Aladdin

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Aladdin. Instruktør: Guy Ritchie. År: 2019. Gene: Fantasy/Action/Komedie. Kan streames på Viaplay.

Uden at gentage mig selv til døde, springer jeg let og elegant over min undring over Disneys konstante trang til at kopiere sig selv. Hvorfor de i disse tider hele tiden skal lave (næsten) identitske live-action versioner, af deres gamle animationsperler.

I stedet vælger jeg at fokusere på filmen som helhed. På det der virker. Og det modsatte.

Hvordan ser Disneys remake af deres egen animationsfilm fra 1992, Aladdin, ud i 2019?

Jo, den ser prangende og særdeles farverig, ud.

Den legesyge og sprudlende halvfemserfilm var da jeg var en bette knøs, én af mine yndlings Disneyfilm. Det er den sdan set stadig. Med sin medrivende historie, søde og troværdige karakterer, en masse catchy sange og selvfølgelig, god ordentlig bunke god humor.

Madonnas britiske eksmand, instruktør, Guy Richie, bragede igennem til filmverdenen, som en vild og voldsom pitbull, med de kække drengerøvsperler “Lock, Stock And Two Smoking Barrels” i 1998 og “Snatch” i 2000.

Efter at Hollywood fik “fat i ham”, gik det stødt ned af bakke for fandenivoldskheden og han endte Hollywood-forudsigelig med Sherlock-filmene (2009 og 2011), “King Arthur” (2016) og bundskraberen “Revolver” fra 2005.

Han har tidligere sag,t at han ville lave Aladdin-filmen, fordi han laver film om “street hustlers”, gadesvindlere og tyveknægte. Og den kære hovedperson, Aladdin, er i den grad en gadesnylter. Men med hjertet på rette sted.

Han er til gengæld også ret kedelig. Altså skuespilleren Mena Massoud. Faktisk er hovedrollen i filmen det mindst interessante i filmen. Han minder mere om en model, der tåger rundt i ørkenen for at posere for en ny H&M-kollektion. Særligt når han skal synge, kan hans pretty boy look og hans charmerende, drengede væsen, ikke redde skærene. Det er rigtig ærgerligt, når nu britiske Naomi Scott, gør det så forbandet godt.

Mere om hende om lidt.

Lampeånden Genie bliver spillet af Will Smith. Han giver den fuld skrue, og selvom han ikke når Robin Williams præstation til sokkeholderne (eller for den sags skyld, danske Preben Kristensen), så skyldes det lige så meget det sløje tekniske arbejde bag. Resultatet er endt et sted mellem en avatar-wannabe og en stor, oppustelig smølf. Og Will Smith er måske ikke så meget Genie som han egentlig bare er…. Will Smith. Han er “The Fresh, Blue Genie From Arabia” og holder fanen højt på hans velkendte facon, som en slags streetwise hyggeonkel.

Det store trumfkort i filmen er Naomi Scott, som er fantastisk som prinsesse Jasmin. Hun har karisma og stjæler billedet hver gang hun er på lærredet. Ud over at have masser af udstråling, er hun også yderst troværdig, særligt i de scener, hvor hun undrer sig over hvorfor en kvinde ikke kan være sultan. Faktisk har hun flere scener hvor hun taler/synger om ligestilling, som i den udstråler nutidig girlpower.

Filmens mest medrivende scene er den Bollywood-inspirerede (hvem sagde MANGE farver) sekvens, hvor den “ukendte” prins, Ali fra Ababwa, charmerer sig ind på paladset. Her får den fuld skrue og man kan ikke undgå at nynne fornøjeligt med imens det hele foregår.

Hvor Disneys seneste live-action film, Dumbo, havde lavet lidt om i dens fortælling om den flyvske cirkuselefant, har “Aladdin” næsten ikke ændret noget. Det er synd. For selvom løjerne i filmen er ganske underholdende, bidrager den ikke med meget nyt. Altså udover Jasmins råb om ligestilling mellem kønnene.

Filmens skurk Jafar (Marwan Kenzari) gør det ganske fint som slesk vesir, og det giver mening at give ham lidt baggrundshistorie, som fattig gadedreng, med i bagagen. Men han er glemt ligesom det meste af filmen er, efter rulleteksterne er rullet over det store lærred.

Guy Richie får desværre aldrig sat sat sit aftryk på filmen, som ender op som en film alle andre også kunne have instrueret.

Man får mest af alt lyst til at lave film – og seriemarathon derhjemme efter man har set denne film. Først med den originale aniamationperle fra 92′ og en derefter en masse afsnit af Will Smith-serien “The Fresh Prince Of Bell Air”.

Aladdin får 3 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: