Nomadland

René

René

Originaltitel: Nomadland. Instrukttør: Chloe Zhao. År: 2020. Genre: Drama. Kan købes på dvd og blu-ray fra d. 28. juni 2021.

Nomadland var spået en masse af de helt store priser til det store Oscar-show i år. Den vandt for både bedste instruktør, kvindelige hovedrolle og ikke mindst, bedste film.

I en unfair verden ville den tabe til en middelmådig og småligegyldig Hollywood-produktion, der blev glemt den næste dag.

Dette skete heldigvis ikke.

Tænk, at der skal en ung, kinesisk instruktør til at kreere en så vellykket samfundskritisk perle, som prikker til “the land of opportunities”, med en midaldrende kvinde i front. Fern, hedder hun. Hun bliver spillet sublimt af altid suveræne Francis McDormand, som med sindsro og ufatteligt nærvær, indkapsler sjælen af en kvinde, der efter mange års ægteskab, har mistet sin mand efter et længere sygdomsforløb. Huset har hun ikke råd til at bo i længere.

Som hun beskriver i et supermarked for en ung kvinde, så er hun “ikke hjemløs, men husløs”. Hun bor i en autocamper, og kører landet rundt, for at tjene til føden. Ved juletid, ved almægtige Amazon, i sommerperioden, på campingpladser.

Fern har ikke råd til at betale regningerne og dét hjem, hun har boet i, er blevet taget fra hende. Alligevel hører vi ikke Fern brokke sig over hendes tilværelse. Hun mødes med andre nomader et sted i ørkenen, som også har accepteret deres nye tilværelse.

Som i Zhaos tidligere film, den mesterlige The Rider (om en ung mands kamp om at komme i rodeosadlen igen), så er alle medvirkende i filmen, udover McDormand og David Strathairn, amatørskuespillere. Mennesker, som alle er håndplukket ud af det miljø, de netop skildrer i filmen. Det føles til tider, som en dokumentarfilm vi befinder os i, og dette giver filmen et ekstra skud autenticitet.

Det er så troværdigt skildret og Nomadlands fotograf, Joshua James Richards dvæler med hans smukke og rolige naturbilleder, som giver filmen en særlig stemning og ro. Men det bliver aldrig for kedeligt og langsommeligt i filmen. Det giver i den grad mening med det rolige tempo, og det tålmodige publikum vil blive belønnet. Som publikum blender man ind, og bliver en del af filmen og dens handling, selvom McDormand er med i stort set alle scener. En imponerende bedrift af hele holdet bag filmen.

Selvom Fran både er et smut hjemme ved hendes søster og mand, og overnatter i hendes nye ven, Daves (David Stathairn) søn og svigerdatters hjem, så føles det ikke rigtigt for hende. Selvom livet på landevejen er et hårdt liv, og hun ikke altid har ret mange penge til hverken. mad, drikke eller benzin, at hun sommetider må efterlade sine ekskrementer i en spand, og hun en sjælden gang savner en blød og varm seng at sove i, så vælger hun dette liv, fremfor det gamle hun eller er vant til.

Man kan næsten sige, at hendes nye måde at leve på, er en langsom heling. Hun er bevidst om at hun hellere vil leve denne livsstil, end den gamle, trygge borgerlige, hun før var vant til. Nu er det hende der bestemmer. Dette er hendes helingsproces.

Nomadland er en lille, afdæmpet film, der uden de store armbevægelser, imponerer som både roadmovie, samfundskritik og meditativt drama. En drømmende stemningsfilm, om at finde sig selv i den store, uoverskuelige verden. Makkerparret Zhao og McDormand har skabt en fremragende film, som tager sig tid fra første til sidste billede. Og den er det hele værd.

Nomadland får 5/6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨

Ekstramateriale: Sparsomt ekstramateriale på blu-ray-skiven, med et kort indblik bag produktionen (med the forgotten America), en omgang Q&A til en premiereaften på filmen i hjemlandet (Telluride premiere Q&A), samt to slettede scener (Deleted scenes).

Seneste

Showgirls

Paul Verhoeven´s stripperfilm fra 1995 er præcis ligeså dårlig, som folk skriver. På sin vis et værre makværk.
Den er heldigvis også underholdende og sært charmerende.
Hvis du alligevel ligger med nederdrægtige tømmermænd efter for mange Krudtuglepilsnere, eller måske endda med corona, så kommer drønfrække Elizabeth Berkeley dig til undsætning.

Harry Potter and the Sorcerer’s Stone.

Nicolai har denne gang anmeldt d. 1 Harry Potter-film og der er bestemt tale om en stor og smuk moderne film-klassiker og en fuldkommen perfekt introduktion ind til Harry Potters magiske univers

Encanto

Karla har anmeldt den nye Disney-film, som får store roser for animationsstilen, sangene og for at være en smule anderledes.

Power Of The Dog

Hvis du kun skal se en af de moderne westerns, der er kommet indenfor de sidste tyve år, så tank lidt overskud, og se Power Of The Dog.
Overdådig film, der rammer dine sanser som snerten af en ridepisk.

Desperado

Nicolais første anmeldelse i 2022 er af 90’er klassikeren, Desperado, hvor en guitarspillende Antonio Banderas, skyder rundt til højre og venstre og hvor det hele i den grad, er vanvittigt underholdende at være vidne til.

Django Unchained

Tarantino giver den sorte mand retfærdighed for slaveriet, og han skriver ikke blot om på Amerikas historie med dette værk,- han har samtidig også skabt den mest underholdende western i filmhistorien…

Spider-Man. No Way Home

Karla er ikke bare glad for den nye Spider-Man-film. Hun er virkelig imponeret og glæder sig til én ting: at den kommer på streaming, så hun kan se den igen og igen…