Apostle anmeldelse

René

René

af Andreas Nørgaard

Blod i spandevis, ultra vold og syge tendenser. Netflix’ nyeste egenproduktion er gotisk (ulækker, men dårlige skuespilpræstationer trækker ned. 

Apostle kan streames på Netflix fra d. 12. oktober 2018

Gareth Evans bragede i den grad igennem med de to The Raid-film i henholdsvis 2011 og 2014.
Filmene bød på en symfoni af hardcore smadder, kampsportsekvilibrisme, brutalitet, og en no nonsense-mentalitet, når det kom til eksekvering.
Det er stadig – med længder – de bedste film af sin slags.

Det er dog ikke sådan hans nyeste film, Apostle er skruet sammen.
Slet ikke!
Her er der tale om en gore-thriller, der byder på spandevis af blod, syge tendenser, ultravold og en blanding af godt og dårligt skuespil.
Filmen oser af dyster stemning, og den er en fryd for øjet, med sine billeder, der skildrer bondsk slid, fanatisk religiøsitet, og barbarisk afstumpethed på den afsidesliggende ø, hvor filmens handling udspiller sig
Er man bekendt med det fremragende PlayStation-/pc-spil, Resident Evil 4, så kan man måske danne sig et billede af stemningen.

Filmens handling er såre simpel.
Vi er i begyndelsen af 1900-tallet.
En ung mand skal finde og befri sin søster, der er blevet kidnappet af en nyreligiøs kult/sekt.
Han ankommer til deres lille samfund, og afdækker i sin søgen efter søsteren, et samfund spundet på fanatisme, overtro, morderisk brutalitet, og et stramt hierarki.
Værsgo og spis – der er blod og indvolde til alle.

Er filmen så god eller dårlig?
Jeg vil sige det således:
Det er en ganske god film, der bestemt har sine svagheder og mangler, men som samtidig har nogle esser i ærmet.
Bl.a. en gut, der bedst kan betegnes som en MEGET syg og sadistisk udgave af The Gimp fra Pulp Fiction splejset med Leatherface…
Han er typen man aldrig vil have lyst til at møde.
Stemningen er fed og er med til at fastholde seeren.
Især når en af filmens svagheder – skuespillet hos nogle af karaktererne – trækker i den gale retning.
Dan Stevens og Michael Sheen spiller fremragende, mens et par af de andre skuespillere gør et solidt forsøg på at ødelægge hele den blodige herlighed.
Dette trækker desværre ned i helhedsindtrykket, som ellers synes at være ret godt.

Helt skidt er det dog ikke, for Apostle får følgende karakter:

Apostle får 4 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.