C’mon C’mon

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Mike Mills
År: 2021
Genre: Drama

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Radiojournalisten Johnny reflekterer over livet, og lærer en masse om den svære kommunikation mellem mennesker…af sin søsters søn, den 9 årige Jesse.

Dannelse og kommunikation, hvad er det?

Pga. problematiske omstændigheder med begge sine forældre, så er Jesse lidt finurlig, og skæv i hele sin væremåde. Han er meget intelligent, og velformuleret, men han er et følelsesmæssigt kaos indeni

Han er vældig hæmmet af forældrenes situation, og har rigtig svært ved at tale om tingene. Han finder derfor strategier, så han kan kapere sine mange følelser, og rumme alle de tanker, der buldrer rundt i hans stakkels lille hoved. Strategier de voksne omkring ham lige skal lære at rumme.

Den kærlige, lidt forsagte Johnny, får til opgave, at passe sin søsters søn.

Ham og søsteren, Viv,  har ikke snakket sammen i et år pga stridigheder omkring deres mors død.

De er meget forskellige, men de har en grundlæggende respekt og forståelse for hinanden – de elsker hinanden, der gør, at de er i stand til at lade fortiden være et bittert minde, men ellers ikke lade den fylde mere end højst nødvendigt.

“That’s very stupid. You’re just the stupidest stupid person, ever, like. You have the lesser brain capacity than an actual deceased dead person.”

Filmen fungerer som en dannelsesrejse for både Johnny, Viv og Jesse?

Den handler om at lytte til hinanden i især børn-/voksen-relationen.

Det er et rørende greb, at give dem hver deres periode i filmen. De har hver deres hjemmebane, hver deres by, men kommer til en endegyldig fælles forståelse i New Orleans – et sted, der bliver en slags fælles tredje.

New Orleans er stedet Jesse’s far befinder sig, så det er et naturligt endemål på deres tur tværs over USA, fra Los Angeles til New York.

Filmens blændende soundtrack er skabt af Dessner-brødrene fra The National. De har sat musik til de menneskelige følelser og relationer, der flyder frit og meget smukt i C’mon C’mon. Musikken er der hele vejen igennem, men det er sjældent du rigtig lægger mærke til den. Den blender fantastisk flot ind i storbyens larm, vores karakteres snakke, og de små intense oaser af menneskeligt nærvær, denne film er så rig på.

Filmen er holdt i sort/hvide farver, og jeg synes – uden at ville overdrive det – at det er en af de visuelt flotteste film jeg har set i lang tid. Storbyens lys har altid været flotte, og gode til at fange en stemning, men her er det hele lige lidt mere lækkert.

Det er filmet så tæt på, at vi kan se bilerne tydeligt, og høre larmen fra trafikken.

Vi runder af

Woody Norman på bare 13 år – 11 år da de lavede filmen – er et decideret fund i rollen.

Han yder en præstation af samme kaliber som Zain Al Rafeea i Kapernaum og Émilien Néron i Monsieur Lazhar. Han er så vild her i C’mon C’mon, han besidder en timing, og et talent, der er de allerfærreste forundt.

Joaquin Phoenix har en af karrierens bedste roller, som radiojournalisten Johnny.

Han udviser en skrøbelighed og akavet hjertevarme i rollen. Jeg kan ikke forestille mig andre kunne spille rollen, og få særlig meget ud af den. Filmen er noget nær plotløs, og det stiller store krav til skuespillerne, der både skal favne deres roller, men samtidig også bære filmens temaer, som afsavn, livsbekræftende relationer, og kommunikationens forunderlige verden, uden ret meget historie at trække på.

Jeg læste et sted Mike Mills udtale, at det var meget bevidst gjort, for således både at udfordre skuespillerne, men også filmmediet. Anderledes greb giver anderledes – og ofte bedre – resultater. Her er resultatet massivt.

Når årslisterne gøres op til december, så skal der virkelig være kommet gode film, hvis denne skal overgås.

Den er sublim!

“To visit planet earth, you will have to be born as a human child. At first, you’ll have to learn to use your new body, to move your arms and legs, to pull yourself upright. You will learn to walk and run, to use your hands to make sounds and form words. Slowly, you will learn to take care of yourself. Here, it is still peaceful but there the colors, sensations and sounds will wash over you constantly. You will see so many living things, plants and animals, beyond imagining. Here, it is always the same, but there everything is in motion, everything is always changing. You will be plunged into earth’s river of time. There will be so much for you to learn and so much for you to feel, pleasure and fear, joy and disappointment, sadness and wonder. In your confusion and delight, you will forget where you came from. You will grow up, travel, and work. Perhaps, you’ll have children, even grandchildren of your own. Over the years, you will try to make sense of that happy, sad, full, empty, always-shifting life you’re in. And when the time comes to return to your star, it may be hard to say goodbye to that strangely beautiful world.”

C’mon C’mon får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet:

Drive-Away Dolls

Den yngre Coen bror Ethan, har indledt sit eget lille solo-projekt, nemlig med Drive-Away Dolls. Og Drive-Away Dolls er på mange måder en tilbagevenden til vintage 90’er-Coen.

Smoke Sauna Sisterhood

Nicolai har denne gang anmeldt en dokumentarfilm, som omhandler et estisk kvindefællesskab som går i sauna og får talt ud om livet. Det er smukt, det er rørende, hjerteskærende, hjertevarmt og overordnet meget stor filmkunst, som ikke bør overses, men opsøges og opleves.

Kung Fu Panda 4

Kung Fu Panda 4 udmærker sig ved…at være udmærket. En flot animationsfilm, som er en visuel fest at observere og så er det en fornøjelse af høre de originale stemmer gi’ den gas.
Men den tredje efterfølger bruger samme skabelon som de tidligere film og lugter desværre af dovent genbrug.
René Buchtrup anmelder filmen:

All of Us Strangers

Instruktør: Andrew HaighÅr: 2023.Genre: drama.Biografpremiere: 22/02 Normalt når jeg skriver filmanmeldelser, plejer jeg at starte med en introduktionstekst, som fortæller lidt om hvad filmen handler

Rom

Nicolai har denne gang anmeldt en film som både handler om en tur til Rom og fejringen af et 40 års ægteskab.

Rom er en film med lige dele sorg, glæde, ærlighed og kærlighed og er helt overordnet en dansk film som er meget værd at tjekke ud.