Originaltitel: Hoppers

Instruktør: Daniel Chong

År: 2026

Genre: Animation

Biografpremiere: d. 5. marts 2026

Charmerende Pixar-eventyr med et ekko af fortidens storhed

Der var engang, hvor en ny Pixar-film næsten automatisk føltes som en begivenhed. Film som Toy Story, Ratatouille, Wall-E og Up satte ikke bare nye standarder for animation – de fortalte historier, der ramte både børn og voksne med en sjælden blanding af humor, varme og store følelser. Med Pixars nye film Mission: Bæver sidder man derfor næsten uundgåeligt med den tanke i baghovedet: rammer Pixar stadig den samme magi?

Historien følger pigen Maples, der savner sin mormor dybt. Da sumpen, som havde stor betydning for mormoren, pludselig er truet, beslutter Maples sig for at kæmpe for at bevare den – og for at redde de bævere, der lever der. Det bliver begyndelsen på et eventyr, hvor en tilsyneladende lille kamp vokser sig større og større.

Et af filmens mere skæve og underholdende påfund er den måde, Maples forsøger at komme tættere på bæverne. Ved hjælp af nogle forskere fra det lokale universitet får hun adgang til et eksperiment, hvor mennesker kan overføre deres bevidsthed til naturtro robotdyr. På den måde kan hun bevæge sig rundt blandt bæverne, uden at de opdager, at hun i virkeligheden er menneske.

Det giver naturligvis anledning til en del humoristiske situationer. Filmen laver også selv lidt sjov med idéen, når Maples bemærker, at det næsten føles som en slags Avatar – bare i en mere bævervenlig udgave. Det er en af de små meta-jokes, som giver filmen lidt ekstra charme.

På den måde føles filmen også som et ekko af nogle af de temaer, Pixar tidligere har arbejdet med. Studiet har flere gange fortalt historier om forholdet mellem mennesket og naturen. Mest tydeligt i Wall-E, hvor vi ser en næsten dystopisk fremtid, hvor menneskets forbrug har ødelagt planeten, og hvor en lille robot må rydde op efter os.

Mission: Bæver går ikke helt så langt ud i det mørke scenarie, men temaet er stadig tydeligt: naturen er værd at kæmpe for, og den kamp kan starte med én enkelt stemme.

Og netop Maples’ stemme er vigtig for filmens budskab. Det er måske en smule kliché, men det fungerer alligevel fint. Idéen om at selv den lille person – stemmen fra gulvet – kan gøre en forskel, hvis man bliver ved med at råbe højt nok. Maples bliver på den måde et symbol på, at man ikke skal give op. Et klassisk “never give up”-budskab, som måske ikke er nyt, men som stadig er både sødt og sympatisk.

Filmen fungerer også godt på karaktersiden. Maples er en engagerende hovedperson, men hun får heldigvis selskab af flere charmerende figurer undervejs. Især pattedyrernes selvudråbte konge, George, er et ret sødt bekendtskab, der bidrager med både humor og personlighed til historien.

Når det så er sagt, kan man heller ikke helt lade være med at tænke tilbage på Pixars storhedstid. Dengang hvor deres film ikke bare var gode animationsfilm, men føltes som små kulturelle begivenheder, der rykkede ved, hvad animationsfilm kunne være.

Her føles Mission: Bæver måske en smule mere som en film, der også kunne være lavet af et andet stort animationsstudie. Den er stadig flot, sympatisk og underholdende, men den mangler måske lige det sidste lag af originalitet, som gjorde Pixars bedste film til noget helt særligt.

Men selv hvis Pixar i dag arbejder i et lidt andet gear end tidligere, er Mission: Bæver stadig en varm og charmerende filmoplevelse. Den er tempofyldt, humoristisk og fyldt med søde karakterer – og dens budskab om natur, minder og det at blive ved med at kæmpe for det, man tror på, er svært ikke at holde af.

Mission: Bæver får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨