Gunda

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Gunda. Instruktør: Viktor Kosakovskiy. År: 2020. Genre: Dokumentar. Biografpremiere: d. 1. juli 2021.

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Gunda er noget så sjældent som en film, der fanger mig fra start til slut.
Okay det er der måske mange der gør, men ikke på den her måde, hvor jeg bliver hensat til min egen lille osteklokke, og ikke har andet, eksisterende for mig så længe filmen varer.
Jeg tænkte efter en times tid over, hvordan det lod sig gøre, at jeg havde siddet og set på en gris og dens unger og deres daglige trummerum – klistret til skærmen, og sikkert uden at blinke med øjnene.

Gunda fanger alle mine sanser.
Grisenes liv på gården bliver vist.
Deres første tur udenfor huset de lever i, den evige trængsel og alarm, når grislingerne skal dige hos mor, og samme mor, der kærligt og helt bogstaveligt skubber dem frem i livet.

Jeg elsker det, når hypen holder, og når en film er så god og fantastisk, som den bliver kørt i stilling til.
Jeg havde sat mine forventninger tårnhøjt pga. denne massive hype, hvilket ofte kan vis sig farligt, men de blev indfriet. De blev indfriet og mere til.

Holdt i sort/hvid åbenbarer Gunda en hidtil uset dybde. Det tillader os at holde fokus på dyrene uden – helt primitivt – at skulle forholde os til, hvor ulækker en svinestald egentlig er, og det giver et simpelt billede på dyrenes liv, og giver os muligheden for at fordybe os i det.

Det er en imponerende bedrift at kunne fange seeren ind på denne måde, når man umiddelbart har så lidt at arbejde med.
Slutscenen er simpelthen på et niveau, hvor meget få film kan være med.
Jeg kneb en tåre, og lukrerede på biografsalens mørke, så jeg kunne have mit “tudefjæs” for mig selv. Den trak virkelig tænder ud til sidst, og den rørte ved mit faderlige beskyttergen. Det var nok derfor jeg sad der med mine salte tårer…

Vi menneskers behandling af dyrene, viser sig at have uoverskuelige konsekvenser for den enkelte gris.
Moren der forgæves søger efter sine små grislinger er hjerteskærende.
Den tager ikke et selvhøjtideligt og fordømmende standpunkt, men viser “bare” 1-1, hvordan mennesket igen og igen formår at fucke op i naturens orden

Det er lidt som at se Blackfish.
Dyrene lider af afsavn og er tydeligvis kede af det – det er meget sørgelige scener.
Til trods for den umiddelbart simple handling, eller måske nærmere pga. af den, så giver jeg Gunda fuld plade.
Jeg var fanget hele vejen af det ligefremme udtryk.

Den går i hjernen og i hjertet.

Gunda får 6/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.