Lego Filmen 2

René

René

Originaltitel: The Lego Movie 2: The Second Part. Instruktør: Mike Mitchell. År: 2019. Genre: Animation. Kan streames på Blockbuster.

Endnu engang kan jeg undre mig og klø i mit hipster-anlagte fuldskæg og tænke over om verden mon har brug for en 2. Lego film?

Tja, det har den vel egentlig ikke, men som vi jo kender go’e gamle Hollywood, så er sætningen stop mens legen er god ikke-eksisterende og selvfølgelig får vi en efterfølger til den overraskende gode Lego film fra 2014.

Der er jo penge i de efterfølgere.

I “Lego Filmen 2” er Mesterbyggeren Emmets by under invasion fra de åh-så-væmmelige Duploklodser og kort efter spoles der 5 år frem i fremtiden hvor hele samfundet ligner et helvede fra Mad Max-filmene. Én af de mange, sjove filmreferencer, som de voksne kan grine af i biffen.

Og der er meget at grine af i den nye Lego-film. Den er proppet med god energi, sjove metajokes og endnu flere popkultur-referencer som muligvis går over børnenes hoveder. Så kan de til gengæld grine af filmens høje tempo og de mange, spøjse indfald.

Det egentlige problem i den nye Lego film, er den næsten ikke-eksisterende historie. Den ligner samtidig også sin forgænger meget med hensyn til moralen om at vi alle gerne skulle kunne enes. Og denne gentagelse af moralprædiken føles lidt som et kedeligt deja vu. Som om vi har set og hørt det hele før.

Emmet og co (dvs. Batman, Gaffiti tøsen og de andre kammersjukker) bliver taget til fange af Duplo-dronningen (dansk stemme af sangerinden Shzirley) og gennem det meste af filmen, er hun konstant ugennemskuelig: er hun ond eller er hun god? Hvad er hendes intentioner med “borgerne” fra Lego-byen.

Graffiti tøsen og Emmet er de eneste der er overbeviste om at hun hjernevasker alle med sine sukkersøde popsange (der er generelt mange sange med i filmen), massage og gaver til højre og venstre. Emmet allierer sig med den Indiana-jones-agtige overskudsprotege Rex som selvfølgelig skal lære Emmet at være et rigtigt mandfolk, så han kan redde sine venner fra den “onde” dronning.

Med stor sandsynlighed ville undertegnende være underholdt endnu mere (måske til en hammer mere?!) hvis han havde set filmen med de originale, engelske stemmer. Ikke fordi de danske stemmer gør det forfærdeligt. Slet ikke.

Timm Vladimir er forrygende som den evigt optimistiske Emmet, Lise Baastrup er skøn som Graffiti tøsen og så er Alexandre Willaume (stadig, som i den første Lego-film, og hans egen Batman-legofilm) forrygende som den kappeklædte og selvfede superhelt. De gør hvad de kan for at oversætte de stærke metajokes fra Phil Lord og Chris Miller (som instruerede den første Lego-film) og som denne gang skriver manuskript. Men så sjovt er det simpelthen bare ikke. Alt kan desværre ikke oversættes, så det giver mening. Hvert fald ikke så det bliver sjovt.

Men hvis man er til 1 time og tre kvarters moderat underholdende animationsfilm, som er bedre end så meget andet af det middelmådige lo…øh.. middelmådige produktioner som de mange filmselskaber spytter ud, så er “Lego Filmen 2” lige sagen.

Så selvom man som voksen sikkert vil more sig endnu mere med Hollywoodstjerne Chris Pratt, Elisabeth Banks og Will Arnetts oiginiale stemmer, så er “Lego Filmen 2” stadig ganske habil underholdning som sikkert vil gøre en kold vinterdag en lille smule mere underholdende.

Også med danske stemmer.

Lego-Filmen 2 får 3 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.