Vikingulven

Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Stig Svendsen
År: 2022
Genre: Gyser.
Kan streames på: Netflix

Der er i tidens løb, lavet mange film om varulve og ligeledes om myten om hvordan varulve er opstået og hvorfor de er som de er.

Nu er der så også lavet en norsk en af slagsen, som så hedder Vikingulven. Hvad titlen indebærer, fortælles i de første pr. minutter af filmen, som omhandler er vikingetogt for over 1000 år siden, hvor en viking kom på sporet af en grotte, som han troede indeholdte guld, men som så indeholdte en lille ulv. Dén ulv, bliver så kaldt for helvedesulven og kommer med på vikingeskibet og dræber samtlige vikinger.

Sådan starter Vikingulven og myten siger jo så, at dén ulv (der dræbte alle vikingerne), stadigvæk hærger 1000 år senere.

Ellers omhandler filmen, den 17 årige pige, Thale, der sammen med sin mor, stedfar og døve lillesøster, lige er flyttet til en lille (og fiktiv) norsk by, ved navn Nybo. I starter af filmen, bevæger Thale sig ud for at være sammen med sine nye medstuderende ude ved en bugt og den aften ender ganske tragisk, da pigen Elin og en anden fyr, meget pludseligt bliver brutalt myrdet af ”noget”, som Thale også er vidne til.

Thale er efterhånden meget chokeret og tavs omkring hændelsen, men hendes mor (som er politibetjent) kommer på færden af, at der måske er tale om et ulveangreb og måske endda en såkaldt varulv, hvilket ulveeksperten, William kommer på sporet af, da han ser de store bidemærker på Elins lig.

Imens begynder der også at ske noget med Thale, imens der kommer flere og flere ulveangreb.

Dette er grundlæggende historien i Vikingulven, og først og fremmest kan det siges at filmens instruktør, Stig Svendsen og filmens medmanuskriptforfatter, Espen Auken (Stig Svendsen, var også med til at skrive manuskript), på alle måder kan deres varulve film og ligeledes monsterfilm, til fingerspidserne.

Fordi som i mange film med monstre eller meget farlige dyr (såsom fx Dødens Gab), så går der et ret godt stykke tid, før der ses nogen ulv, imens der kun gives fingerpeg om det og opbygges spænding.

Dette fungerer såmænd ok, men da Vikingulven også er en relativ kort film (97 minutter, inklusiv rulletekster), så får Vikingulven efterfølgende lidt travlt med at vise ulven/ulve i aktion. I forhold til at forklare noget om varulvens mytologi, så er der en ældre karakter i filmen (som har jaget en varulv i flere år), som fortæller lidt om det til Thales mor, Liv (som er hende der fører jagten mod ulvene).

Grundlæggende kan det dog siges, at i forhold til varulvefilm, er det ret tydeligt at Stig Svendsen og Espen Auken, begge har set filmen The Howling (som omhandler flere varulve og meget om varulve-mytologien) og Ginger Snaps (som særligt omhandler varulve-transformationen), fordi inspirationerne er tydelige, for dem som er bekendt med de 2 film.

Der er skam intet i vejen med at være inspireret af klassikere, men når inspirationen og referencerne skinner så tydeligt igennem, så kunne jeg i hvert fald godt ønske lidt mere originalitet.

Noget andet som også er ved Vikingulven, er at dens karakterer er ja, ikke specielt spændende.

Filmens hovedperson, Thale, spilles af Elli Rhiannon Müller Osborne og for mig er hendes styrke, at hun er virkelig god til at spille traumatiseret, på at måde så jeg i hvert fald troede forholdsvis meget på at Thale virkelig var chokeret over for hvad hun havde oplevet og hvad der skete omkring hende.

Der er dog også en del hvor Thale-karakteren er sur på sin mor, over moderens reaktion på Thales afdøde far og den del, virker både lidt usammenhængende i forhold til hovedhistorien (med mindre det er til for at vise Thales frustrationer og familiebaggrund) og så spiller Eli Rhiannon det heller ikke særlig godt.

Liv Mjönes gør det ok i rollen som den hårdtarbejdende politibetjent (og mor), Liv Berg og særligt synes jeg hun fungerer i de mest desperate situationer (som så kommer, når der kommer varulve-action, for fuldt flor).

Der er skam også mange andre der spiller fint (såsom Mia Fosshaug Laubacher, der har nogle gode scener som den døve lillesøster, Jenny), men til gengæld er dog også mange af karaktererne (såsom alle de medstuderende på Thales gymnasium), som er virkelig flade og ikke specielt godt spillet af deres skuespillere.

Andet som kan nævnes, er at selve computereffekterne der lavet til at lave filmens ulve, er ikke banebrydende at være vidne til, men de ser dog ret godt ud.

Så kan det også nævnes at filmen egentlig er ganske kompetent filmet af Trond Tønder og særligt her fungere i filmens gyserscener og lyddesignet af bl.a. Hugo Ekornes, gør bestemt også hvad det skal, for at skabe den rette gyselige stemning og følelse af ubehag.

Til gengæld kan det dog også siges, at underlægningsmusikken af Bjørnar Johnsen og Kjertil Schander Luhr, er yderst klichéfyldt og minder om mange andre gyselige film og i forhold til klipningen af bl.a. Perry Eriksen og Martin Stoltz, så har Vikingulven et ok tempo, men den har dog også en forhørescene, som for mig blev ekstremt unødvendigt forvirrende, på grund af klipningen.

Men selvom Vikingulven ikke er nogen perfekt varulvegyser, så er det dog stadigvæk halvanden times fin gyserunderholdning, som i hvert fald perfekt viser at Norge er længder bedre til gyserfilm end Danmark, i forhold til det der virkelig fungere godt i Vikingulven.

Vikingulven får 3 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.