Nomadland

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Nomadland. Instrukttør: Chloe Zhao. År: 2020. Genre: Drama. Kan købes på dvd og blu-ray fra d. 28. juni 2021.

Nomadland var spået en masse af de helt store priser til det store Oscar-show i år. Den vandt for både bedste instruktør, kvindelige hovedrolle og ikke mindst, bedste film.

I en unfair verden ville den tabe til en middelmådig og småligegyldig Hollywood-produktion, der blev glemt den næste dag.

Dette skete heldigvis ikke.

Tænk, at der skal en ung, kinesisk instruktør til at kreere en så vellykket samfundskritisk perle, som prikker til “the land of opportunities”, med en midaldrende kvinde i front. Fern, hedder hun. Hun bliver spillet sublimt af altid suveræne Francis McDormand, som med sindsro og ufatteligt nærvær, indkapsler sjælen af en kvinde, der efter mange års ægteskab, har mistet sin mand efter et længere sygdomsforløb. Huset har hun ikke råd til at bo i længere.

Som hun beskriver i et supermarked for en ung kvinde, så er hun “ikke hjemløs, men husløs”. Hun bor i en autocamper, og kører landet rundt, for at tjene til føden. Ved juletid, ved almægtige Amazon, i sommerperioden, på campingpladser.

Fern har ikke råd til at betale regningerne og dét hjem, hun har boet i, er blevet taget fra hende. Alligevel hører vi ikke Fern brokke sig over hendes tilværelse. Hun mødes med andre nomader et sted i ørkenen, som også har accepteret deres nye tilværelse.

Som i Zhaos tidligere film, den mesterlige The Rider (om en ung mands kamp om at komme i rodeosadlen igen), så er alle medvirkende i filmen, udover McDormand og David Strathairn, amatørskuespillere. Mennesker, som alle er håndplukket ud af det miljø, de netop skildrer i filmen. Det føles til tider, som en dokumentarfilm vi befinder os i, og dette giver filmen et ekstra skud autenticitet.

Det er så troværdigt skildret og Nomadlands fotograf, Joshua James Richards dvæler med hans smukke og rolige naturbilleder, som giver filmen en særlig stemning og ro. Men det bliver aldrig for kedeligt og langsommeligt i filmen. Det giver i den grad mening med det rolige tempo, og det tålmodige publikum vil blive belønnet. Som publikum blender man ind, og bliver en del af filmen og dens handling, selvom McDormand er med i stort set alle scener. En imponerende bedrift af hele holdet bag filmen.

Selvom Fran både er et smut hjemme ved hendes søster og mand, og overnatter i hendes nye ven, Daves (David Stathairn) søn og svigerdatters hjem, så føles det ikke rigtigt for hende. Selvom livet på landevejen er et hårdt liv, og hun ikke altid har ret mange penge til hverken. mad, drikke eller benzin, at hun sommetider må efterlade sine ekskrementer i en spand, og hun en sjælden gang savner en blød og varm seng at sove i, så vælger hun dette liv, fremfor det gamle hun eller er vant til.

Man kan næsten sige, at hendes nye måde at leve på, er en langsom heling. Hun er bevidst om at hun hellere vil leve denne livsstil, end den gamle, trygge borgerlige, hun før var vant til. Nu er det hende der bestemmer. Dette er hendes helingsproces.

Nomadland er en lille, afdæmpet film, der uden de store armbevægelser, imponerer som både roadmovie, samfundskritik og meditativt drama. En drømmende stemningsfilm, om at finde sig selv i den store, uoverskuelige verden. Makkerparret Zhao og McDormand har skabt en fremragende film, som tager sig tid fra første til sidste billede. Og den er det hele værd.

Nomadland får 5/6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨

Ekstramateriale: Sparsomt ekstramateriale på blu-ray-skiven, med et kort indblik bag produktionen (med the forgotten America), en omgang Q&A til en premiereaften på filmen i hjemlandet (Telluride premiere Q&A), samt to slettede scener (Deleted scenes).

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: