Årets film 2025
10. Bugonia
Instruktør: Yorgos Lanthimos
Syret, sygt, rablende værk af en af nyere tids største auteurs.
Jeg sad og frydede mig stort i biografen, og var stærkt underholdt af det der vel bedst kan betegnes som en gal mands værk. Anført af Emma Stone og Jesse Plimmons leger filmen med genrer og stemninger, og leger derved med os.
Jeg følte mig kørt rundt i manegen, og jeg elskede det.
9. Ternet Ninja 3
Instruktør: Anders Matthesen
Anders Matthesen må for min skyld gerne bruge sit krudt på at skrive og lægge stemmer til film fremadrettet. Det er her hans største forcer ligger. Persongalleriet er så sindssygt godt ramt. Vi kender jo nok allesammen de forskellige typer i filmen fra vores egen hverdag, og vi kender efterhånden Onkel Stewart, Aske og hele den gakkede familie ret godt.
Jeg var færdig af grin flere gange, pga. de fuldstændig groteske kommentarer og dialoger, men også berørt af de store følelser der er på spil.
Et stort stykke dansk filmhistorie er skrevet og nu afsluttet på fornem vis.
Kæmpe bedrift af Matthesen!
8. Shadow Of Fire
Instruktør: Shin’ya Tsukamoto
Filmen foregår i Japan kort efter Anden Verdenskrig.
Det er en trøstesløs og brutal fortælling om at overleve i en smadret og nådesløs verden, hvor næsten alle er sig selv nærmest.
Filmens emotionelle anker (lyset i mørket…) er en ung enke, samt en forældreløs dreng. Hun tager ham til sig, som sin egen søn, men formår af åbenlyse årsager ikke at skærme ham fra virkelighedens kaos og gru. Hun sælger sig selv, så de kan overleve, men det er ikke uden store omkostninger
De møder en traumatiseret krigsveteran, der både bliver en slags beskytter, samt faderfigur for drengen.
Jeg var ikke i tvivl om, at hele (“familie”)illusionen ville briste på et tidspunkt, men det er voldsomt, og jeg kan ikke sige mig fri for at være nødt til at sunde mig flere gange undervejs.
Der er visse paralleller til Isao Takahatas Grave Of The Fireflies ift. stemning og handling. Det er jo ikke en dårlig ting.
7. A Real Pain
Instruktør: Jesse Eisenberg
Et underholdende og rørende roadtrip, hvor to modsætninger mødes.
Det er A Real Pain kogt helt ind til benet.
Filmens to hovedpersoner kunne ikke være mere forskellige. Den ene er ekstremt ekstrovert, charmerende, vildt for meget og opbraldrende, mens den anden er forsigtig og altid vælger det sikre.
De både misunder, beundrer og foragter hinandens måder at anskue livet på, og det giver nogle fantastiske scener. Faktisk en helt fantastisk god film.
6. Train Dreams
Instruktør: Clint Bentley
Jeg så Train Dreams en sen aften, men til trods for tidspunktet, endte jeg med at side en time efter filmen med Bryce Dessners smukke, stille score i ørerne.
Jeg sad der i stuens mørke, og bearbejdede filmen, helt drænet indeni. Ikke trist, men jeg ville ikke kunne fortælle om filmen lige bagefter. Den ramte mig dybt!
Train Dreams handler om målrettet at følge en vej i livet, om loyalitet, samt personlige tab og efterfølgende indre lindring.
Joel Edgertons ansigt er en maske af følelser og stemninger. Det er en befriende, og livsbekræftende film, der med sit fokus, minimale – men rammende – dialog, smukke billeder, samt blændende skuespil virkelig ramte mig.
5. Flow
Instruktør: Gints Zilbalodis
Lettisk Oscarvinder, der tog fusen på en stadig meget Pixar-fikseret filmverden.
Hvor er det bare fedt (og sundt tror jeg), at den lille for en gangs skyld bliver den største. Stående applaus herfra!
Flow er et visuelt mesterstykke, hvis lige du kun finder hos Studio Ghibli.
Overdådige billeder og et skarpt fokus på natur og dyreliv, samt en fin overordnet morale, gør Flow til et stykke betagende og smuk filmkunst. Ingen stemmer, men udelukkende dyrenes egne lyde og kommunikationsformer.
Wauw, hvilket mesterværk!
4. Warfare
Instruktør: Alex Garland og Ray Mendoza
Det’ simpel filmkunst.
Men netop fordi det hele er holdt så råt, trøstesløst og realistisk, og med krigens intense stemning skruet helt op, så har Alex Garland formået at lave en krigsfilm, der måske nok er monoton i sit udtryk (i dette tilfælde skal det forstås udelukkende positivt), men som til gengæld giver en følelse af at være en del af den gruppe soldater vi følger under Irak-krigen.
Et brutalt og hjemsøgende mesterværk, der gav mig en følelse af meningsløshed og meget lidt forståelse for hvorfor vi stadig dræber og lemlæster i flæng, den dag idag…
Jeg er med på det er et frelst og naivt statement, men filmen satte altså tankerne igang.
3. Frøet Fra Det Hellige Figentræ
Instruktør: Mohammad Rasoulof
Voldsomt portræt af et land i moralsk forfald.
Frøet Fra Det Hellige Figentræ er et rystende samtidsbillede af et land, der forsøger at gøre op med en forstokket styreform, og prøver at gå i en anden retning. Protester imod kvinders manglende rettigheder, samt imod det dybt religiøse og forstokkede præstestyre er hverdagen for iranerne.
Vi følger en familie, der både står sammen, men som også bliver splittet af intern strid og folkets oprør.
Fantastisk film, der ramte en nerve i mig. Jeg elsker film som denne!
2. I’m Still Here
Instruktør: Walter Salles
Hovedrolleindehaver Fernanda Torres præstation bevæger sig i de samme luftlag som Maria Falconettis ditto i The Passion Of Joan Of Arc. Hvis du husker rigtig godt, så kan du måske erindre min liste over de bedste kvindelige skuespilpræstationer nogensinde (listen er fra 2019!), hvor hun figurerer som nummer et… Fernanda Torres ville komme med på listen, hvis den blev skrevet idag!
Hendes ansigt rummer alle de følelser, hun ikke sætter ord på – for at beskytte sine børn.
Filmen er autentisk, og foregår bl.a. under militærdiktaturet i 1970’erne
Ene kvinde holder hun sammen på sin store familie, efter at hendes mand er blevet taget af det hemmelige politi. Smerte, rædsel, sorg, kunstig glæde og håb står konstant malet i hendes ansigt. Hun er for vild!
Kæmpe mesterværk af en film, med en mastodontpræstation af Fernanda Torres.
1. One Battle After Another
Instruktør: Paul Thomas Anderson
Hvis man kigger på PTA’s karriere, så står det ikke ligefrem skrevet nogen steder, at han skulle instruere en actionfilm. Men her er vi så, han gjorde det.
Hans varemærker, som f.eks. den intelligente dialog, den sorte humor og den intense thrillerstemning er der selvfølgelig, men oveni hatten har han smidt højoktan action, voldsomme shootouts, samt den fedeste biljagt siden Tarantinos Death Proof.
One Battle After Another er ikke bare årets film. Det er en af de bedste film i rigtig mange år!
