Bright anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

 

af René Buchtrup

Den 90 millioner dollars produktion “Bright” er en stor rodebutik som blander den klassiske buddycop-film med fantasy-genren. Men den er ret underholdende alligevel.

Premiere på Netflix d. 22 december 2017

Netflix har allerede regnet den ud.

Hvis de skal lave en succesrig film, skal de bare hyre en likekable superstjerne som Adam Sandler eller Will Smith.

For hvem har ikke lyst til en dum fjollekomedie med Sandler eller en buddycop flick med Will Smith? Så ved man jo li’som hvad man får, ikk?

Glem den første (Sandler har jeg nævnt i tidligere anmeldelser). Hvad så med Will Smith?

Den evige rapkæftede rap fyr er efterhånden blevet 49 år gammel. Man forbinder ham dog stadig med hans roller i som “Bad Boys”, “Men In Black”, “Independence Day” og “I, Robot”.

I “Bright” spiller Will Smith politimanden Daryl Ward, som har fået ny makker, Orken Nick Jakoby (Joel Edgerton). Smiths rolle  minder en del om hans karakter i I, Robot,- pessimistisk, rebelsk og flabet. Okay, sådan en rolle spiller Smith jo egentlig hver gang han har en rolle i en ny actionfilm. Men nok om det. Det er jo det folket vil have. Eller det tror Netflix hvert fald.

Nå, tilbage til filmen “Bright”.

Instruktør David Ayer har tidligere instrueret filmen  “Fury” med Brad Pitt. Han har med “Bright”  lavet en blanding mellem en spændingsthriller (der minder om hans bedste film, den politidokumentariske, End Of Watch) og en Ringenes Herre/fantasy-film (!), med et twist af en superheltefilm (hans dårligste film, “Suicide Squad”).

I et alternativt L.A forsøger både orker, elver, mennesker og andre væsener at leve i harmoni med hinanden. Men mildest talt går det ikke alt for godt. Det er et raceopdelt samfund hvor racisme fylder meget. Elverne  er de øverste i hierarkiet/samfundet, dernæst menneskene, og allernederst i systemet, orker og feer.

Will er ikke glad for hans nye makker. Faktisk stråler hadet ud af ham. Det mest interessante i filmen er racekonflikten.  Det prikker nemlig også til den samfundsmæssige debat om hvordan verden (stadig) ser ud i år 2017 og hvordan vi behandler hinanden.

Udover dette er der en skøn kemi mellem  det umage makkerpar Ward og Jakoby, som kæmper med fordommene og deres nye (ufrivillige) fælles tredje. Smith kopier muligvis flere roller fra adskillige, tidligere roller, men det gør han til gengæld også storartet. Han ser også ældre og slidt ud, og det giver lidt ekstra kant til den pæne, pæne, mand. Edgerton er næsten bedre som den forhadte ork, som giver sin karakter en følelsesmæssig dybde og gør ham mere menneskelig en nogen anden i filmen.

Filmens første time er interessant og underholder stort. Den bygger op til noget større. Det bliver desværre ikke rigtigt indfriet i filmens anden halvdel, hvor vores såkaldte helte finder en magisk tryllestav som ALLE åbenbart er ude efter. Så går den vilde jagt hvor Leilah (spillet af svenske Noomi Rapace) er lige i hælene af dem. Hun er filmens såkaldte skurk. Men hendes karakter er flad og minus nuanceret.

Så selvom filmen aldrig rigtig peaker, er det alligevel en ret underholdende fornøjelse af følge vores umage makkerpar på jagt fra the bad elver guys. For selvom filmen er alvorlig, er der stadig plads til masse af tørre jokes (forskelle og fordomme mellem mennesker og orker). Og det er befriende at det ikke er en film som tager sig selv alt for alvorlig. Heldigvis. Jeg nød især at Will Smith bandede og sagde fuck et utal af gange. Hvornår har vi egentlig hørt The Fresh Prince Of Bel Air bande og svovle? Det er enormt befriende. Det gør jo manden endnu mere menneskelig og likeable.

Bright får 3 ud af 6 hamre: 

 

streampriser,2018-01-08T08:00:00Z,imdb=tt5519340,fa

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.