Parasite

Gisaengchung Movie poster
Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Gisaengchung
Skrevet og instrueret af: Bong Joon Ho
Genre: Komedie/drama/thriller
Spilletid 2t. 12 min.

Spidende sorthumoristisk samfundssatire.
En overdådig klassekamp.

af René Buchtrup

Årets suveræne vinder af De Gyldne Palmer i Cannes imponerer på alle parametre.
Bong Joon Ho har i en årrække imponeret med det ene mesterværk efter det andet. Han har leveret to af mine favoritfilm fra landet, der ligger syd for den 38 breddegrad. Memories Of Murder og den smukke Mother. De overgås kun af få andre film, der kommer derfra.
Nu er han så klar med en ny film, et nyt mesterværk.
Parasite er uden sammenligning årets mest hypede film, og en af de bedst anmeldte film nogensinde.
Temaer som sociale klasser, generel pli, og det skæve overfladiske samfund giver rig mulighed for at tage fat på klassekampen – rig mod fattig.

Handlingen

Familien Kim lever et udsigtsløst liv, uden de helt store fremtidsperspektiver. De lever fra dag til dag, og hutler sig igennem tilværelsen via diverse småfiduser.
Gennem en ven, finder sønnen en vej ind i familien Parks hjem – en familie fra den anden ende af det klasseskel han selv kommer fra. Han skal undervise en ung pige i engelsk.
Med kløgt, gåpåmod og frække bissetricks lykkes det snart hele familien at besætte de forskellige stillinger i huset. Søsteren agerer pædagog, moderen husholderske, og faderen chauffør. Alle har de pludselig en funktion hos familien, som er uvidende om svindelnummeret.
Små og store ting sker som følge af dette, og hvert enkelt nedslag giver masser af næring til helheden, og det forrygende klimaks.
Parasite er en af de få film, hvor der ikke er en eneste overflødig scene. Hver en scene er relevant.

Mus æder mus
Mus æder kat

Umiddelbart er det en simpel film, uden de store udsving, men jeg vil opfordre alle og enhver til at finde den nærmeste biograf, og lade sig forføre af mesterværket Parasite.
Der sker noget hele tiden.
Filmen skifter ofte genre undervejs, og går fra underfundig humor til creepy socialrealisme, også tilbage igen.
Jeg sad flere gange og var færdig af grin. Der er nogle helt forrygende scener, hvor rig og fattig mødes i akavet godhjertet medlidenhed.
Der er dog også enkelte scener, hvor jeg lige måtte tvinge røven tilbage i sædet, samt få pulsen nogenlunde under kontrol. Uhyggen kommer snigende.
Disse skift er med til hele tiden at få os til at holde fokus.
Det er simpelthen bragende flot lavet, og Bong Joon Ho viser hvilken mester han er, hvilken eminent historiefortæller han er.
Jeg skal helt tilbage til Chan-Wook Park’ ubestridte mesterværk, Oldboy – hans milepæl i filmhistorien, for at finde en film, der på samme måde tager røven på mig.
Som noget helt nyt for mig, så er “tossen” – der dukker op i alle de sydkoreanske film jeg har set – ikke med. Der er altid en lidt enfoldig person med i deres film, og jeg må sige det er befriende at slippe her. Også her er Parasite nyskabende.

Vi runder af

Parasite udmærker sig ved at være årets bedste film, hvilket vi ikke er det eneste medie der synes..!
Den har fået fuld plade stort set hele vejen rundt, og min sunde skepsis, der altid følger med, når jeg står med et overhypet værk, ja den har jeg måttet pakke langt væk.
Parasite ånder Oldboy i nakken, og strejfer den frækt med sin sleske, beskidte tunge.
Vi er helt oppe på disse nagler.

Parasite får 6 ud af 6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.

Love Lies Bleeding

Nicolai har denne gang anmeldt en romantisk thriller med masser af bodybuilding, steroider og mord.

Love Lies Bleeding er overordnet en virkelig underholdende film, som ganske vist ikke har en perfekt slutning, men som dog er værd at tjekke ud i biografen.