Avengers: Endgame

René

René

Originaltitel: Avengers: Endgame. Instruktører: Anthony og Joe Russo. År: 2019. Genre: Action. Kan streames på Blockbuster.

Jeg har blanke øjne og er helt ør i hovedet. Min krop har det også lidt underligt. Jeg har lige set fjerde, og sidste kapitel om Avengers,- Endgame, på streaming.

Jeg føler mig helt mørbanket, efter et vemodigt farvel til en stor håndfuld gamle venner, jeg har kendt gennem de sidste 11 år.

Pludselig er det hele slut. Vi skal ikke på nye eventyr sammen mere. En æra er forbi.

Inden du begynder at rynke brynene, ryste på hovedet og tænke at “ham René da bare er et sentimentalt, gammelt filmfjols”, så lad mig lige minde dig om hvad det er jeg siger farvel til.

For muligvis repræsenterer superheltene Iron Man, Hulk, Captain America og Black Widow (bare for at nævne et par stykker) blot et par overfladiske superhelte, som med oprejst pande altid redder dagen. Et par spandex-loving heroes som udadtil har styr på det hele.

Men gennem 22 film fra Marvel Cinematic Universe har vi lært dem at kende, at holde af dem og ikke mindst, fundet ud af hvilke fantastiske personligheder de besider.

De har inspireret mange millioner af mennesker siden 2008, siden den første film udkom (Iron Man), at superhelte ikke fødes, men skabes. At handlinger er lig med konsekvenser. Både for heltene, men også for dem der er dem nærmest.

Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at de har os, gennem deres inspirerende bedrifter og eventyr, at være endnu bedre mennesker.

Alt dette kan lyde som det rene nonsens hvis man ikke er Marvel-fan. Hvis man ikke har set de 21 foregående film i Marvel Cinemartic Universe-rækken.

For “Endgame” er en storladen og en virkelig modig afslutning. Men den giver allermest mening hvis man har tidligere har investeret i universet.

For i End Game samler vi brikkerne op efter superskurken, Thanos, knipsede med fingrene i 2018 i Infinity War. Han udryddede halvdelen af verdens befolkning. Nu samler resten af Avengers-teamet stumperne op.

Vi spoler endda 5 år frem i tiden, hvor alle prøver at leve videre og give deres liv mening. Nogle har startet en sorggruppe op. Andre har ramt flasken.

Det er mere melodrama end superhelteaction. Der bliver snakket meget i den først 2/3 af filmen.

Og det giver så ufatteligt meget mening.

Men sikke en modig beslutning af brødrene Russo, som står bag filmen. Tænk, at lave så stor en blockbusterfilm, på over tre timer, som fokuserer på sorg og dét at komme videre.

Det kræver sgu noget mod.

Selvom det lyder som en mørk og trist tudekiks-affære, hvor alt kammer over til det uudholdelige og uoverbærlige, har instruktørene på imponerende vis fundet en djævelsk god balance mellem det alvorlige og det humoristiske. For ingen Marvel-superheltefilm uden nogle ironiske one-liners og knastørre sarkastiske bemærkninger.

F.eks er Chris Helmswoths Thor-karakter hylende morsom som trist Big Lebowski-wannabe, med hængevom og en ustoppelig trang til øl. Vaskebjørnen (som han ofte bliver hånligt kaldt) Rocket, (Bradley Cooper) det meget bramfri væsen, kaster også mange gode grin af sig med hans spydige kommentarer.

Men også den kære Paul Rodd som Ant Man, Robert Downey Junior som Iron Man og ikke mindst Mark Ruffalo som The Hulk, sprudler og kaster one-liners af sig, så det slår gnister.

Dette er ikke mindst fordi Russo brødrene simpelthen på magisk vis også har skrevet et formidabelt manuskript, som giver plads til den bundsolide historie, som fokuserer på karakterenes udvikling, de alvorlige dilemmaer og så selvfølgelig den meget morsomme, og genkendelige, Marvel-humor.

Jeg vil ikke fortælle så meget om handlingen i Endgame, udover at Marvel heltene selvfølgelig gør hvad de kan for at få halvdelen af verdens befolkning tilbage. Nej, jeg vil ikke ødelægge helhedsoplevelsen og overraskeldesmomentet ved at fortælle mere.

Nu er det op til alle jer Marvel-nørder, som ikke har set filmen endnu, til at bestille en biografbillet i en hulens fart og se den fantastiske afslutning på Avengers-universet.

Forvent et drama uden lige, som vil ryste dig, få dig til at grine og græde, give dig gåsehud og til allersidst, give dig lysten til at starte forfra og se alle 22 film…. en gang til.

Avengers: Endgame får 5 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!