En Helt Almindelig

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: En Helt Almindelig Familie. Instruktør: Malou Reymann. År: 2019. Genre: Drama/komedie. Kan streames på Blockbuster.

Hvis det var Hollywood der havde haft fingrene i Malou Reymanns debutfilm, “En Helt Almindelig Familie”, havde den stensikkert set helt anderledes ud.

Den havde med garanti været sovset ind i violinmusik, for rigtigt at understrege de rigtige tidspunkter vi for alvor skulle føle noget.

Den havde sikkert også haft en massiv debat på de sociale medier, allerede inden optagelserne til filmen, da den jo handler om en mand der skifter køn. Og selvfølgelig kan sådan en film jo under ingen omstændigheder spilles af andre end en RIGTIG transkønet!!

Godt at vi i lille andedams-Danmark ikke har så travlt med at råbe “politisk korrekthed”, inden vi afgører om en film er god eller ej.

For lad os mig lige slå fast med symtommersøm, at Mikkel Boe Følsgaard er fabelagtig i hovedrollen som ætgemanden, Thomas, der bliver skilt fra konen, og skifter køn, til kvinden Agnete.

Han formår at skabe en nuanceret karakter, som både viser skrøbelighed, sårbarhed og vilkestyrke, i rollen som ægtemanden, der er fanget i den forkerte krop.

Vi er som tilskuere til filmen ikke i tvivl om hvilke konsekvenser det har, personligt og privat, for ham/hende. Vi er udmærket godt klar over hvad der er på spil.

Thomas/Agnetes to døtre, storesøster, Caroline og lillesøster, Emma, reagerer vidt forskelligt over farens forvandling. Den 14-årige storesøster, er forstående overfor farens beslutning og accepterer hurtigt situationen. Men med lillesøster, Emma, (Kaya Toft Loholt) er det hele sat en smule på spidsen. Hun reagerer, nærmest fjensk og er uforstående overfor farens beslutning.

Det meste af filmen er set fra 11-årige Emmas perspektiv og det giver filmen en helt særlig autencitet, at vi følger situationen fra hendes vinkel.

Man kan mærke, at fortvivlede Emma, repræsenterer filmens instruktør og manuskriptforfatter, Malou Reymanns egen personlige historie. Den tager udgangspunkt i hendes egen fars historie, der tilbage i 1999 fik en kønskifteoperationen.

Malou var dengang, ligesom Emma, fuld af modstand til hele faderens situationen. Hun har tidligere fortalt i interviews, at det ikke er en film om en mand der skifter køn, men en film om en familie i krise og hvordan de håndterer det.

“En Helt Almindelig Familie” ville sikert være blevet en helt anden film, hvis Hollywood havde haft fingrene i den. Gud ske tak og lov at det ikke er sket (endnu), for hendes film er blevet et lavmælt, rørende og jordnært drama, der går helt tæt på dens karakterer og de omgivelser der påvirker dem. Den tør heldigvis prikke til den (manglende) åbenhed og tolerance i samfundet.

Debutanten, Kaya Toft Loholt, som spiller lillesøsteren, Emma, er filmens helt store stjerne. Selvom Følegaard er sublim som manden i den forkerte krop, er det Loholt som stjæler billedet. Særligt er deres mange scener sammen, hvor de ikke siger noget, de allerbedste. De afventende blikke, de manglende ord, de fordømmende og forpinte udtryk i deres ansigter.

Hvor er det fantastisk med en film, som tør tie stille, og lade utrykket less is more, kommer til sin ret. For nogle gange siger et enkelt blik meget mere end en replik.

“En Helt Almindelig Familie” er markedsført som et komediedrama. Det er misvisende. For selvom filmen har flere akavede og sjove scener, eksempelvis den hvor at Agnete bestiller bowlingsko i størrelse 44, til en ekspedients store overraskelse, så er det som sådan ikke en sjov film.

For er vi egentlig så tolerante og forstende som vi egentlig går og tror vi er? Sandsynligvis ikke, men måske dette lille vidunder af en film kan rette en smule op på.

Den kan hvert fald sætte gang i nogle vigtige snakke, hvorvidt vi kan blive en smule mere forstående overfor det vi ikke kender.

En meget modig film, om en ikke helt almindelig familie, der kæmper med et helt særligt dilemma.

En Helt Almindelig Familie får 5/6:

🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

For fuld musik

2 brødre mødes på baggrund af den enes kræftdiagnose og forenes via deres fælles passion i musik, i denne fuldstændig fantastiske franske feel-good-film!

Final Destination: Bloodlines

Nicolai har denne gang anmeldt 6. film i Final Destination-franchisen, hvor den bestemt ikke får for lidt udi vilde dødsfald.

Der er ikke tale om stor prisværdigt filmkunst, men dog alligevel en gyserfilm, der kan underholde, hvis man ikke er for sart over for groteske måder at dø på

Moviemaniac anmelder 4k-film: Nosferatu

Klar til en omgang gotisk horror, med en klam og ulækker Bill Skarsgård som blodsugende monster?
Moviemaniac anmelder 4k-film er tilbage med en anmeldelse af Nosferatu…

The Legend of Ochi

Nicolai har denne gang anmeldt en ny Fantasy-familiefilm, om pigen Yuri, som sætter sig for at genforene en lille skovvæsen-unge, med dens familie.

The Legend of Ochi, er en dybt bjertagende, smuk og underholdende film, som allerdybest kan anbefales at opleve i biografen!

Vi har stadig i morgen

Nicolai har denne gang anmeldt en italiensk film som foregår i 1946 og omhandler husmoren Delias liv med sorg og glæde.

Der er tale om et kæmpe mesterværk, som mere eller mindre, har lidt af det hele, når det kommer til humor og alvor og som ligeså har en virkelig smuk og dybt gribende historie, at fortælle.

The Accountant 2

Har du set den første The Accountant med Ben Affleck i hovedrollen? Og er du klar til en efterfølger, som både er buddy-komedie, actionfilm, tungt drama OG thriller? Jamen, så skal du måske gi’ The Accountant 2 en chance…