Bright anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

 

af René Buchtrup

Den 90 millioner dollars produktion “Bright” er en stor rodebutik som blander den klassiske buddycop-film med fantasy-genren. Men den er ret underholdende alligevel.

Premiere på Netflix d. 22 december 2017

Netflix har allerede regnet den ud.

Hvis de skal lave en succesrig film, skal de bare hyre en likekable superstjerne som Adam Sandler eller Will Smith.

For hvem har ikke lyst til en dum fjollekomedie med Sandler eller en buddycop flick med Will Smith? Så ved man jo li’som hvad man får, ikk?

Glem den første (Sandler har jeg nævnt i tidligere anmeldelser). Hvad så med Will Smith?

Den evige rapkæftede rap fyr er efterhånden blevet 49 år gammel. Man forbinder ham dog stadig med hans roller i som “Bad Boys”, “Men In Black”, “Independence Day” og “I, Robot”.

I “Bright” spiller Will Smith politimanden Daryl Ward, som har fået ny makker, Orken Nick Jakoby (Joel Edgerton). Smiths rolle  minder en del om hans karakter i I, Robot,- pessimistisk, rebelsk og flabet. Okay, sådan en rolle spiller Smith jo egentlig hver gang han har en rolle i en ny actionfilm. Men nok om det. Det er jo det folket vil have. Eller det tror Netflix hvert fald.

Nå, tilbage til filmen “Bright”.

Instruktør David Ayer har tidligere instrueret filmen  “Fury” med Brad Pitt. Han har med “Bright”  lavet en blanding mellem en spændingsthriller (der minder om hans bedste film, den politidokumentariske, End Of Watch) og en Ringenes Herre/fantasy-film (!), med et twist af en superheltefilm (hans dårligste film, “Suicide Squad”).

I et alternativt L.A forsøger både orker, elver, mennesker og andre væsener at leve i harmoni med hinanden. Men mildest talt går det ikke alt for godt. Det er et raceopdelt samfund hvor racisme fylder meget. Elverne  er de øverste i hierarkiet/samfundet, dernæst menneskene, og allernederst i systemet, orker og feer.

Will er ikke glad for hans nye makker. Faktisk stråler hadet ud af ham. Det mest interessante i filmen er racekonflikten.  Det prikker nemlig også til den samfundsmæssige debat om hvordan verden (stadig) ser ud i år 2017 og hvordan vi behandler hinanden.

Udover dette er der en skøn kemi mellem  det umage makkerpar Ward og Jakoby, som kæmper med fordommene og deres nye (ufrivillige) fælles tredje. Smith kopier muligvis flere roller fra adskillige, tidligere roller, men det gør han til gengæld også storartet. Han ser også ældre og slidt ud, og det giver lidt ekstra kant til den pæne, pæne, mand. Edgerton er næsten bedre som den forhadte ork, som giver sin karakter en følelsesmæssig dybde og gør ham mere menneskelig en nogen anden i filmen.

Filmens første time er interessant og underholder stort. Den bygger op til noget større. Det bliver desværre ikke rigtigt indfriet i filmens anden halvdel, hvor vores såkaldte helte finder en magisk tryllestav som ALLE åbenbart er ude efter. Så går den vilde jagt hvor Leilah (spillet af svenske Noomi Rapace) er lige i hælene af dem. Hun er filmens såkaldte skurk. Men hendes karakter er flad og minus nuanceret.

Så selvom filmen aldrig rigtig peaker, er det alligevel en ret underholdende fornøjelse af følge vores umage makkerpar på jagt fra the bad elver guys. For selvom filmen er alvorlig, er der stadig plads til masse af tørre jokes (forskelle og fordomme mellem mennesker og orker). Og det er befriende at det ikke er en film som tager sig selv alt for alvorlig. Heldigvis. Jeg nød især at Will Smith bandede og sagde fuck et utal af gange. Hvornår har vi egentlig hørt The Fresh Prince Of Bel Air bande og svovle? Det er enormt befriende. Det gør jo manden endnu mere menneskelig og likeable.

Bright får 3 ud af 6 hamre: 

 

streampriser,2018-01-08T08:00:00Z,imdb=tt5519340,fa

Seneste

Dead Man’s Wire

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en sandfærdig kidnapning, som blev foretaget af en mand der følte sig uretfærdiggjort af systemet.
Dead Man’s Wire er ikke perfekt, men dog en ganske underholdende thriller, som til-og-med er dejlig kompleks.

28 Years Later: The Bone Temple (4K UHD)

🩸 28 Years Later: The Bone Temple på 4K: afdæmpet billede, men et Atmos-lydspor der virkelig løfter oplevelsen. En solid udgivelse til en mørk og eftertænksom toer.

Michael

Nicolai har denne gang anmeldt den meget imødesete biopic om Michael Jackson. Desværre er der tale om en ret overfladisk biopic, som fortæller lidt om pop-kongen, men ikke nok til, at man rigtig lærer ham at kende.

Hachiko: En ven for livet

En hund. En togstation. En historie der knuser hjertet og varmer det igen. 🐕❤️
René anmelder på blu-ray

Lee Cronin’s The Mummy

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en familie, der pludselig får deres datter & søster tilbage, efter hun bliver fundet i en mumiegrav.

The Mummy, vil måske lidt for meget med sin historie, men er dog samtidig en ret underholdende og voldsom gyserfilm, som er for dem med ikke alt for sarte sjæle

Affektionsværdi

Den vandt en Oscar for Bedste Internationale Film i marts måned. Og det var i den grad fuldt fortjent!
Joachim Trier er tilbage med endnu en fantastisk film om dét at høre til i en moderne verden.
René anmelder

En Kage til Præsidenten

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en 9 årige pige der midt i 90’ernes Irak, får til opgave at lave en kage i forbindelse med Saddam Hussains fødselsdag. Får hun den ikke lavet, vil det få fatale konsekvenser.
En kage til præsidenten er en film som tager en om hjertet og skiftevis knuser det og varmer det, og som virkelig fortjener at blive set