Nomadland

René

René

Originaltitel: Nomadland. Instrukttør: Chloe Zhao. År: 2020. Genre: Drama. Kan købes på dvd og blu-ray fra d. 28. juni 2021.

Nomadland var spået en masse af de helt store priser til det store Oscar-show i år. Den vandt for både bedste instruktør, kvindelige hovedrolle og ikke mindst, bedste film.

I en unfair verden ville den tabe til en middelmådig og småligegyldig Hollywood-produktion, der blev glemt den næste dag.

Dette skete heldigvis ikke.

Tænk, at der skal en ung, kinesisk instruktør til at kreere en så vellykket samfundskritisk perle, som prikker til “the land of opportunities”, med en midaldrende kvinde i front. Fern, hedder hun. Hun bliver spillet sublimt af altid suveræne Francis McDormand, som med sindsro og ufatteligt nærvær, indkapsler sjælen af en kvinde, der efter mange års ægteskab, har mistet sin mand efter et længere sygdomsforløb. Huset har hun ikke råd til at bo i længere.

Som hun beskriver i et supermarked for en ung kvinde, så er hun “ikke hjemløs, men husløs”. Hun bor i en autocamper, og kører landet rundt, for at tjene til føden. Ved juletid, ved almægtige Amazon, i sommerperioden, på campingpladser.

Fern har ikke råd til at betale regningerne og dét hjem, hun har boet i, er blevet taget fra hende. Alligevel hører vi ikke Fern brokke sig over hendes tilværelse. Hun mødes med andre nomader et sted i ørkenen, som også har accepteret deres nye tilværelse.

Som i Zhaos tidligere film, den mesterlige The Rider (om en ung mands kamp om at komme i rodeosadlen igen), så er alle medvirkende i filmen, udover McDormand og David Strathairn, amatørskuespillere. Mennesker, som alle er håndplukket ud af det miljø, de netop skildrer i filmen. Det føles til tider, som en dokumentarfilm vi befinder os i, og dette giver filmen et ekstra skud autenticitet.

Det er så troværdigt skildret og Nomadlands fotograf, Joshua James Richards dvæler med hans smukke og rolige naturbilleder, som giver filmen en særlig stemning og ro. Men det bliver aldrig for kedeligt og langsommeligt i filmen. Det giver i den grad mening med det rolige tempo, og det tålmodige publikum vil blive belønnet. Som publikum blender man ind, og bliver en del af filmen og dens handling, selvom McDormand er med i stort set alle scener. En imponerende bedrift af hele holdet bag filmen.

Selvom Fran både er et smut hjemme ved hendes søster og mand, og overnatter i hendes nye ven, Daves (David Stathairn) søn og svigerdatters hjem, så føles det ikke rigtigt for hende. Selvom livet på landevejen er et hårdt liv, og hun ikke altid har ret mange penge til hverken. mad, drikke eller benzin, at hun sommetider må efterlade sine ekskrementer i en spand, og hun en sjælden gang savner en blød og varm seng at sove i, så vælger hun dette liv, fremfor det gamle hun eller er vant til.

Man kan næsten sige, at hendes nye måde at leve på, er en langsom heling. Hun er bevidst om at hun hellere vil leve denne livsstil, end den gamle, trygge borgerlige, hun før var vant til. Nu er det hende der bestemmer. Dette er hendes helingsproces.

Nomadland er en lille, afdæmpet film, der uden de store armbevægelser, imponerer som både roadmovie, samfundskritik og meditativt drama. En drømmende stemningsfilm, om at finde sig selv i den store, uoverskuelige verden. Makkerparret Zhao og McDormand har skabt en fremragende film, som tager sig tid fra første til sidste billede. Og den er det hele værd.

Nomadland får 5/6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨

Ekstramateriale: Sparsomt ekstramateriale på blu-ray-skiven, med et kort indblik bag produktionen (med the forgotten America), en omgang Q&A til en premiereaften på filmen i hjemlandet (Telluride premiere Q&A), samt to slettede scener (Deleted scenes).

Seneste

Vikingulven

Nicolai har denne gang anmeldt en norsk varulvegyser, som ikke er helt perfekt, men som dog fint kan fungere som gyserunderholdning i disse mørke tider.

Ugens Streaming Anbefaling: Amalie Skal Dø

Hun var et ungt menneske, som inspirerede mange med hendes livsmod og kampgejst.
Nu kan man se den fine og rørende dokumentar på TV2 Play, som handler om hendes kamp for livet.

Et hus af splinter

Nicolai har denne gang anmeldt en fornyeligt Oscar-nomineret dokumentarfilm, der tegner et både tragisk, hjerteknusende men dog også hjertevarm billede af livet på et Østukrainsk børnehjem, hvor der forsøges på at give børnene så godt en ophold og så god en fremtid, som muligt.

Wannsee-konferencen

Uhyggelig og meget stærk film om et kapitel i historien, som menneskeheden bør skamme sig over. Mennesker bliver reduceret til tal på et stykke papir, og skæbner regnet for ingenting.

Babylon

Nicolai har denne gang anmeldt og set et brag af en Hollywood-storfilm om 20’ernes Hollywood og hvad der skete, da stumfilm ændrede sig til talefilm.
Det er stort, det er vildt, der er morsomt, det er hjerteskærende, ja faktisk hele pakken og noget man bare MÅ se og opleve i en biograf!

The Banshees of Inisherin

Uden de helt store armbevægelser, formår lille, irsk film, om to gamle venner, at gøre stærkt indtryk. Colin Farrell er enestående som den rare, men kedelige Pádraic, som ikke kan forstå, hvorfor hans livsgamle ven har vendt ham ryggen. The Banshees of Inisherin er en fremragende filmoplevelse, og René Buchtrup anmelder den her…

Fukssvansen

Skæv og langt ude dansk komedie, der både er hamrende sjov, men desværre også meget undervurderet og overset.
Vi slår hermed et slag for endnu en dansk komedie, der har fortjent meget mere opmærksomhed end tilfældet er.

Underwater

Nicolai har denne gang anmeldt en undervandsgyser, som skønt et højt tempo og fint med spænding, dog også har mange gyser-klichéer og ikke meget originalitet.