1BR

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: 1BR 
Instruktør: David Marmor  
Produktionsår: 2019
Genre: Gyser, Thriller

1BR er instruktør David Marmor’s debutfilm, en thriller/gyser, som har noget indieskær over sig. Skuespillerne er mere eller mindre ubeskrevne blade (i hvert fald kommercielt set), og visuelt er der noget dejligt upoleret over foretagendet, hvilket højner troværdigheden.

I 1BR følger vi pigen Sarah (Nicole Brydon Bloom), som leder efter en frisk start på hendes tilværelse, og et sted at bo i Los Angeles. Efter en offentlig fremvisning i et lukket boligkompleks, bliver hun den “heldige” udvalgte, og får en lejlighed. Hun finder hurtigt ud af, at det er et socialt fællesskab hun er blevet en del af, et hvor folk tager sig af hinanden. Samtidig fornemmer man som beskuer at noget er “off”. Dette må Sarah også snart sande, da hun modtager et trusselsbrev, grundet hendes indsmuglede kat (husdyr er ikke tilladt!). Og snart finder hun ud af, at alt ikke er som forventet i dette “bofællesskab”.

Filmen starter godt ud, vi får grundlagt en sitrende stemning af ubehag, og jeg var oprigtig spændt på hvordan tingene ville udvikle sig. Hurtigt tager filmen dog en drejning med noget meget eksplicit tortur-vold, og jeg tænkte: “Åh nej, er det den vej vi skal ud af…”. Men kære læser, hold ud, der går ikke helt SAW i den, og vi kommer forholdsvis hurtigt på den isnende thrillers vej igen. Og herfra bliver spændingen effektivt holdt i et jerngreb frem til rulleteksterne.

Jeg er ganske imponeret over debutinstruktør David Marmor’s solide greb om thriller-genren, og udover føromtalte afstikker til unødvendig tortur-vold, fører han os “sikkert” gennem denne vellykkede og stemningsfulde thriller-gyser. Der er altså noget over disse indiegys, film som har en lidt gritty tone, og hvor castet ikke består af lutter velkendte ansigter. Det hele bliver bare mere relaterbart og uforudsigeligt, end det vante fra Hollywood-maskineriet.

Skuespillet i 1BR fortjener også lige et par ord med på vejen, da det hele vejen over er gedigent og troværdigt. Jeg vil især fremhæve Nicole Brydon Bloom som Sarah. Hun er en fin heltinde, som både besidder skrøbelighed og ben i næsen. Clayton Hoff, som den plagede enøjede Lester, gør det også godt, og hans tilstedeværelse indgyder både frygt og sympati.

1BR er ikke en film som kommer til at ryste nogens grundvold, men den kan bestemt anbefales, da der er tale om en ganske unik lille thriller/gyser.                                                      

1BR får 4 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨          
       

Seneste

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder

The Housemaid

The Housemaid er filmen, jeg strittede imod – indtil jeg gav op.
Paul Feig kender sine genrer, sine klichéer og sine virkemidler.
Når man først overgiver sig, er man i rigtig godt selskab.
René Buchtrup anmelder

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder