5 rædselsfulde film på Netflix du IKKE skal se

René

René

af René Buchtrup

Endelig weekend. Dit trætte legeme overgiver sig til sofaen. Der skal kastes og hældes, omkring et halvt kilo bland-selv-slik og halvanden liter cola ned.

Og så skal der skal streames en god og underholdende film på tv’et.

Men hvilken én skal du se?

Du skriver måske et indlæg på Facebook, hvor du inviterer vennerne til at byde ind med, hvilken film du skal sætte på.

Der kommer selvfølgelig MANGE, kreative forslag. Og du tjekker pænt, hver og enkelt på IMDB, og ser om det lige er noget for dig.

Don’t worry, Moviemaniac kan snildt fjerne 5 aktuelle film fra verdens største streamingside. Du gider jo ikke gå i seng og føle, at du har spildt to dyrebare timer af dit liv, til en ligegyldig no-braniner-film, vel?

De 5 film på denne liste er alle film i kategorien vi på Moviemaniac kalder “prøver så hårdt, kan så lidt”. Altså, film som helt bestemt startede med en vældig god ide til et filmplot i skrivefasen, men som på film kollapsede som World Trade Centers tårne.

Alle 5 rædsler man kort sagt skal drible langt uden om.

Når du har læst listen, har du 5 færre film at vælge imellem og forhåbentlig vil det være en smule mere overskueligt at vælge den rigtige film.

Hvis du sætter en af de 5 film på, er det på eget ansvar.

Så er du altså advaret 🙂

Transcendence fra 2014 (science fiction-nonsens sludder)

Johnny Depp i en sci-fi-film om kunstig intelligens. Det lyder simpelthen for godt til at være sandt! Det er det også. Desværre.

Alene plottet om en forsker, Will Caster (Depp) der skaber en supercomputer, der samler hele menneskedens intelligens og følelsesregister i én, lyder lovende. Men en ting er teori, en anden er praksis. Filmen vil være så seriøs, men er i stedet ufrivillig morsom. Vi bliver bestemt ikke klogere på, hvad det vil sige at være menneske efter at have set filmen. Men vi ved med sikkerhed at vi aldrig skal se dette makværk igen.

Snemanden fra 2017 (forfrossen tømmermænds-krimi)

Michael Fassbender i hovedrollen, Lad Den Rette Komme Ind-instruktøren, Tomas Alfredson og Martin Scorsese som producer. Det burde have været en gigant succes.

Men det føltes i stedet, som vi skrev i en anmeldelse, for snart 2 år siden, som en søvndyssende affære, hvor Fassbender tåger rundt, som har han gigantiske tømmermænd og kæmpe plothuller, så historien slet ikke hænger sammen.

Jo Nesbøs fremragende krimi fortjener en bedre skæbne på det store lærred. Filmatiseringen ligner muligvis en rigtig snemand, men når man kommer tæt nok på, kan man sagtens se, den allerede er smeltet. Så mangler der bare en stor, fed hundelort, for at fuldenede (mak)værket.

Polar fra 2018 (kønsløs splatter action)

Ja, vores alle sammens yndlings, danske Hollywood stjerne, Mads Mikkelsen, er med. Men desværre er udfaldet blevet katastrofalt dårligt alligevel.

Den kære Mads gør ellers hvad han kan i rollen som snarligt pensioneret hitman, som må kæmpe mutters alene mod hans tidligere arbejdsgiver og et hav af assassins. Overdrevet vold, intetsigende og usjove one liners og plot som så gerne vil være Tarantino, men som dumper til jorden som en smælderfed ko på isen. Polar er i instruktør Jonas Åkerlunds hænder blevet et clusterfuck af dimensioner, som skider på æstetik og i stedet disker op med noget der ligner en uredigeret musikvideo. En skæmmende dårlig egen-produktion fra Netflix.

Year One fra 2009 (“komedie”)

Manden der gav os den geniale komedie “Groundhog Day”, har overraskende nok også givet os denne banale og ligegyldige film.

Selvom det næsten er en umulig opgave at anmelde en komedie, da alle mennesker ikke er ens og derfor griner af vidt forskellige ting, har jeg aldrig hørt nogen sige at “Year One” er nogen vellykket film.

Michael Cena og Jack Black bruger en time og fyrre minutter på at tåge rundt og lege Life Of Brian. Det er Biblen, Det Gamle Testamente, Kain og Abel og… Ja, fik jeg fortalt at den er plat? Ok, fik jeg også fortalt at den er uden hjerte OG hjerne og at den ikke rigtig vil noget, udover at få alle til at grine af de mange referæncer? Den lykkedes bare ikke med nogen af delene. Denne såkaldte “komedie” er bare ikke sjov.

Da Vinci Mysteriet fra 2006 (konspirations-fjolleri)

Nej, jeg har ikke læst en eneste af Dan Browns bøger om professor Langdom og det har jeg heller ikke tænkt mig. Hvert fald ikke efter at have set, den ellers garvede og dygtige filmsnedker, Ron Howards, sløje “Da Vinci Mysteriet”.

Den anden filmmatisering, på listen, leger så-går-den-vilde-skattejagt, som var den Indiana Jones. Men Tom Hanks’ ualmindeligt fesne skikkelse ala Robert Langdon, blegner sammenlignet med Harrisons Fords legendariske mandfolk. Den vil dog også lege konspirationsteori-thriller, og sætte store spørgsmål i hovedet om Maria Magdalenas afkom og bla bla bla.

Howards værste film til dato og mage til navlepillende omgang vrøvl skal man lede længe efter.

Seneste

Violent Night

Julemanden er fordrukken og brækker sig ud over kanen, men redder dagen i John Wick-stil.
Lyder det som en julefilm for dig? Fedt! For her anmelder René Buchtrup “Violent Night” med David Harbour i hovedrollen…

Black Panther: Wakanda Forever

Hvis du også synes den første Black Panther-film var lidt fesen, så frygt ej,- Black Panther: Wakanda Forever er en modig og helstøbt filmoplevelse, der virker tiltrængt i det efterhånden malkede Marvel-univers.

Komiske scener fra film og TV – Volume 2

Her er en ny omgang komiske og groteske scener fra film og TV. Nogle hører en tid til – før krænkelsesparatheden satte mange ting skakmat, mens andre bare er tidløs humor.

Du kan grine af det hele, det er dog fællestrækket – ja altså såfremt du synes det er sjovt?

Blinkende Lygter

Nicolai har denne gang anmeldt en af de mest populære danske film gennem de sidste pr. årtier og der er bestemt intet der tyder på at Blinkende Lygter, ikke skulle holde ved et gensyn i dag.

Black Adam

Hvem sagde superfæl film? Den nye, dumme actionbasker, Black Adam, burde aldrig været udgivet og er kandidat til Årets Værste Film!

Joy

Nicolai har denne gang anmeldt en delvist sandfærdig og ret vild fortælling om kvinden bag den selvvridende moppe, i filmen Joy som både er dybt inspirerende, opløftende og virkelig underholdende