C’mon C’mon

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Mike Mills
År: 2021
Genre: Drama

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Radiojournalisten Johnny reflekterer over livet, og lærer en masse om den svære kommunikation mellem mennesker…af sin søsters søn, den 9 årige Jesse.

Dannelse og kommunikation, hvad er det?

Pga. problematiske omstændigheder med begge sine forældre, så er Jesse lidt finurlig, og skæv i hele sin væremåde. Han er meget intelligent, og velformuleret, men han er et følelsesmæssigt kaos indeni

Han er vældig hæmmet af forældrenes situation, og har rigtig svært ved at tale om tingene. Han finder derfor strategier, så han kan kapere sine mange følelser, og rumme alle de tanker, der buldrer rundt i hans stakkels lille hoved. Strategier de voksne omkring ham lige skal lære at rumme.

Den kærlige, lidt forsagte Johnny, får til opgave, at passe sin søsters søn.

Ham og søsteren, Viv,  har ikke snakket sammen i et år pga stridigheder omkring deres mors død.

De er meget forskellige, men de har en grundlæggende respekt og forståelse for hinanden – de elsker hinanden, der gør, at de er i stand til at lade fortiden være et bittert minde, men ellers ikke lade den fylde mere end højst nødvendigt.

“That’s very stupid. You’re just the stupidest stupid person, ever, like. You have the lesser brain capacity than an actual deceased dead person.”

Filmen fungerer som en dannelsesrejse for både Johnny, Viv og Jesse?

Den handler om at lytte til hinanden i især børn-/voksen-relationen.

Det er et rørende greb, at give dem hver deres periode i filmen. De har hver deres hjemmebane, hver deres by, men kommer til en endegyldig fælles forståelse i New Orleans – et sted, der bliver en slags fælles tredje.

New Orleans er stedet Jesse’s far befinder sig, så det er et naturligt endemål på deres tur tværs over USA, fra Los Angeles til New York.

Filmens blændende soundtrack er skabt af Dessner-brødrene fra The National. De har sat musik til de menneskelige følelser og relationer, der flyder frit og meget smukt i C’mon C’mon. Musikken er der hele vejen igennem, men det er sjældent du rigtig lægger mærke til den. Den blender fantastisk flot ind i storbyens larm, vores karakteres snakke, og de små intense oaser af menneskeligt nærvær, denne film er så rig på.

Filmen er holdt i sort/hvide farver, og jeg synes – uden at ville overdrive det – at det er en af de visuelt flotteste film jeg har set i lang tid. Storbyens lys har altid været flotte, og gode til at fange en stemning, men her er det hele lige lidt mere lækkert.

Det er filmet så tæt på, at vi kan se bilerne tydeligt, og høre larmen fra trafikken.

Vi runder af

Woody Norman på bare 13 år – 11 år da de lavede filmen – er et decideret fund i rollen.

Han yder en præstation af samme kaliber som Zain Al Rafeea i Kapernaum og Émilien Néron i Monsieur Lazhar. Han er så vild her i C’mon C’mon, han besidder en timing, og et talent, der er de allerfærreste forundt.

Joaquin Phoenix har en af karrierens bedste roller, som radiojournalisten Johnny.

Han udviser en skrøbelighed og akavet hjertevarme i rollen. Jeg kan ikke forestille mig andre kunne spille rollen, og få særlig meget ud af den. Filmen er noget nær plotløs, og det stiller store krav til skuespillerne, der både skal favne deres roller, men samtidig også bære filmens temaer, som afsavn, livsbekræftende relationer, og kommunikationens forunderlige verden, uden ret meget historie at trække på.

Jeg læste et sted Mike Mills udtale, at det var meget bevidst gjort, for således både at udfordre skuespillerne, men også filmmediet. Anderledes greb giver anderledes – og ofte bedre – resultater. Her er resultatet massivt.

Når årslisterne gøres op til december, så skal der virkelig være kommet gode film, hvis denne skal overgås.

Den er sublim!

“To visit planet earth, you will have to be born as a human child. At first, you’ll have to learn to use your new body, to move your arms and legs, to pull yourself upright. You will learn to walk and run, to use your hands to make sounds and form words. Slowly, you will learn to take care of yourself. Here, it is still peaceful but there the colors, sensations and sounds will wash over you constantly. You will see so many living things, plants and animals, beyond imagining. Here, it is always the same, but there everything is in motion, everything is always changing. You will be plunged into earth’s river of time. There will be so much for you to learn and so much for you to feel, pleasure and fear, joy and disappointment, sadness and wonder. In your confusion and delight, you will forget where you came from. You will grow up, travel, and work. Perhaps, you’ll have children, even grandchildren of your own. Over the years, you will try to make sense of that happy, sad, full, empty, always-shifting life you’re in. And when the time comes to return to your star, it may be hard to say goodbye to that strangely beautiful world.”

C’mon C’mon får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Where the Crawdads Sing

Dog skønt det er en thriller, fungerer Where the Crawdads sing, ikke rigtig som en thriller, men det er dog et ok ungdomsdrama, som smukt bæres af Daisy Edgar-Jones

Komiske scener fra film og TV

Hvad synes du er sjovt?
Hvad får dig til at knække sammen af grin?
Er du typen, der griner, når sidemanden slår en ordentlig brænder, får du en griner over almindelige menneskers hjemmevideoer, hvor de på komisk vis kommer galt afsted, finder du morskab i de groveste jokes, eller finder du fornøjelse i hverdagssituationer med et drys sort komik?
Humor er individuelt. Der er god humor, der er dårlig humor, men der er ikke noget der hedder: Det er ikke humor!!! Vi griner af forskellige ting.

Bodies Bodies Bodies

Nicolai har denne gang anmeldt Bodies Bodies Bodies, som er en gyserkomedie om en fest som går mere end almindeligt galt.
Den er virkelig mørk, den er kulsort humoristisk og en virkelig underholdende film, med lige dele gys og gode grin!

Chiaras Valg

Virkelig stærk italiensk film om familiedynamikker, der knager under mafiaens altomfavnende hænder.
Chiaras Valg fortæller ikke, hvad du skal mene. Den fortæller derimod en vigtig historie om et svært, men nødvendigt valg, og ligeledes hvor meget “magt” forældres valg har over deres børn.
Se den.

Running Scared

Jeg har forsøgt mig med en film, jeg ved førstevisning hadede af et godt hjerte.
Dette har desværre ikke ændret sig.
Det er en klichéfyldt stinker, der ikke er ældet med ynde!

Moulin Rouge!

Nicolai har denne gang anmeldt den moderne musical-klassiker, Moulin Rouge! som er vanvittig, storladent, excentrisk og et mesterværk af et festfyrværkeri.

Ugens Streaming Anbefaling: Black Bird

Taron Edgerton i rollen som den glatte, men gode Jimmy Keene, og Paul Walter Hauser i hans livs roller som den utilregnelige barnemorder, Larry Hall.
Miniserien Black Bird er en eminent must see-serie på Apple+