Parasite

Gisaengchung Movie poster
Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Gisaengchung
Skrevet og instrueret af: Bong Joon Ho
Genre: Komedie/drama/thriller
Spilletid 2t. 12 min.

Spidende sorthumoristisk samfundssatire.
En overdådig klassekamp.

af René Buchtrup

Årets suveræne vinder af De Gyldne Palmer i Cannes imponerer på alle parametre.
Bong Joon Ho har i en årrække imponeret med det ene mesterværk efter det andet. Han har leveret to af mine favoritfilm fra landet, der ligger syd for den 38 breddegrad. Memories Of Murder og den smukke Mother. De overgås kun af få andre film, der kommer derfra.
Nu er han så klar med en ny film, et nyt mesterværk.
Parasite er uden sammenligning årets mest hypede film, og en af de bedst anmeldte film nogensinde.
Temaer som sociale klasser, generel pli, og det skæve overfladiske samfund giver rig mulighed for at tage fat på klassekampen – rig mod fattig.

Handlingen

Familien Kim lever et udsigtsløst liv, uden de helt store fremtidsperspektiver. De lever fra dag til dag, og hutler sig igennem tilværelsen via diverse småfiduser.
Gennem en ven, finder sønnen en vej ind i familien Parks hjem – en familie fra den anden ende af det klasseskel han selv kommer fra. Han skal undervise en ung pige i engelsk.
Med kløgt, gåpåmod og frække bissetricks lykkes det snart hele familien at besætte de forskellige stillinger i huset. Søsteren agerer pædagog, moderen husholderske, og faderen chauffør. Alle har de pludselig en funktion hos familien, som er uvidende om svindelnummeret.
Små og store ting sker som følge af dette, og hvert enkelt nedslag giver masser af næring til helheden, og det forrygende klimaks.
Parasite er en af de få film, hvor der ikke er en eneste overflødig scene. Hver en scene er relevant.

Mus æder mus
Mus æder kat

Umiddelbart er det en simpel film, uden de store udsving, men jeg vil opfordre alle og enhver til at finde den nærmeste biograf, og lade sig forføre af mesterværket Parasite.
Der sker noget hele tiden.
Filmen skifter ofte genre undervejs, og går fra underfundig humor til creepy socialrealisme, også tilbage igen.
Jeg sad flere gange og var færdig af grin. Der er nogle helt forrygende scener, hvor rig og fattig mødes i akavet godhjertet medlidenhed.
Der er dog også enkelte scener, hvor jeg lige måtte tvinge røven tilbage i sædet, samt få pulsen nogenlunde under kontrol. Uhyggen kommer snigende.
Disse skift er med til hele tiden at få os til at holde fokus.
Det er simpelthen bragende flot lavet, og Bong Joon Ho viser hvilken mester han er, hvilken eminent historiefortæller han er.
Jeg skal helt tilbage til Chan-Wook Park’ ubestridte mesterværk, Oldboy – hans milepæl i filmhistorien, for at finde en film, der på samme måde tager røven på mig.
Som noget helt nyt for mig, så er “tossen” – der dukker op i alle de sydkoreanske film jeg har set – ikke med. Der er altid en lidt enfoldig person med i deres film, og jeg må sige det er befriende at slippe her. Også her er Parasite nyskabende.

Vi runder af

Parasite udmærker sig ved at være årets bedste film, hvilket vi ikke er det eneste medie der synes..!
Den har fået fuld plade stort set hele vejen rundt, og min sunde skepsis, der altid følger med, når jeg står med et overhypet værk, ja den har jeg måttet pakke langt væk.
Parasite ånder Oldboy i nakken, og strejfer den frækt med sin sleske, beskidte tunge.
Vi er helt oppe på disse nagler.

Parasite får 6 ud af 6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.