Banality Of Grief

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: The Banality Of Grief
Instruktør: Jon Bang Carlsen
År: 2021
Genre: Dokumentar

Jon Bang Carlsen har med sit videokamera skabt et rørende, sørgmodigt og livsbekræftende monument for sin hustru.
Hun er her ikke mere, men han besøger flere steder, hvor de har gode minder fra.
Han formår at gøre det så enkelt og smagfuldt, og han formår at gøre det personligt ud over den grænse der ofte er i sådanne film. Jon Bang og hans hustrus forhold fremstår relaterbart for seeren, da det ikke er pakket ind, men vist som det var.
Der er derfor en masse gode anekdoter, samt en masse små historier, der fortæller om parforhold og hverdagsproblemer i disse, som de er alle steder.

“Entering motel rooms, is like shaking hands with loneliness

Tab af mennesker du holder af er en  forunderlig størrelse. Det kan være altødelæggende, og dræne et menneske. Du kan intet, når sorgen omslutter dig – måske kan du ikke engang være i sorgen?

Det kan også være indgangen til en kreativ proces. Mange kunstnere bruger tab og tragedie til at skabe noget unikt og ekstraordinært, noget smukt.
Det er værd at have med, at de eneste kunst giver hundrede procent mening for, er kunstneren selv. Det er især i tilfælde af tab, at det gør sig gældende. Ingen ved bedre en personen selv, hvad der ligger til grund for det skabte.

Banality Of Grief får 5 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Filmen er set på årets CPH-DOX

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.