Instruktør: George Seaton
År: 1947
Genre: Drama
Når det kommer til troen på Julemanden, så er dette vel nok primært noget der hænger sammen med barndommen og noget som siden fordufter, når man indser at der bag skægget, enten er et kært familiemedlem eller én der er blevet ansat/udvalg til et job som julemanden.
Der er dog sommetider lavet film, som handler om vigtigheden ved at tro på julemanden, hvis han vel-og-mærke eksistere.
For mange vil julemand-filmen over dem alle (i forhold til troen på ham), nok være The Santa Clause ”Tror du på julemanden?”, men skulle jeg vælge en film der overgår den, kan det kun blive original-versionen af The Miracle on 34th street (Miraklet på Manhattan) fra 1947.
Denne film omhandler en ældre fyr ved navn Kris Kringle, der en dag vandrer rundt i New York og opdager et thanksgiving-optog, med en fordrukken julemand. Kris Kringle indser hurtigt at dette er helt forkert at vise over for børnene og overtale så personen der står for optoget, til at overtage rollen som julemand.
Damen der står for dette optog, hedder Doris Walker og hun er en alenemor der arbejder i et større legetøjsforretning og som hjælper med til at få Kris Kringle ansat som julemand.
Der er dog noget specielt ved Kris Kringle, da han bl.a. anbefaler børnenes forældre at de køber legetøjet et andet sted, grundet bedre priser og fordi baggrunden for dette, er at det udelukkende er for børnenes bedste.
Samtidig tror Kris Kringle fuldt og fast på, at han vitterligt er julemanden og dette skal der i sidste ende en retssag til at bevise, da Kris Kringle i et øjebliks raseri slår med sin paraply mod en ansat, der er ond imod ham.
Overordnet handler denne film både om troen på noget der virker umuligt i nutidens verden og samtidig troen på det bedste i mennesker og begge disse elementer rammer, George Seaton (filmens instruktør og manuskriptforfatter) til stor perfektion!
Dette kommer særligt i form af filmens realisme og selvom en realistisk film om julemanden kan lyde virkelig fjollet, så er det faktisk lige netop tilfældet her.
Fordi, filmens portrættering af julemanden, bygger ikke på nogen form for magi, som det er tilfælde i de fleste andre filmversioner af ham, men derimod bygger det ene og alene på en enorm udstråling af godhed og hjertevarme, som er de 2 ting som Kris Kringle viser og stråler af, i hver eneste scene som han er med i.
Dette skyldes så sandelig også valget af Edmund Gwenn i rollen som Kris Kringle og særligt er det værd at nævne her, at Edmund Gwenn, fortsat er den eneste skuespiller der har vundet en Oscar for portrætteringen af julemanden, hvilket afgjort blot er med til at understrege hvor perfekt rollen bliver ramt.
Samtidig er det også værd at nævne, at filmen også omhandler datteren til kvinden ”Doris Walker”, der ansætter Kris Kringle, nemlig Susan Walker.
Fordi, Susan Walker er opdraget til ikke at tro på fantasi og eventyr og dermed heller ikke julemanden.
Men selv Susan, bliver lige så stille ledt hen på andre tanker og dette bliver på alle måder portrætteret til perfektion af Natalie Wood, der simpelthen ikke er til at stå for.
Susan Walkers mor “Doris Walker”, bliver skam også smukt spillet af Maureen O’Hara, der samtidig også giver en meget rørende portrættering af en kvinde, der både kæmper for at holde fast i arbejdet og opdrage sin datter på en ordentlig måde.
I andre roller, er der også John Payne i rollen som den flinke nabo Fred Gailey, der gør sit for at overbevise Doris Walker, om at det ikke er forkert for et barn at tro på julemanden.
Og hvad kan man ellers sige om The Miracle on 34th street og hvad der gør den til en perfekt julefilm?
Jo, noget af det som julen helt essentielt også handler om, er at gøre noget godt for andre mennesker, hvilket også vises i denne film da Kris Kringle forsvarer en tidligere en yngre herre ved navn Alfred, som får at vide at det er forkert at være godhjertet mod andre.
Og samtidig handler filmen også om troen på mirakler, hvilket i den grad også er noget som er indbegrebet af jul.
Om dette så er troen på julemanden at julemanden vitterligt eksistere eller blot troen på at godhed kan flytte bjerge, vil jeg mene er op til egen fortolkning.
Men skønt der dog er kommet flere film om julemanden siden hen og selvom Miracle on 34th street blev genindspillet i 1994, med selveste Richard Attenborough i rollen som Kris Kringle, ja så er der dog intet, der for mig overgår originalen fra 1947.
Så hvis man trænger til en julefilm, som hele familien kan få noget ud af og som fortsat holder efter hele 74 år og hvis man vil se den ultimative film om julemanden, jamen så findes intet bedre bud end The Miracle on 34th street.
