Lego Filmen 2

René

René

Originaltitel: The Lego Movie 2: The Second Part. Instruktør: Mike Mitchell. År: 2019. Genre: Animation. Kan streames på Blockbuster.

Endnu engang kan jeg undre mig og klø i mit hipster-anlagte fuldskæg og tænke over om verden mon har brug for en 2. Lego film?

Tja, det har den vel egentlig ikke, men som vi jo kender go’e gamle Hollywood, så er sætningen stop mens legen er god ikke-eksisterende og selvfølgelig får vi en efterfølger til den overraskende gode Lego film fra 2014.

Der er jo penge i de efterfølgere.

I “Lego Filmen 2” er Mesterbyggeren Emmets by under invasion fra de åh-så-væmmelige Duploklodser og kort efter spoles der 5 år frem i fremtiden hvor hele samfundet ligner et helvede fra Mad Max-filmene. Én af de mange, sjove filmreferencer, som de voksne kan grine af i biffen.

Og der er meget at grine af i den nye Lego-film. Den er proppet med god energi, sjove metajokes og endnu flere popkultur-referencer som muligvis går over børnenes hoveder. Så kan de til gengæld grine af filmens høje tempo og de mange, spøjse indfald.

Det egentlige problem i den nye Lego film, er den næsten ikke-eksisterende historie. Den ligner samtidig også sin forgænger meget med hensyn til moralen om at vi alle gerne skulle kunne enes. Og denne gentagelse af moralprædiken føles lidt som et kedeligt deja vu. Som om vi har set og hørt det hele før.

Emmet og co (dvs. Batman, Gaffiti tøsen og de andre kammersjukker) bliver taget til fange af Duplo-dronningen (dansk stemme af sangerinden Shzirley) og gennem det meste af filmen, er hun konstant ugennemskuelig: er hun ond eller er hun god? Hvad er hendes intentioner med “borgerne” fra Lego-byen.

Graffiti tøsen og Emmet er de eneste der er overbeviste om at hun hjernevasker alle med sine sukkersøde popsange (der er generelt mange sange med i filmen), massage og gaver til højre og venstre. Emmet allierer sig med den Indiana-jones-agtige overskudsprotege Rex som selvfølgelig skal lære Emmet at være et rigtigt mandfolk, så han kan redde sine venner fra den “onde” dronning.

Med stor sandsynlighed ville undertegnende være underholdt endnu mere (måske til en hammer mere?!) hvis han havde set filmen med de originale, engelske stemmer. Ikke fordi de danske stemmer gør det forfærdeligt. Slet ikke.

Timm Vladimir er forrygende som den evigt optimistiske Emmet, Lise Baastrup er skøn som Graffiti tøsen og så er Alexandre Willaume (stadig, som i den første Lego-film, og hans egen Batman-legofilm) forrygende som den kappeklædte og selvfede superhelt. De gør hvad de kan for at oversætte de stærke metajokes fra Phil Lord og Chris Miller (som instruerede den første Lego-film) og som denne gang skriver manuskript. Men så sjovt er det simpelthen bare ikke. Alt kan desværre ikke oversættes, så det giver mening. Hvert fald ikke så det bliver sjovt.

Men hvis man er til 1 time og tre kvarters moderat underholdende animationsfilm, som er bedre end så meget andet af det middelmådige lo…øh.. middelmådige produktioner som de mange filmselskaber spytter ud, så er “Lego Filmen 2” lige sagen.

Så selvom man som voksen sikkert vil more sig endnu mere med Hollywoodstjerne Chris Pratt, Elisabeth Banks og Will Arnetts oiginiale stemmer, så er “Lego Filmen 2” stadig ganske habil underholdning som sikkert vil gøre en kold vinterdag en lille smule mere underholdende.

Også med danske stemmer.

Lego-Filmen 2 får 3 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.