1BR

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: 1BR 
Instruktør: David Marmor  
Produktionsår: 2019
Genre: Gyser, Thriller

1BR er instruktør David Marmor’s debutfilm, en thriller/gyser, som har noget indieskær over sig. Skuespillerne er mere eller mindre ubeskrevne blade (i hvert fald kommercielt set), og visuelt er der noget dejligt upoleret over foretagendet, hvilket højner troværdigheden.

I 1BR følger vi pigen Sarah (Nicole Brydon Bloom), som leder efter en frisk start på hendes tilværelse, og et sted at bo i Los Angeles. Efter en offentlig fremvisning i et lukket boligkompleks, bliver hun den “heldige” udvalgte, og får en lejlighed. Hun finder hurtigt ud af, at det er et socialt fællesskab hun er blevet en del af, et hvor folk tager sig af hinanden. Samtidig fornemmer man som beskuer at noget er “off”. Dette må Sarah også snart sande, da hun modtager et trusselsbrev, grundet hendes indsmuglede kat (husdyr er ikke tilladt!). Og snart finder hun ud af, at alt ikke er som forventet i dette “bofællesskab”.

Filmen starter godt ud, vi får grundlagt en sitrende stemning af ubehag, og jeg var oprigtig spændt på hvordan tingene ville udvikle sig. Hurtigt tager filmen dog en drejning med noget meget eksplicit tortur-vold, og jeg tænkte: “Åh nej, er det den vej vi skal ud af…”. Men kære læser, hold ud, der går ikke helt SAW i den, og vi kommer forholdsvis hurtigt på den isnende thrillers vej igen. Og herfra bliver spændingen effektivt holdt i et jerngreb frem til rulleteksterne.

Jeg er ganske imponeret over debutinstruktør David Marmor’s solide greb om thriller-genren, og udover føromtalte afstikker til unødvendig tortur-vold, fører han os “sikkert” gennem denne vellykkede og stemningsfulde thriller-gyser. Der er altså noget over disse indiegys, film som har en lidt gritty tone, og hvor castet ikke består af lutter velkendte ansigter. Det hele bliver bare mere relaterbart og uforudsigeligt, end det vante fra Hollywood-maskineriet.

Skuespillet i 1BR fortjener også lige et par ord med på vejen, da det hele vejen over er gedigent og troværdigt. Jeg vil især fremhæve Nicole Brydon Bloom som Sarah. Hun er en fin heltinde, som både besidder skrøbelighed og ben i næsen. Clayton Hoff, som den plagede enøjede Lester, gør det også godt, og hans tilstedeværelse indgyder både frygt og sympati.

1BR er ikke en film som kommer til at ryste nogens grundvold, men den kan bestemt anbefales, da der er tale om en ganske unik lille thriller/gyser.                                                      

1BR får 4 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨          
       

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!