Gunda

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Gunda. Instruktør: Viktor Kosakovskiy. År: 2020. Genre: Dokumentar. Biografpremiere: d. 1. juli 2021.

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Gunda er noget så sjældent som en film, der fanger mig fra start til slut.
Okay det er der måske mange der gør, men ikke på den her måde, hvor jeg bliver hensat til min egen lille osteklokke, og ikke har andet, eksisterende for mig så længe filmen varer.
Jeg tænkte efter en times tid over, hvordan det lod sig gøre, at jeg havde siddet og set på en gris og dens unger og deres daglige trummerum – klistret til skærmen, og sikkert uden at blinke med øjnene.

Gunda fanger alle mine sanser.
Grisenes liv på gården bliver vist.
Deres første tur udenfor huset de lever i, den evige trængsel og alarm, når grislingerne skal dige hos mor, og samme mor, der kærligt og helt bogstaveligt skubber dem frem i livet.

Jeg elsker det, når hypen holder, og når en film er så god og fantastisk, som den bliver kørt i stilling til.
Jeg havde sat mine forventninger tårnhøjt pga. denne massive hype, hvilket ofte kan vis sig farligt, men de blev indfriet. De blev indfriet og mere til.

Holdt i sort/hvid åbenbarer Gunda en hidtil uset dybde. Det tillader os at holde fokus på dyrene uden – helt primitivt – at skulle forholde os til, hvor ulækker en svinestald egentlig er, og det giver et simpelt billede på dyrenes liv, og giver os muligheden for at fordybe os i det.

Det er en imponerende bedrift at kunne fange seeren ind på denne måde, når man umiddelbart har så lidt at arbejde med.
Slutscenen er simpelthen på et niveau, hvor meget få film kan være med.
Jeg kneb en tåre, og lukrerede på biografsalens mørke, så jeg kunne have mit “tudefjæs” for mig selv. Den trak virkelig tænder ud til sidst, og den rørte ved mit faderlige beskyttergen. Det var nok derfor jeg sad der med mine salte tårer…

Vi menneskers behandling af dyrene, viser sig at have uoverskuelige konsekvenser for den enkelte gris.
Moren der forgæves søger efter sine små grislinger er hjerteskærende.
Den tager ikke et selvhøjtideligt og fordømmende standpunkt, men viser “bare” 1-1, hvordan mennesket igen og igen formår at fucke op i naturens orden

Det er lidt som at se Blackfish.
Dyrene lider af afsavn og er tydeligvis kede af det – det er meget sørgelige scener.
Til trods for den umiddelbart simple handling, eller måske nærmere pga. af den, så giver jeg Gunda fuld plade.
Jeg var fanget hele vejen af det ligefremme udtryk.

Den går i hjernen og i hjertet.

Gunda får 6/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.