Før rangeringen af mine filmhøjdepunkter i 2024, så må jeg lige skrive dette; Jeg har i løbet af det snart forgangne år, set 71 film har haft dansk biografpremiere i år og ud af de 71 film, blev det til hele 29 film der for mig var værdige til en top 10. Disse er der ikke plads til at skrive om, men for lige at korte det lidt ned, så kommer her lige 10 af de 29 film, der ikke formåede at finde plads til min top 10:
20. Monkey Man
19. Inside Out 2.
18. Civil War
17. Poor Things
16. Past Lives.
15. Kinds of Kindness
14. Challengers
13. The Substance
12. All of Us Strangers
11. Anatomy of a fall.
Herefter, kommer så mine valg og bud på de bedste film jeg har set i biografen i 2024.
10. Smoke Sauna Sisterhood
Instruktør: Anna Hints
– Denne lettiske dokumentarfilm, er muligvis ikke én mange kan huske, da den kom i biograferne i starten af foråret, men den gjorde dog et udsletteligt indtryk på mig.
Det gjorde den fordi, via dens skildring af kvinder der går i sauna sammen og får talt og svedt deres smerte væk, så følte jeg virkelig at jeg var vidne til en af de mest empatiske film, jeg nogensinde har set. Dernæst, er dette for mig også en af de mest intime film jeg har været vidne til i nyere tid og det er ikke kun fordi størstedelen af filmen foregår i en mørk sauna, men fordi filmen virkelig kommer dybt ind på livet af filmens kvinder, via deres samtaler i saunaen. Bl.a. derfor, stod dette som en af de største og bedste mesterværker, jeg har set i år.
9. How to Have Sex
Instruktør: Molly Manning Walker
– Denne britiske ungdomsfilm, gik meget kort tid i de danske biografer i januar og det var lige på et hængende hår, at jeg nåede at få den oplevet. Dette er jeg dog lykkelig over at jeg fik gjort, fordi i et af nyere tids stærkeste år for gyserfilmgenren, så var der dog ingen af dem, der skræmte mig nær så meget eller gav en lige så stor ubehagsfølelse som Molly Manning Walkers instruktørdebut.
Den omhandler et ganske simpelt scenarie (3 piger der tager til Kreta, for at feste løs), men ligeledes hvilke tragiske hændelser der kan finde sted for unge kvinder, der bare vil have det sjovt i deres sommerferie. Via dens nærmest dokumentariske realisme og autentiske skildring af hele filmens historie (godt hjulpet på vej af nogle vilde skuespilpræstationer), så er dette en af de allerbedste film jeg har været vidne til i år og som jeg nok ikke tør gense.
8. Robot Dreams
Instruktør: Pablo Berger
2024 har måske ikke været det bedste år for animationsfilm, men der har dog været store perler imellem og den største af dem for mig, var denne franske film om venskabet mellem en hund og en robot.
Det helt særlige ved denne, er for mig ikke nødvendigvis dens ekskludering af talte ord, men dens enorme følelsesmæssige balance, som jeg sjældent har været vidne til i en animationsfilm. Glæde, sorg, eufori, melankoli, håbefuld, håbløs, ja den havde alle disse ting. Samtidig var den også vildt underholdende og havde ligeledes en virkelig smuk og ret tidløs animationsstil (som samtidig passede perfekt sammen med, filmens tidløse historie). Helt overordnet, for mig det allerbedste man kunne se af animationsfilm i biografen i år.
7. Anora
Instruktør: Sean Baker
Anora føltes til tider som nærmest et fysisk og psykisk angreb, i hvordan den hele tiden tog nogle helt andre drejninger i dens fortælling om en erotisk dansers romance med et ret voldsomt udfald. Den var ikke blot virkelig rå, intens og stærkt ubarmhjertigt, men ligeledes virkelig morsom og meget underholdende.
Samtidig med at den dog også er stærkt hjerteskærende og en meget menneskelig og kompleks film, via dens hovedperson, som man virkelig ønsker, en sejr til, som dog bliver mere og mere tvivlsom at opnå i løbet af filmen. Læg dertil, at den også har en af årets vildeste skuespilpræstationer via Mikey Madison i filmens hovedrolle og muligvis er nyere tids bedste dekonstruktion af et kærlighedseventyr. Overordnet, en af årets vildeste og allerbedste film og biografoplevelser.
6. Kneecap
Instruktør: Rich Peppiatt
“Tonight I learnt what it’s like getting bitten by a dog, wiped on MDMA. It feels… f*cking mental!” Sådan en replik, dukkede op i de første minutter af denne film om en irsk hiphop gruppe (opkaldt efter filmens navn og som både reelt eksistere og bliver portrætteret af bandmedlemmerne selv) og det var stort-set nok til at min kærlighed til den, var givet 100 %.
Kneecap, er med længder den sjoveste film jeg har set i år, men det fantastiske ved den, er at den også har noget dybfølt at fortælle om at leve i et land, hvor både har været en kæmpe krise i rigtig lang tid og hvor man ikke må tale sit eget modersmål. Læg dertil en vanvittig fed energi og et overordnet stort bankende hjerte bag dens historie og omhandlende mennesker, og så har man et af 2024’s største filmiske højdepunkter.
5. Gondola
Instruktør: Veit Helmer
Denne tyske/georgiske kærlighedshistorie, blev set af virkelig få i den forgangne sommer, ja jeg så den faktisk i en helt tom biografsal. Men af alle film jeg har set i en biograf i år, er det virkelig få af dem, der har været så opløftende som denne om 2 gondolfører som forelsker sig og flirter med hinanden over en sommer.
Jeg vil til-og-med kalde den små-unik, via det faktum at filmen ikke indeholder en eneste reel udtalt replik, hvilket jo smukt symbolisere at når det kommer til kærlighed, så siger følelser sommetider mere end ord. Læg dertil, at den var exceptionelt underholdende og en af dette årtis mest charmerende film og ligeledes for mig, en af dette biografårs allerstørste højdepunkter.
4. La Chimera
Instruktør: Alice Rohrwacher
De cirka første pr. sekunder af denne italienske film, som viser filmens kæreste som kigger ind i hovedkarakterens kamera, var de mest magiske 30 sekunder jeg havde set af nogen film i et ½ år, da jeg så denne i biografen.
De resterende 2 timer og 11 minutter, var ligeledes fuldstændige fantastiske at være vidne til og navnlig fordi La Chimera, er forholdsvis udefinerbar. Den handler umiddelbart om skattejægere og en fyr (Arthur, perfekt portrætteret af Josh O’ Connor) der leder efter sin kæreste, men samtidig handler den også om stemning og miljøet og landet (Italien) som filmens karakterer er i. Den handler på sin vis også om en søgen om mening med tilværelsen og livet og helt oveordnet, var filmen en gigantisk nydelse at være vidne til, på grund af alt dette og fordi den var både komplet udefinerbar og magisk fra første til sidste sekund.
Alice Rohrwacher
3. The Holdovers
Instruktør: Alexander Payne
Denne film var den allerførste jeg så i en biograf i år og der var bestemt tale om kærlighed ved første sekund af denne film om en kostskole i New England i 1970, hvor 1 dreng skal være der henover julen og have en lærer og køkkenchef, til at holde øje med sig.
Grunden til min enorme kærlighed til dette værk, skyldes i særdeleshed dens enorme humanisme, i forhold til man smukt kommer ind på livet af filmens 3 hovedkarakterer og hvordan de indser at hinanden ikke er som de umiddelbart havde gennemskuet fra start af. Dernæst, er dens stemning ekstremt hjertevarm og den indeholder en helt perfekt følelsesmæssige balance mellem humor og alvor og glæde og sorg. Helt grundlæggende et mesterværk og et godt bud på en kommendej nyklassiker udi julefilm.
2. We Live in Time
Instruktør: John Ceowley
We Live in Time, fortæller ikke en historie som ikke er fortalt på film før, i forhold til dens kærlighedshistorie mellem Almut & Tobias, der oplever sorg og glæde, eufori og oveordnet kærlighed sammen. Men, der hvor instruktøren/manusforfatteren, Josh Crowley, virkelig udmærker sig, er ikke blot i filmens ikke-kronologiske fortællermåde, men i forhold til hvor ægte filmens kærlighed føles og ligeledes hvor perfekt filmen er ren følelsesmæssigt.
Den er ret sjov, uden at være en komedie og alle dens alvorlige øjeblikke rammes fuldstændig rent, ligesom de glædesfulde højdepunkter og ligeledes er den konstant underholdende og ligeledes dybt kompleks. Helt oveordnet, den filmiske kærlighedshistorie fra dette årti, som jeg har nydt mest at være vidne til i biografen og en film der var virkelig tæt på at være min absolutte favorit fra i år.
1.Perfect Days.
Instruktør: Wim Wenders
Den allerbedste film jeg har været vidne til i år, er en forholdsvis lille film, som dog handler om noget at det største der eksisterer, som er kærligheden til livet og verden omkring sig. Dette har filmens hovedperson, Hirayama massevis og han mere end leveringsdygtig i at vise det frem i sin dagligdag, hvor han rengøre toiletter i Tokyo, imens han lytter til gammel rock fra 60’erne & 70’erne på kassettebånd.
Meget lignende 2 andre film på min top 10, så siges der ikke voldsomt meget i denne film og ligeledes, er der ikke så meget historie her, men mere et fokus på stemning og karakterer. Og der er i den grad tale om en fænomenal stemning og en hovedkarakter, som jeg snildt kunne bruge det dobbelte af filmens spilletid sammen med. Dernæst er denne film, slet og ret hverdagspoesi når film kan formidle det allerbedst og helt overordnet, en af den slags film jeg sommetider søger i biografen og når de kommer, er jeg mere end klar på at elske den! Derfor, er Perfect Days, dét allerbedste jeg var vidne til i biografen i år!
