Stranger Things Sæson 2 anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

2. sæson af den længe ventede 80’er-hyldest Stranger Things, lever i den grad op til de tårnhøje håb og forventninger.  Den er mindst lige så fantastisk som sæson 1. 

af René Buchtrup

Sidste år blev mange (deriblandt denne jubeltosse af en begejstret anmelder) ramt af Stranger Things-bølgen. 80’er nostalgi møder fabelagtig coming-up-age-historie med et twist af gys og gru. Det var hvert fald en kombi som virkede for Duffer Brødrene, Matt & Ross, som havde en forkærlighed forSpeilberg, Carpenter og alle de andre store instruktører som fik 80’erne til at føles helt unikt og særligt.

Jeg havde simpelthen frygtet den dag Stranger Things fortsatte med 2. sæson på Netflix. For tænk hvis nu niveauet ville dale. Lad mig slå det fast med samme: niveauet daler på ingen mulig måde. Faktisk er 2. sæson af hitserien, MINDST, ligeså fremragende som sæson 1.

Historien om vennerne Mike, Dustin og Lucas’ søgen efter deres kammerat Will i første sæson, sluttede med bravur. De fik hjælp af den fantastiske Eleven (ja, hun var og er stadig en helt enestående karakter), samt politimanden Jim Hopper og Will’s mor, Joyce. I 2. sæson er Will tilbage. Han var fanget i en parallelverden, hvor monstre regererede. Muligvis er han tilbage i 2. sæson, men monstrene har (muligvis) ikke sluppet ham.

De evigt charmerende og herlige knægte er et år efter Will’s hjemkomst ikke længere helt små drenge. De er nu præpubertets knægte og det kommer der utroligt mange sjove episoder ud af. Bl.a. med det nyeste medlem i banden, Max som både Dustin og Lucas falder pladask for.

I første sæson var det Mike der havde den egentlige hovedrolle. Vi følte med ham og hans frustrationer over tabet af hans bedste ven, Will. I anden sæson er det Will der er en slags hovedperson. Vi følger flere i anden sæson, men ham mere end nogensinde. Faktisk er det helt enestående ved Stranger Things det, at serien kommer i dybden med dens karakterer og man føler man har fået en masse skønne (serie)venner for livet. Serien giver sig tid, så man kan lære dem at kende og det betaler sig i sidste ende. For hver gang vores hovedpersoner er i fare, hepper man på dem. Jeg sad da hvet fald flere gang og var ved at råbe ad min fladskærm, som var det en vigtig fodboldkamp jeg iagttog.

Og lad os så lige vende tilbage til Eleven. Pigen med de magiske evner er selvfølgelig tilbage. Ikke med en så central rolle som i den forrige sæson, men selvfølgelig er hun vigtig i kampen mod parallelverdenes monstre som invaderer Hawkins laboratorium. Med hendes sci-fi-skills og hendes kammeraters hjælp, gør de alt hvad de kan få at drive monstrene få flugt (både dem der hoserer i Wills sind og dem på landjorden).

2. sæson af Stranger Things, er ligesom første sæson, en fest at følge med i. Det er en fryd for øjet og hvert billede i filmen står æstetisk knivskarpt og ser dødlækkert ud. Lydsiden er i den grad også en fest med masse af de store 80’er hits, fra bl.a. The Clash, Donna Summer, Queen og Cindy Lauper. Det er en serie som hele tiden balancerer mellem det alvorlige, det spændende, det grufulde og det sjove. Det er perfekt balanceret og jeg nød hvert et øjeblik af 80’er festen.

For alle skeptikerne, så drop jeres fordomme på forhånd (“jeg er altså ikke til det der science fiction”). Alle lige fra teenage-alderen og op, kan se serien og få en masse ud af den. Til dem der er til en knaldhamrende go’ historie, fantastisk skuespil, spænding så man ender på kanten af sofaen, og en lille smule gru og gys, så er serien til alle jer.

Forestil dig en fabelagtig cocktail med ingredienserne fra “Stand By Me”, “E.T”, “Goonierne”, rystet godt rundt og så ender vi med nogle helt enestående unger, som man kan identificere sig med, et enestående Speilberg’sk univers og på toppen som flødeskum får vi så Duffer Brødrenes helt eget unikke touch. For muligvis har Stranger Things inspiration fra mange, men samtidig er den sin helt egen.

Det er den mest magiske og skønne serie i flere år. Bing-watch. NU! 🙂

Stranger Things Sæson 2. får 5 ud af 6 hamre:       

Anmeldt på baggrund af hele sæsonen som kan streames på Netflix.

 

 

Seneste

Trap (4k UHD)

M. Night Shyamalan er tilbage… denne gang med en rendyrket konceptfilm, om en seriemorder, som skal flygte fra et spillested…
Josh Hartnett har sin bedste rolle i mange år og han er grunden til at filmen er seværdig.
René Buchtrup anmelder thrilleren Trap lige her, som netop er udkommet på 4k ultra blu-ray.

The Witches

I anledning af halloween, har Nicolai et bud på en gyserfilmen, The Witches, der er tilpas mørk, tilpas gyset og ligeledes tilpas morsom, til at nærmest hele familien, kan nyde at se filmen, om en ung dreng der tager kampen om mod nogle grumme hekse.

The Shawshank Redemption

Andreas har genset The Shawshank Redemption.

En rigtig god film, der dog både er overvurderet og relativt ufarlig. Du får ikke ar på sjælen af at se den, men du er godt underholdt alligevel.

God fornøjelse

We Live in Time

Nicolai har denne gang set et decideret mesterværk af en kærlighedshistorie om 2 mennesker der pludseligt mødes og dernæst både møder stor kærlighed og sorg og glæde.

The Apprentice

Nicolai har denne gang anmeldt en film om ingen ringere end Donald Trump og hans rejse mod storhed.

Og i forhold til en film om en mand, der går fra at besidde lidt, til at besidde meget, så er der tale om en meget underholdene og meget interessant film om en meget kontroversiel person.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Anchorman

Anchorman er muligvis meget plat, men der er faktisk en mening med galskaben.
Filmen har tyve års jubilæum og kan nu købes på 4k UHD blu-ray.
René Buchtrup anmelder den lige HER: