Originaltitel: Legally Blonde
Instruktør: Robert Luketics
År: 2001
Genre: komedie.
Kan streames på: Viaplay.
Der er et godt gammelt ordsprog som siger at man ikke skal skue hunden på hårene og ligeså at man ikke skal dømme en bog på dens omslag.
Dette ordsprog kan formuleres og skildres på film, på mange tænkelige måder og i filminstruktøren Robert Luketics tilfælde, skildres via en historie om en ung kvinde der har styr på mode, men som dog ikke er klog nok til hendes kæreste (der står til at skulle læse jura) og som derfor vælger at hævne sig på ham, ved selv at læse jura.
Dette er historien i Legally Blonde (Blondinens hævn) fra 2001.
En film som er inspireret af en sand historie om forfatteren Amanda Brown som i sin unge år var besat af mode og startede med at læse jura, fordi troede hun ville møde nye venner. Dette gjorde Amanda Brown dog ikke og endte hurtigt med at fortryde hun var startet på jura-uddannelsen, men alligevel forfattede hun en bog om dette og dén bog blev så til Legally Blonde.
En film som var en både financiel og kritikerrost succes og som skulle være en antitese til den tids ungdomskomedier.
Oprindeligt var det nemlig mening at Legally Blonde skulle minde en anelse mere om en film såsom American Pie (en film om nogle gymnasiefyre, som gerne vil miste deres mødom, enden de stopper i skole), men instruktøren Robert Luketics havde dog helt andre planer.
Robert Luketics ville gerne have at der var tale om en film der inspirerede unge kvinder til at vise at så længe de troede på egne evner, ville de kunne udrette hvad som helst (såsom at blive advokat).
Og det smukke ved dette, er at Robert Luketics faktisk lykkedes med denne vision.
Fordi, selvom filmens hovedperson ”Elle Woods” begynder at læse jura på et lidt fjollet grundlag (som så er at vinde hendes kæreste tilbage), så er det smukke dog at Elle Woods forholdsvis hurtigt indser situationens alvor og finder ud af at hvis hun vil hævne sig på kæresten, skal hun blive bedre end ham til Jura.
Og det som ligeså er smukt, er at Elle Woods (med undtagelse af nogle gode råd fra den medstuderende Emmett), bliver god til jura på helt egen hånd og via egen vilje.
Noget andet jeg elsker ved Legally Blonde og særligt dets manuskript af Karen McCullah & Kirsten Smith (baseret på Amanda Browns bog), er at der ikke er tale om nogen romantisk komedie, som sådan i hvert fald.
Ganske vist er der delen med Elle Woods der prøver at hævne sig på ekskæresten og så er der også lidt kemi mellem Elle Woods og medstudenten Emmett, men sidstnævnte ting er dog meget i baggrunden og ikke det centrale fokus, som jura-delen er.
Noget som jeg også elsker ved denne film, er dens skuespil og navligt skuespillet fra hovedrollens side af.
Der var flere kvindelige skuespillere om buddet til rollen som Elle Woods, men instruktøren Robert Luketics, vidste lynhurtigt at rollen kun kunne og skulle spilles af Reese Witherspoon og sådan endte det også med ar blive.
Reese Witherspoon var i 2001, allerede en meget erfaren skuespiller, da hun allerede havde sin første filmrolle som 15-årig i 1991 (med filmen Sommermåne), men Legally Blonde, var vel nok hendes helt store gennembrud og skønt hun siden blev Oscar-nomineret 2 gange (og har vundet 1), så synes jeg dog fortsat at Elle Woods står som en af hendes absolutte glansroller.
Reese Witherspoon er både perfekt i rollen som moderigtig ung kvinde, der måske ikke er den skarpeste kniv i skuffen, men som dog står ved den hun er og samtidig så stråler Reese Witherspoon også efterfølgende i filmen, når hun vil vise at hun både kan have styr på jura og samtidig være helt sig selv (og fortsat meget moderigtig).
Af andre roller, skal Jennifer Coolidge også have noget ros for hendes portrættering af negleteknikeren Paulette som støtter Elle Woods og som Elle Woods ligeså hjælper til at få mere selvtillid.
Det som Jennifer Coolidge dog skal roses for her, er simpelthen fordi hun er så perfekt underspillende og ret bedårende som en kvinde der så gerne vil score en postmand, men dog mangler modet til det.
Jeg synes også at Matthew Davis skal have ros for rollen som ekskæresten, Warner og det er ene og alene fordi Matthew Davis helt perfekt portrættere Warner som en kæmpe idiot og øjeblikkeligt gør at man hurtigt hepper på Elle Woods-karakteren.
Men er Legally Blonde, en perfekt film?
Man kan måske sige at den overvejende minder en anelse om 90’er-komedie-klassikeren Clueless, som også omhandler en blonde ung pige der vil vise verden at hun er mere end de tror hun er (jeg selv har forvekslet disse 2 film med hinanden) og med undtagelse af Paulette-karakteren (og Elle Woods Hund, Bruiser), er filmens bipersoner, ikke vildt mindeværdige.
Men Legally Blonde er dog en virkelig underholdende og sjov komedie som samtidig har et virkelig godt budskab og om altid at stå ved den man er, tro på egne evner og kæmpe for ens drømme og her 21 år efter, så holder den fortsat virkelig godt ved gensyn.
