Banality Of Grief

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: The Banality Of Grief
Instruktør: Jon Bang Carlsen
År: 2021
Genre: Dokumentar

Jon Bang Carlsen har med sit videokamera skabt et rørende, sørgmodigt og livsbekræftende monument for sin hustru.
Hun er her ikke mere, men han besøger flere steder, hvor de har gode minder fra.
Han formår at gøre det så enkelt og smagfuldt, og han formår at gøre det personligt ud over den grænse der ofte er i sådanne film. Jon Bang og hans hustrus forhold fremstår relaterbart for seeren, da det ikke er pakket ind, men vist som det var.
Der er derfor en masse gode anekdoter, samt en masse små historier, der fortæller om parforhold og hverdagsproblemer i disse, som de er alle steder.

“Entering motel rooms, is like shaking hands with loneliness

Tab af mennesker du holder af er en  forunderlig størrelse. Det kan være altødelæggende, og dræne et menneske. Du kan intet, når sorgen omslutter dig – måske kan du ikke engang være i sorgen?

Det kan også være indgangen til en kreativ proces. Mange kunstnere bruger tab og tragedie til at skabe noget unikt og ekstraordinært, noget smukt.
Det er værd at have med, at de eneste kunst giver hundrede procent mening for, er kunstneren selv. Det er især i tilfælde af tab, at det gør sig gældende. Ingen ved bedre en personen selv, hvad der ligger til grund for det skabte.

Banality Of Grief får 5 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Filmen er set på årets CPH-DOX

Seneste

The Secret Agent

The Secret Agent er måske ikke helt på knivskarpe niveau som I’m Still Here, og så trækker dens lange spilletid ned. Men, den er stadig en spændende, fascinerende og en politisk modig film.
René Buchtrup anmelder

Årets Film 2025 (Andreas Top 10)

Et stærkt filmår, der har formået at hive mig rundt ved nakkehårene. Jeg ender altid med at skele mest til mørket og dramaet, og det er også tilfældet denne gang. Listen gemmer dog også på opløftende filmoplevelser, her og der.

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder