Instruktør: Susanne Fogel
År: 2023
Genre: thriller.
Biografpremiere: 02/11
Det kan sommetider være godt at have et indre liv og mange fantasier om ens liv, men sommetider kan det godt være farligt og måske endda ødelægge ens virkelighed.
Dette er for mig, noget af det som den nye film, Cat Person, handler om.
Den er instrueret af Susanne Fogel og har manuskript af Michelle Ashford, som er baseret på en novelle af Kristen Roupenian, som var i bladet The New Yorker og dernæst gik viralt (hvilket nok er grunden, til at der nu er lavet en film ud af den).
Filmens handling kan forklares ganske kort:
Filmens hovedperson er den unge universitetsstuderende, Margot, som i sin fritid arbejde i en kiosk i en biograf, der udelukkende viser ældre film. I kiosken, kommer der ofte en fyr der evigt og altid beder om jordbærstænger til sine popcorn og som virker til at have et godt øje til, Margot.
Denne fyr hedder, Robert, og efter lidt flirten, ender Margot & Robert, at skrive ret meget sammen og opbygge noget der minder om en romance. Men det der dog også er med, Margot, er at hun dagdrømmer en hel del og relativt hurtigt danner visse fordomme omkring, Robert, da hun ikke ved særlig meget om ham (udover at han har en kat og er meget glad for film) og da der overordnet er noget meget akavet omkring, Robert.
Som dette nok kan læses, så lægges der op til at noget skal gå galt, men om det dog gør dette (og ligeledes om det går, grueligt galt), vil jeg helst ikke afsløre.
Det jeg dog kan afsløre, er at Cat Person, grundlæggende ikke har fået særlig gode anmeldelser herhjemme, i-og-med, at gennemsnittet for stjerner, er på 2.
Men her vil jeg dog så være den anmelder, der taler Cat Person op, fordi jeg synes virkelig at Susanne Fogel har fat i noget virkelig fedt her.
Cat Person, er grundlæggende lidt svær at sætte i bås, men jeg synes personligt at filmen virkelig skildre nutidens store brug af Messenger (Margot, er nærmest på det konstant), på en virkelig interessant måde, som nærmest til tider føles satirisk, i forhold til hvor meget Margot skriver til Robert.
Dernæst, så var jeg også ret vild med filmens psykologiske aspekt, i forhold til Margots dagdrømmeri, som sommetider viser nogle absurde scenarier og andre gange nogle hvor jeg oprigtigt tænkte; ”Har Margot faktisk fat i den lange ende her?” Og dette synes jeg gav filmen en virkelig god spænding og dertil også en fed sort humor.
Og så kunne jeg også virkelig godt lide den ret så akavet stemning der var mellem, Margot & Robert, ikke fordi det nødvendigvis gav noget ubehag, men fordi det sommetider var så akavet at det blev virkelig morsomt og ligeledes en form for uforudsigelighed, i forhold til hvad der kunne ske mellem dem.
Men hvad er Cat Person, egentlig? Det er lidt en form for ungdomsfilm, da Margot er en ung pige og filmens stærke brug af Messenger, giver filmen et ungdommeligt aspekt. Dernæst er det også lidt en komedie, da jeg i hvert fald så flere scener som virkede intentionelt morsomme og som jeg i hvert fald grinte af, men samtidig har filmen også en underliggende alvorlighed (da Margot også kan være frygtsom) og et thriller-aspekt som ofte virker psykologisk. Så ja, hvis Cat Person er en psykologisk thrillerkomedie, så synes jeg faktisk, at den er blandt nyere tids bedste.
Jeg skal også nævne lidt om skuespillet.
Margot spilles af den nu 21-årige, Emilia Jones, som for 2 år siden fik et kæmpe gennembrud i den store Oscar-vinder, CODA (i øvrigt min yndlingsfilm, året den kom ud og særligt på grund af Emilia Jones).
Emilia Jones, portrættere virkelig godt en ung kvinde, med et stort indre liv og selvom det måske til tider kunne være svært at føle sympati for Margot, så kunne jeg dog ikke lade vær med at gøre det, fordi Emilia Jones virkelig portrættere følelserne af enten frygt, tvivl eller glæde, troværdigt nok til at jeg i hvert fald tror på det.
Dernæst er der, Robert som så spilles af Nicholas Braun, som mange nok vil genkende fra HBO-serien, Succession, som jeg dog ikke har set.
Men Robert er en interessant fyr, fordi skønt han skam er super akavet og virker som en spøjs fyr, så kommer den akavet aura omkring ham, tydeligvis også fra en dyb ensomhed og jeg synes virkelig at Nicholas Braun portrættere dette, nærmest til perfektion og dette synes jeg bestemt også er med til at gøre ham til en spændende karakter, da man aldrig helt er sikker på om han er til at stole på.
Som Margots veninde og støtteperson udi hendes flirt med Robert, er der Taylor, som så spilles af Geraldine Viswanathan. Taylor har lidt lignende Margot, også lidt forbehold mod folk som hun chatter med online (Taylor benytter det sociale medie, Reddit, virkelig meget) og dette synes jeg personligt også at Geraldine portrættere virkelig godt, samtidig med at hun har en fin komisk timing, i scenerne hvor Taylor, prøver at støtte Margot.
I forhold til det film-tekniske, så synes jeg at kameraføringen af Manuel Billeter er virkelig fed og særligt er god til at give Cat Person, den helt rette thriller-stemning, når filmen lægger op til det.
Dernæst vil jeg også lige nævne at filmen gør rigtig godt brug af Depeche Mode-klassikeren, Enjoy the Silence i en af filmens sjoveste scener og ligeså Britney Spears-klassikeren, Gimme More, i en af filmens mere intense scener.
Og alt i alt, så synes jeg virkelig at Cat Person er en virkelig sjov og konstant underholdende thrillerkomedie, der både er en fed satire over nutidens socialemedie-brug og parforhold og dernæst også en virkelig spændende og sommetider også direkte eftertænksom psykologisk thriller om dagdrømmeri og de konsekvenser som det kan have, når det løber løbsk. Den er dog ikke helt perfekt, men dog heller ikke langt fra at være dette.
