Originaltitel: Das Lehrerzimmer
Instruktør: Ilker Çatak
År: 2023
Genre: drama.
Biografpremiere: 09/11
Det kan være farligt at beskylde nogen for noget, hvis man ikke er helt sikker i sin sag og særligt kan det blive farligt, hvis en sådan sag, bliver bekendt for flere og dermed vokser sig større.
Dette er blot noget af det som Ilker Çataks Das Lehrerzimmer ”Lærerværelset”, handler om.
Ilker Çatak har ligeså skrevet manuskriptet, sammen med Johannes Duncker og det den handler om, kan forklarer forholdsvis simpelt (skønt det dog ingenlunde er dette).
Lærerværelset, omhandler den ganske unge skolelærer, Carla Nowak, som er klasselærer for en 7. Klasse og Carla Nowak er lidt en lidt all-around-lærer (hun har både matematik, idræt, astronomi og nok også andre fag).
Helt i starten af filmen får man hurtigt (som seer) at vide, er der går nogle tyveribeskyldninger rundt på skolen og dette er først noget der påvirker eleverne men meget hurtigt efter, rammer det også de resterende lærer på skolen og da Carla Nowak, står i midten af det hele, så går hun en virkelig presset tid i møde.
Det som Lærerværelset handler om, er ikke nødvendigvis det mest originale, da den grundlæggende handler om hvad der sker, når man bliver meget presset og meget stresset og gør alt for at holde sig oppe, frem for at falde helt ned.
Men, det helt særlige her er dog i den grad filmens ekstremt store kompleksitet, som jeg ærlig talt sjældent har set magen til, i et stykke tid.
Dette skyldes grundlæggende at Ilker Çatak (i sin instruktion og i manuskriptet), bestemt ikke virker til at skildre nogle som hverken skurke, direkte mistroiske eller ondsindede. Alle i filmen (om det så er skolebørn, skolens ansatte eller børnenes forældre), er blot mennesker som oplevet noget de ikke har oplevet før og som prøver at finde den bedst mulige forklaring på hvad det er og hvordan det kan løses.
Dernæst er der Carla Nowak, som står i midten af det hele og gennem den karakter, så synes jeg faktisk at Ilker Çatak, formår at lave en af nyere tids allerbedste film, om hvad der kan ske når man som menneske bliver presset og stresset og får svære og svære ved at fastholde et overblik over, hvad der egentlig foregår.
Det kan måske som filmen skrider frem, være en udfordring af være på Carla Nowaks side hele tiden, i forhold til hvordan tingene eskalere og hvordan synet på Carla Nowak, næsten hele tiden ændres. Men har synes jeg virkelig at Ilker Çatak, brillere ved fra start af, at have besluttet sig for at have Carla Nowak, 100% i centrum, gennem stort-set hele filmen.
Dette er samtidig også med at gøre Lærerværelset, til årets utvivlsomt mest intense film, i forhold til hvor svære og svære det bliver for Carla Nowak at holde fatningen, da flere og flere kommer imod hende og da hun får færre og færre muligheder for at forsvarer sig.
Skønt Lærerværelset er kategoriseret som værende et drama, så synes jeg faktisk ofte at den fungerede perfekt som en thriller og til tider endda som en gyser, hvilket jeg bl.a. synes kan ses via Carla Nowaks ansigtsudtryk, som bliver stivere og mere følelsesløst, desto længere man kommer i filmen.
Apropos filmens længde, så er den blot lidt over halvanden time, hvilket måske kan dele vandende lidt i forhold til hvordan den afrundes, men som samtidig gør den meget stramt fortalt.
Her skal der dermed, lyde et stort bravur til Gesa Jäger, som har stået for klipningen og som giver filmen en konstant energi, som måske ikke er lige så hurtig som visse actionfilm, men som dog altid skaber en fremdrift og ligeså forstærker filmens intensitet.
Det skal også påpeges (og dette vil jeg kan afsløre, uden at spoile), at stort-set hele Læreværelset, foregår på skolen, om det så er ”lærerværelset”, klasselokaler, skolegange eller idrætshallen. Dette skaber ofte og løbende, en virkelig stor klaustrofobisk stemning, da der jo dermed ikke er nogen steder hvor Carla Nowak-karakteren kan gemme sig.
Her skal der særligt lyde bravur til kameraføren, Judith Kaufmann, som gennem sit nærmest konstante fokus på Leonie Benesch (som spiller Carla Nowak), da dette samtidig er med til at skabe en helt særlig intimitet, som sjældent er behagelig, men dog både med til at forstærke intensiteten og ligeledes kompleksiteten.
Og for lige at komme helt til sagen, så synes jeg at Lærerværelset, er blandt de allerbedst spillede film, jeg har set i en biograf i år! Om det er børn, lærer, forældre eller hvem som helst, så føles skuespillet fuldt-ud naturligt, autentisk og troværdigt og den helt store stjerne, er så sandelig, Leonie Benesch.
Leonie Benesch er som skrevet nærmest i fokus i hver eneste scene af filmen og det er lige dele hjerteskærende og til tider skræmmende at være vidne til, hvordan Carla Nowak-karakteren, konstant gør alt hvad der kan gøres, for ikke at tabe ansigt og for ikke at udføre sit job dårligt. Dette er samtidig for mig også med til at gøre Carla Nowak, til den mest komplekse enkeltstående film-karakter, som jeg har set i nogen film i år og dette skyldes i særdeleshed, Leonie Beneschs fænomenale præstation, der som minimum bør være blandt favoritterne til en kommende Oscar-nominering.
Marvin Miller som har stået for underlægningsmusikken, har bestemt også brilleret, da musikken i den grad er med til at skabe filmens enorme intensitet, i forhold, hvordan musikken til tider enten er minimalistisk eller noget der vokser sig større og større og nærmest skabe en direkte klaustrofobisk stemning.
Og alt i alt, jamen så er det ikke en finger at sætte på noget som helst. Lærerværelset er blandt 2023’s allerbedste film, i forhold dens kompleksitet, i forhold til dens intensitet, i forhold til dens menneskelighed og i forhold til hvordan den kan formå at skabe så stor en spænding, via få (og ekstremt geniale) midler.
