgaard

Første del af Daniel Day-Lewis-temaet: Myten og mesteren.  Vi lægger ud med en lille introduktion og ser så nærmere på hans femte bedste præstation på film.

Hvad får du, hvis du putter Daniel Day-Lewis i en kjole?

Meryl Streep…

Hypen holder!!!!

I anledning af at den nordirsk/engelske skuespiller – method actor numero uno – Daniel Day-Lewis har annonceret sit karrierestop, OG er aktuel med sin sidste film (det siger han ihvertfald selv), OG OG OG er min yndlingsskuespiller, ja så får i her et mini-mini-portræt af manden…

Han er født i 1957, og opvokset i England.

Hans filmdebut kom helt tilbage i 1971 med Den Satans Søndag. Hans karriere har fra start af været præget af dedikation og stort engagement.

Han har vundet tre Oscars for Bedste Mandlige Hovedrolle (Min Venstre Fod, There Will Be Blood, og senest for Lincoln – hans forrige film). Ingen anden mandlig skuespiller har opnået dette.

Jeg har lavet min egen top fem over hans film – der hvor HAN gør det bedst, og de næste fem uger op til Oscar-showet kommer der en mindre anmeldelse af filmene og hans præstationer fra 5 til 1.

Her har vi at gøre med en skuespiller, der gør skuespil og drama til ren kunst.

Daniel Day-Lewis går ind og tager patent på en film, når han folder sig ud.

Hans tilgang til sine roller går langt ud over det sædvanlige, han lever sin rolle, og han går til den med en manisk detaljegrad.

Et godt eksempel herpå er fra hans nyeste film Phantom Thread, hvor han spiller kjoledesigner for de fine folk i England. For at leve sig ind i rollen lærte han at sy, og syede som svendestykke en Balenciaga-kjole. En smuk og kompliceret sag, der giver designere hovedpine, bare de tænker på den.

Den syede han for at få inspiration og indlevelse……den tager vi lige igen; han syede den for inspirationens skyld, og altså IKKE fordi det skulle med i filmen!

Et andet eksempel er fra settet til Min Venstre Fod, hvor DDL insisterede på at blive båret rundt, samt madet og plejet. Han skulle jo blive i rollen, ikke?

Imponerende dedikation!!

….mer’ om det i de forskellige anmeldelser.

Manden kan altså noget alle de andre ikke kan.

Han kan indfange en følelse på et splitsekund, og gøre det ægte og realistisk!

Han er den eneste skuespiller, hvor jeg i samtlige hans film kun ser karakteren – jeg tænker ikke over, at det er DDL, men har kun øje for karakteren!

The Age Of Innocence

Jeg har nu endelig fået set Martin Scorseses “kostumedrama”, The Age Of Innocence, fra 1993.

En film, hvor der ikke sker det helt store udadtil, men som alligevel rummer masser af følelser og den der charme, der får en til at blive hængende!

Jeg kan ikke rigtigt sætte en finger på noget bestemt i filmen, men helheden, samt det sublime skuespil, gør det for mig!

Daniel Day-Lewis rolle som Newland Archer, en ung mand fra det finere borgerskab, er undervurderet.

Han går fra at være en ung mand med styr på tingene, og en smuk ung forlovet, til at være håbløst forelsket i den forkerte kvinde. Det er sjældent vi ser DDL i de helt sympatiske og menneskelige roller, så det er befriende at se den indlevelse og det sårbare menneske han portrætterer.

Han spiller en karakter, der er som vi mænd er flest; bløde som smør, og mere sårbare end vi giver udtryk for 🙂

Martin Scorsese giver ham plads og frihed til at improvisere sammen med Wynona Ryder og Michelle Pfeiffer, og sammen har de skabt en interessant og meget smuk film om kærligheden, kvinde versus mand, og det at følge hjertet og vælge derefter.

Surpriseelementet i filmen er klassisk, men helt perfekt for denne film.

Vi har lagt (karaktermæssigt) blødt og roligt ud, men jeg kan godt love, at der kommer mere hysteri, ballade og dumt svin senere på listen!

“Fun fact”: Daniel Day-Lewis var en af de første der aktivt og offentligt tog afstand fra producer Harvey Weinstein.

Weinstein producerede DDL’s gennembrudsfilm Min Venstre Fod, og i den forbindelse var de to på kant med hinanden.

DDL har sagde følgende til Weinstein:

“There’s only one part of you that works – the ability to pick scripts and pick movies. Otherwise, you’re a complete disaster as a person.”

Seneste

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder

The Housemaid

The Housemaid er filmen, jeg strittede imod – indtil jeg gav op.
Paul Feig kender sine genrer, sine klichéer og sine virkemidler.
Når man først overgiver sig, er man i rigtig godt selskab.
René Buchtrup anmelder

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Caught Stealing (4k UHD)

Med Austin Butler i hovedrollen – og en perlerække af vanvittige bifigurer – udvikler filmen sig fra kaotisk underholdning til en fortælling, man faktisk ender med at tage til sig.
René anmelder endnu en 4k ultra blu-ray film

Moviemaniac Podcast – Episode 3: Den om vores yndlings-instruktører (del 1)

Hvem er dine yndlingsinstruktører?
Netop dette spørgsmål bliver vendt og drejet i denne podcast, hvor der bliver talt om relevans i filmbranchen, om at vokse op som barn/ung, og blive præget i en helt særlig retning med film, og så selvfølgelig alle dem de måtte vrage til fordel for nogle andre.
Rigtig god lyttelyst!

Årets Film 2025 (Nicolais Top 10)

Før jeg starter min rangering af filmhøjdepunkter fra biografåret-2025, må jeg lige få skrevet dette. Jeg har i 2025, set 93 nye film i biografen,