Parasite

Gisaengchung Movie poster
Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Gisaengchung
Skrevet og instrueret af: Bong Joon Ho
Genre: Komedie/drama/thriller
Spilletid 2t. 12 min.

Spidende sorthumoristisk samfundssatire.
En overdådig klassekamp.

af René Buchtrup

Årets suveræne vinder af De Gyldne Palmer i Cannes imponerer på alle parametre.
Bong Joon Ho har i en årrække imponeret med det ene mesterværk efter det andet. Han har leveret to af mine favoritfilm fra landet, der ligger syd for den 38 breddegrad. Memories Of Murder og den smukke Mother. De overgås kun af få andre film, der kommer derfra.
Nu er han så klar med en ny film, et nyt mesterværk.
Parasite er uden sammenligning årets mest hypede film, og en af de bedst anmeldte film nogensinde.
Temaer som sociale klasser, generel pli, og det skæve overfladiske samfund giver rig mulighed for at tage fat på klassekampen – rig mod fattig.

Handlingen

Familien Kim lever et udsigtsløst liv, uden de helt store fremtidsperspektiver. De lever fra dag til dag, og hutler sig igennem tilværelsen via diverse småfiduser.
Gennem en ven, finder sønnen en vej ind i familien Parks hjem – en familie fra den anden ende af det klasseskel han selv kommer fra. Han skal undervise en ung pige i engelsk.
Med kløgt, gåpåmod og frække bissetricks lykkes det snart hele familien at besætte de forskellige stillinger i huset. Søsteren agerer pædagog, moderen husholderske, og faderen chauffør. Alle har de pludselig en funktion hos familien, som er uvidende om svindelnummeret.
Små og store ting sker som følge af dette, og hvert enkelt nedslag giver masser af næring til helheden, og det forrygende klimaks.
Parasite er en af de få film, hvor der ikke er en eneste overflødig scene. Hver en scene er relevant.

Mus æder mus
Mus æder kat

Umiddelbart er det en simpel film, uden de store udsving, men jeg vil opfordre alle og enhver til at finde den nærmeste biograf, og lade sig forføre af mesterværket Parasite.
Der sker noget hele tiden.
Filmen skifter ofte genre undervejs, og går fra underfundig humor til creepy socialrealisme, også tilbage igen.
Jeg sad flere gange og var færdig af grin. Der er nogle helt forrygende scener, hvor rig og fattig mødes i akavet godhjertet medlidenhed.
Der er dog også enkelte scener, hvor jeg lige måtte tvinge røven tilbage i sædet, samt få pulsen nogenlunde under kontrol. Uhyggen kommer snigende.
Disse skift er med til hele tiden at få os til at holde fokus.
Det er simpelthen bragende flot lavet, og Bong Joon Ho viser hvilken mester han er, hvilken eminent historiefortæller han er.
Jeg skal helt tilbage til Chan-Wook Park’ ubestridte mesterværk, Oldboy – hans milepæl i filmhistorien, for at finde en film, der på samme måde tager røven på mig.
Som noget helt nyt for mig, så er “tossen” – der dukker op i alle de sydkoreanske film jeg har set – ikke med. Der er altid en lidt enfoldig person med i deres film, og jeg må sige det er befriende at slippe her. Også her er Parasite nyskabende.

Vi runder af

Parasite udmærker sig ved at være årets bedste film, hvilket vi ikke er det eneste medie der synes..!
Den har fået fuld plade stort set hele vejen rundt, og min sunde skepsis, der altid følger med, når jeg står med et overhypet værk, ja den har jeg måttet pakke langt væk.
Parasite ånder Oldboy i nakken, og strejfer den frækt med sin sleske, beskidte tunge.
Vi er helt oppe på disse nagler.

Parasite får 6 ud af 6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!

Cha Cha Real Smooth

Nicolai har denne gang anmeldt et hjertevarmt og smukt drama om vigtigheden ved at være der for andre og skabe lys og glæde i en hverdag som måske ikke har særlig meget af det.

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 3

Afslutningen på listen over de bedste gangsterfilm nogensinde. 7 eminente og stærke værker, der hæver sig over de resterende på listen. Det er bestemt ikke uden grund af både Francis Ford Coppola og Martin Scorsese begge har to film i toppen..

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 2

Anden del af Andreas’ og Renés ultimative gangsterliste, går et par spadestik dybere og viser flere desperate mænd i nogle desperate situationer…