Gunda

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Gunda. Instruktør: Viktor Kosakovskiy. År: 2020. Genre: Dokumentar. Biografpremiere: d. 1. juli 2021.

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Gunda er noget så sjældent som en film, der fanger mig fra start til slut.
Okay det er der måske mange der gør, men ikke på den her måde, hvor jeg bliver hensat til min egen lille osteklokke, og ikke har andet, eksisterende for mig så længe filmen varer.
Jeg tænkte efter en times tid over, hvordan det lod sig gøre, at jeg havde siddet og set på en gris og dens unger og deres daglige trummerum – klistret til skærmen, og sikkert uden at blinke med øjnene.

Gunda fanger alle mine sanser.
Grisenes liv på gården bliver vist.
Deres første tur udenfor huset de lever i, den evige trængsel og alarm, når grislingerne skal dige hos mor, og samme mor, der kærligt og helt bogstaveligt skubber dem frem i livet.

Jeg elsker det, når hypen holder, og når en film er så god og fantastisk, som den bliver kørt i stilling til.
Jeg havde sat mine forventninger tårnhøjt pga. denne massive hype, hvilket ofte kan vis sig farligt, men de blev indfriet. De blev indfriet og mere til.

Holdt i sort/hvid åbenbarer Gunda en hidtil uset dybde. Det tillader os at holde fokus på dyrene uden – helt primitivt – at skulle forholde os til, hvor ulækker en svinestald egentlig er, og det giver et simpelt billede på dyrenes liv, og giver os muligheden for at fordybe os i det.

Det er en imponerende bedrift at kunne fange seeren ind på denne måde, når man umiddelbart har så lidt at arbejde med.
Slutscenen er simpelthen på et niveau, hvor meget få film kan være med.
Jeg kneb en tåre, og lukrerede på biografsalens mørke, så jeg kunne have mit “tudefjæs” for mig selv. Den trak virkelig tænder ud til sidst, og den rørte ved mit faderlige beskyttergen. Det var nok derfor jeg sad der med mine salte tårer…

Vi menneskers behandling af dyrene, viser sig at have uoverskuelige konsekvenser for den enkelte gris.
Moren der forgæves søger efter sine små grislinger er hjerteskærende.
Den tager ikke et selvhøjtideligt og fordømmende standpunkt, men viser “bare” 1-1, hvordan mennesket igen og igen formår at fucke op i naturens orden

Det er lidt som at se Blackfish.
Dyrene lider af afsavn og er tydeligvis kede af det – det er meget sørgelige scener.
Til trods for den umiddelbart simple handling, eller måske nærmere pga. af den, så giver jeg Gunda fuld plade.
Jeg var fanget hele vejen af det ligefremme udtryk.

Den går i hjernen og i hjertet.

Gunda får 6/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.