1BR

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: 1BR 
Instruktør: David Marmor  
Produktionsår: 2019
Genre: Gyser, Thriller

1BR er instruktør David Marmor’s debutfilm, en thriller/gyser, som har noget indieskær over sig. Skuespillerne er mere eller mindre ubeskrevne blade (i hvert fald kommercielt set), og visuelt er der noget dejligt upoleret over foretagendet, hvilket højner troværdigheden.

I 1BR følger vi pigen Sarah (Nicole Brydon Bloom), som leder efter en frisk start på hendes tilværelse, og et sted at bo i Los Angeles. Efter en offentlig fremvisning i et lukket boligkompleks, bliver hun den “heldige” udvalgte, og får en lejlighed. Hun finder hurtigt ud af, at det er et socialt fællesskab hun er blevet en del af, et hvor folk tager sig af hinanden. Samtidig fornemmer man som beskuer at noget er “off”. Dette må Sarah også snart sande, da hun modtager et trusselsbrev, grundet hendes indsmuglede kat (husdyr er ikke tilladt!). Og snart finder hun ud af, at alt ikke er som forventet i dette “bofællesskab”.

Filmen starter godt ud, vi får grundlagt en sitrende stemning af ubehag, og jeg var oprigtig spændt på hvordan tingene ville udvikle sig. Hurtigt tager filmen dog en drejning med noget meget eksplicit tortur-vold, og jeg tænkte: “Åh nej, er det den vej vi skal ud af…”. Men kære læser, hold ud, der går ikke helt SAW i den, og vi kommer forholdsvis hurtigt på den isnende thrillers vej igen. Og herfra bliver spændingen effektivt holdt i et jerngreb frem til rulleteksterne.

Jeg er ganske imponeret over debutinstruktør David Marmor’s solide greb om thriller-genren, og udover føromtalte afstikker til unødvendig tortur-vold, fører han os “sikkert” gennem denne vellykkede og stemningsfulde thriller-gyser. Der er altså noget over disse indiegys, film som har en lidt gritty tone, og hvor castet ikke består af lutter velkendte ansigter. Det hele bliver bare mere relaterbart og uforudsigeligt, end det vante fra Hollywood-maskineriet.

Skuespillet i 1BR fortjener også lige et par ord med på vejen, da det hele vejen over er gedigent og troværdigt. Jeg vil især fremhæve Nicole Brydon Bloom som Sarah. Hun er en fin heltinde, som både besidder skrøbelighed og ben i næsen. Clayton Hoff, som den plagede enøjede Lester, gør det også godt, og hans tilstedeværelse indgyder både frygt og sympati.

1BR er ikke en film som kommer til at ryste nogens grundvold, men den kan bestemt anbefales, da der er tale om en ganske unik lille thriller/gyser.                                                      

1BR får 4 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨          
       

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.