Maximum Overdrive

Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Stephen King
År: 1986
Genre: Action/Gyser.

Stephen King er for mange gysergenrens ypperste mestre, når det kommer til litteratur og når det kommer til film, står Shawshank Redemption, The Green Mile, The Shining, Carrie og Stand By Me, for mange (inklusiv mig selv), som store filmklassikere.

Stephen King har også selv forsøgt at instruerer et af hans litterære værker, som så var novellen Trucks (som omhandler lastbiler der løber løbsk og dræber folk på deres vej).

Desværre var Stephen King helt væk på coke imens han var ved at lave Maximum Overdrive og har siden kaldt filmen pløkandssvag.

Og jo, Maximum Overdrive, er bestemt ikke nogen videre klog film eller blandt toppen af Stephen King-filmatiseringer.

Til gengæld, hører den dog til blandt de absolut sjoveste og mest underholdende af slagsen!

Selve filmen handler om. at jorden er kommet ind i en komethale, som så gør at alt maskineri (navnlig køretøjer) løber løbsk og dræber og smadre alt på deres vej.

Dette kunne muligvis godt lyde som et afsnit af den dystopiske sci-fi-serie Black Mirror, men Maximum Overdrive er dog så godt som umulig at tage seriøst.

Dette slås meget hurtigt fast i filmens allerførste scene, hvor en hæveautomat kalder en mand (spillet af Stephen King, selv) for et røvhul.

Dermed er tonen sat og derfra tager tingene hurtigt fart, da man så ser en klapbro åbne af sig selv (skønt det kun er en lille speedbåd der sejler igennem), som så får masser af biler til at brase sammen i et stort kaos.

Lidt efter lidt, finder filmen så et fokuspunkt, som er en lille tankstation/diner (ved navn ”Dixie Boy”) som hurtigt bliver omringet af en masse lastbiler, der hurtigt kan og vil kører dem over, hvis de bevæger sig ud fra dineren.

En interessant ting ved Maximum Overdrive, er dog at selvom filmen har masser af tossede scener, så er filmens skuespil dog en blanding af overspil og nogenlunde rent alvor.

Det nogenlunde rent alvorlige skuespil, står Emilio Estevez for, i rollen som Bill Robinson der er lidt af en rod og som ikke bryder sig særlig meget om arbejdet på ”Dixie Boy” og endnu mindre, når det bliver omringet af lastbiler.

Emilio Estevez spiller faktisk ganske glimrende og ret troværdigt i rollen som en ung fyr der bare gerne vil overleve og som søger hver en mulighed for det.

I andre roller er der Pat Hingle i rollen som chefen af ”Dixie Boy”, ved navn Hendershot, som er en mand der en virkelig svær at holde med, da han er et ret dumt svin, hvilket kun gør sympatien for Bill Robinson, større.

Og når det så kommer til overspil, så er der Yeardley Smith (stemmen bag Lisa Simpson), som den dybt hysteriske nygifte Connie, der benytter enhver lejlighed til at skrige for fulde lungers kraft og ligeledes Christopher Murney som den dybt religiøse men samtidig dybt perverse Camp Loman, der skiftevis kommer med ord fra biblen og mere eller mindre perverse ord.

På filmens lydside, står AC/DC for soundtracket og dette var ene og alene fordi at Stephen King var kæmpe fan af dem og mente at deres musik ville passe til filmen.

Det er umiddelbart lidt svært at se om Maximum Overdrive skal være en gyserfilm, fordi selvom et scenarie om maskineri der går amok og dræber mennesker til højre og venstre, kan virke uhyggeligt, så har filmen dog også mange elementer af action da maskinerne jo skal ned med nakken på en eller anden måde.

Når man så tænker AC/DC, så tænker man nok ikke umiddelbart at deres seje rockmusik ville passe til en gyserfilm, da der intet uhyggeligt er ved det (selvom Stephen King gør et hæderligt forsøg for at få det til at virke skræmmende).

Til gengæld er det dog virkelig fedt rockmusik som alligevel ender med at passe til filmen, om end det dog aldrig skaber nogen følelse af uhygge.

Men er Maximum Overdrive, en god film som er misforstået af sin tid eller en dårlig film med en enorm underholdningsværdi?

Stephen Kings store cokemisbrug kommer primært til udtryk, når filmen skifter mellem en alvorlig tone (navnlig i filmens 2. halvdel) og virkelig tager sit tossede scenarie til sig, samtidig med at filmen også bliver en kende dum, når menneskene pludselig finder en måde at kommunikere med maskinerne.

Men samtidig er den dog også konstant underholdende, samtidig med at filmen aldrig helt formår at tabe tempoet og så er Emilio Estevez altså virkelig sej i filmens helterolle og resten af holdet på ”Dixie Boy” er også ok underholdende selskab.

Så ja, Maximum Overdrive er ikke nødvendigvis en ”god film”, men det er til gengæld en stærkt underholdende og virkelig morsom film og det er sommetider bedre end så meget andet stor filmkunst, når det er udført som det nu engang er i denne film.

Maximum Overdrive får 2/6 hamre:
🔨🔨

Selvom dens underholdningsværdi er til 5 hamre.

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: