Instruktør: Curtis Hanson
År: 2002
Genre: drama.
Igennem vildt mange årtier, har musikere prøvet kræfter med filmmediet.
Nogle har gjort det af få gange, men andre har gjort det mange gange.
En af dem, som dog kun har gjort det meget få gange, er Marshall Mathers d.3, eller Eminem, som for første gang gjorde det i 2002, med Curtis Hansons film, 8 Mile.
For lige at sætte Eminem anno 2002 lidt i kontekst, så kunne tingene faktisk ikke været gået meget bedre for ham, da Eminem samme år, udgav sit 4. album ”The Eminem Show”, som endte med at blive det års mest solgte album i USA og 8 Mile formåede at sælge for 242,9 millioner dollars.
For dog lige at rette fokusset mod 8 Mile, så var det på alle måder en film til og for Eminem, hvilket også kan ses i filmens historie.
8 Mile handler om en ung fyr (vel nok i start 20’erne), ved navn Jimmy og kælenavnet B-Rabbit.
Jimmy står i starten af filmen, til at deltage i sin første rap-battle, som er noget hvor 2 personer kritisere hinanden/sviner hinanden til via rap i 45 sekunder og hvor dén der vinder, er dén med der får publikum mest op at kører.
Samtidig er Jimmy også lige gået fra kæresten og er dermed tvunget til at flytte tilbage til sin mor og lillesøster, som bor i en trailerpark (en form for campingvogn) og står til at skulle flytte på gaden, grundet manglende økonomi.
Læg dertil, at Jimmy/B-Rabbit, også taber sin første rap-battle, fordi han får sceneskræk og dermed ikke har nogen respekt fra andre end de venner han har i forvejen.
8 Mile foregår derfra over 1 uge (fra fredag-aften til fredag-aften), hvor Jimmy så skal prøve at vende en stor fiasko til en form for succes og prøve at få en lille smule står på sit liv, selvom vilkårene for det, er virkelig hårde.
Instruktøren bag 8 Mile er den nu afdøde Curtis Hanson, som udover denne nok var bedst kendt for thrilleren L.A.Confidential og så er manuskriptet skrevet af Scott Silver (som siden også skrev manuskriptet til den meget omtalte Joker-film).
Curtis Hanson, var måske ikke det mest oplagte navn til film om rap-musik, men både ham og Scott Silver, så tydeligvis noget særligt her og noget som faktisk minder meget om Saturday Night Fever.
Mange har sammenlignet 8 Mile med den første Rocky-film (en film om en fyr som lever en trist tilværelse, men som dog i sidste ende får succes via sin passion), men jeg kan dog se flere kendetegn til lige netop Saturday Night Fever.
Begge film handler om en ung fyr, som lever i et ret så trist og råt miljø (i dette tilfælde i Detroit, som ikke har det bedste ry, grundet dens kriminalitet) og som ikke har udsigter til særlig meget i livet, men som dog gennem deres passion, vil prøve at slippe væk derfra.
Der hvor 8 Mile, dog adskiller sig stærkt fra Saturday Night Fever, er udover musikken, i måden hvordan de 2 hovedpersoner er skildret og udført.
Selvom Tony i Saturday Night Fever, er en kompleks fyr, så er han dog også samtidig en fyr som bestemt ikke bryder sig om sine venner og som ikke kan komme hurtigt nok væk fra dem, samtidig med at han heller ikke er specielt glade for sine forældre.
I 8 Miles tilfælde, så holder Jimmy skam af sine venner og de støtter ligeledes Jimmy så meget som de overhovedet kan (ligesom Jimmy ogsåstøtter dem) og skønt Jimmy godt kan se at moderen ikke har det særlig godt, så vil Jimmy hende dog det bedste og giver Jimmy i hvert fald meget omsorg til sin lillesøster.
Dette synes jeg særligt er med til at gøre Jimmy til en virkelig sympatisk fyr og én som man, fra det sekund filmen starter til den slutter, hepper stærkt og meget på.
Samtidig så lykkedes Curtis Hanson også virkelig perfekt at vise hvordan miljøet er forstæderne af Detroit som i hvert fald i 1995, var ret trist, meget fattigt og hvor folk ikke rigtig havde meget andet end hinanden.
Samtidig så skildres rap-miljøet også virkelig perfekt, og her menes særligt bandemiljøet, hvor filmens egentlige bande (eftersom Jimmys slæng, ikke er nogen bande), er nogle der kaldes for Free-World, som er ret så rå, har en leder med 1 pistol og vil fremstå så barske som muligt, selvom de i sidste ende, har meget af det i munden, når de skal rap-battle.
Skuespillet skal selvfølgelig også fremhæves og her særligt Eminem i filmens altoverskyggende hovedrolle som Jimmy/B-Rabbit.
Kender man en lille smule til Eminems livshistorie, vil man dermed vide, at 8 Mile og Jimmy-karakteren er skræddersyet til ham og dermed en rolle som var meget nem for Eminem at falde ind i, da Eminem egentlig bare skulle spille en form for version af sig selv.
Man kan måske diskutere om præstationen blev snydt for en Oscar-nominering, men hvad jeg dog ikke synes kan diskuteres, er hvor exceptionelt troværdig og indlevet præstationen er, hvilket i den grad er med til at gøre den perfekt og den eneste form for rolle som Eminem kunne spille, hvilket siden har vist sig at være sandt, eftersom Eminem (på trods af mange henvisninger), siden hen, kun har fokuseret på musikken og kun i tide og utide, har spillet bittesmå roller som sig selv i komediefilm.
Men er 8 Mile et mesterværk?
Spørger man mig, er svaret 100% ja!
Filmens historie bliver fortalt fuldkommen perfekt og virkelig stramt (her ment, at der ikke er døde perioder i filmen), samtidig med at alle og enhver, spiller deres givne rolle, helt perfekt.
Dernæst, er filmens miljø ramt helt perfekt og dette lykkedes også via et fænomenalt soundtrack, som udover Eminems bedste nummer ”Lose Yourself”, også har virkelig meget af den hiphop som virkelig rykkede dengang i 1995 og samtidig er det for mig en film som jeg er vokset op med og her ment, at de første mange år jeg så filmen (var ca. 9 år, første gang jeg så den), så jeg den primært for rap-scenerne, men siden voksede film sig mere og mere op for mig.
Og alt dette (og meget mere), er nok til at kunne skrive at 8 Mile er et mesterværk og en af mine absolutte yndlingsfilm.
