Apocalypse Now – Final Cut

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Orginailtitel: Apocalypse Now – Final Cut. Instruktør: Francis Ford Coppola. År: 1979. Genre: Krigsfilm. Kan købes på dvd og blu-ray.

En film fra øverste hylde


En af de bedste (krigs)film, og en ægte milepæl i filmhistorien. “Apocalypse Now” mænger sig som krigsfilm med mesterværker, som “Platoon”, “Brotherhood Of War” og “Gå Og Se” på allerøverste hylde. Det er et pletfrit værk, der altid minder mig om, hvor gode film der blev lavet engang. Den er fra før Hollywood for alvor gik fra kvalitet til kvantitet. Fyrre år gammel, ja, men stadig nyskabende og frisk.


En dyster febervildelse


Filmen er baseret på Joseph Conrad’ bog, “Mørkets Hjerte”. En klassiker i litteraturhistorien, og en bog der ligger meget højt på min personlige liste. Den er trist og dyster som en kold og klam gråvejrsdag, men den rummer så ufattelig meget nerve og historie. Hver en scene er vigtig, hver en scene højner helhedsoplevelsen.


Cpt. Willard’ foruroligende odyssé i den vietnamesiske jungle er legendarisk, og meget atypisk for en krigsfilm – især på tidspunktet for filmens premiere og dens samtid. Det er nemlig ikke os-mod-dem, som i mange andre film i genren, men derimod kampen imod sig selv, og de dæmoner der følger i kølvandet på krig og rædseler. Det er fantastisk indrammet i Kurtz’ isnende monolog:

  • “I’ve seen horrors… horrors that you’ve seen. But you have no right to call me a murderer. You have a right to kill me. You have a right to do that… but you have no right to judge me. It’s impossible for words to describe what is necessary to those who do not know what horror means. Horror… Horror has a face… and you must make a friend of horror. Horror and moral terror are your friends. If they are not, then they are enemies to be feared. They are truly enemies! I remember when I was with Special Forces… seems a thousand centuries ago. We went into a camp to inoculate some children. We left the camp after we had inoculated the children for polio, and this old man came running after us and he was crying. He couldn’t see. We went back there, and they had come and hacked off every inoculated arm. There they were in a pile. A pile of little arms. And I remember… I… I… I cried, I wept like some grandmother. I wanted to tear my teeth out; I didn’t know what I wanted to do! And I want to remember it. I never want to forget it… I never want to forget. And then I realized… like I was shot… like I was shot with a diamond… a diamond bullet right through my forehead. And I thought, my God… the genius of that! The genius! The will to do that! Perfect, genuine, complete, crystalline, pure. And then I realized they were stronger than we, because they could stand that these were not monsters, these were men… trained cadres. These men who fought with their hearts, who had families, who had children, who were filled with love… but they had the strength… the strength… to do that. If I had ten divisions of those men, our troubles here would be over very quickly. You have to have men who are moral… and at the same time who are able to utilize their primordial instincts to kill without feeling… without passion… without judgment… without judgment! Because it’s judgment that defeats us.”

Det er en rystende fortælling om krigens indvirkning på folk, hvordan den piller mennesket fuldstændig fra hinanden, og genskaber det i en sløret, smadret og uhyggelig tåge.

Martin Sheen’ stenede fortællerstemme, giver hele filmen en dronende klang. “Apocalypse Now” rummer min favoritsekvens i filmhistorien: Ride Of The Valkyries. Kilgore’ helikopterangreb og udslettelse af en hel landsby til tonerne af Wagner. Dette totale amokløb – fordi der er et godt surfspot ved stranden – opsummerer filmen ret præcist.

Det er galskab og vanvid i fuld flor, og det er en sekvens, der altid flår mig op af sædet.Æstetikken i hele angrebet er dybt imponerende, og ægtheden i hver scene ophøjer det hele til et nærmest uopnåeligt niveau. Det er ikke CGI, og computeranimerede effekter. Det er ægte eksplosioner og koreografi i stor skala, der virkelig rykker noget. Jeg vil mene, at dette er det ypperste indenfor filmhåndværk.

Vi runder af


Her til sidst skal der lige hyldes nogle skuespillere. Martin Sheen og Robert Duvall, som henholdsvis Capt. Willard og galningen Kilgore, er ikke set bedre end her. Det samme kan næsten siges om Dennis Hopper som udsyret journalist, og Marlon Brando som vanviddet Kurtz. Derudover brillerer diverse skuespillere i forskellige biroller, og de er med til at gøre filmen til det den er; et mesterværk. Her i Final Cut-versionen er det mere tydeligt end nogensinde før.


Apocalypse Now – Final Cut får 7/6: 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Vi låner hermed en god idé fra Filmlands Per Juul Carlsen, og smider en ekstra hammer oveni den fulde plade. Få film fortjener dette. “Apocalypse Now – Final Cut” er en af dem.


Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.