En Helt Almindelig

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: En Helt Almindelig Familie. Instruktør: Malou Reymann. År: 2019. Genre: Drama/komedie. Kan streames på Blockbuster.

Hvis det var Hollywood der havde haft fingrene i Malou Reymanns debutfilm, “En Helt Almindelig Familie”, havde den stensikkert set helt anderledes ud.

Den havde med garanti været sovset ind i violinmusik, for rigtigt at understrege de rigtige tidspunkter vi for alvor skulle føle noget.

Den havde sikkert også haft en massiv debat på de sociale medier, allerede inden optagelserne til filmen, da den jo handler om en mand der skifter køn. Og selvfølgelig kan sådan en film jo under ingen omstændigheder spilles af andre end en RIGTIG transkønet!!

Godt at vi i lille andedams-Danmark ikke har så travlt med at råbe “politisk korrekthed”, inden vi afgører om en film er god eller ej.

For lad os mig lige slå fast med symtommersøm, at Mikkel Boe Følsgaard er fabelagtig i hovedrollen som ætgemanden, Thomas, der bliver skilt fra konen, og skifter køn, til kvinden Agnete.

Han formår at skabe en nuanceret karakter, som både viser skrøbelighed, sårbarhed og vilkestyrke, i rollen som ægtemanden, der er fanget i den forkerte krop.

Vi er som tilskuere til filmen ikke i tvivl om hvilke konsekvenser det har, personligt og privat, for ham/hende. Vi er udmærket godt klar over hvad der er på spil.

Thomas/Agnetes to døtre, storesøster, Caroline og lillesøster, Emma, reagerer vidt forskelligt over farens forvandling. Den 14-årige storesøster, er forstående overfor farens beslutning og accepterer hurtigt situationen. Men med lillesøster, Emma, (Kaya Toft Loholt) er det hele sat en smule på spidsen. Hun reagerer, nærmest fjensk og er uforstående overfor farens beslutning.

Det meste af filmen er set fra 11-årige Emmas perspektiv og det giver filmen en helt særlig autencitet, at vi følger situationen fra hendes vinkel.

Man kan mærke, at fortvivlede Emma, repræsenterer filmens instruktør og manuskriptforfatter, Malou Reymanns egen personlige historie. Den tager udgangspunkt i hendes egen fars historie, der tilbage i 1999 fik en kønskifteoperationen.

Malou var dengang, ligesom Emma, fuld af modstand til hele faderens situationen. Hun har tidligere fortalt i interviews, at det ikke er en film om en mand der skifter køn, men en film om en familie i krise og hvordan de håndterer det.

“En Helt Almindelig Familie” ville sikert være blevet en helt anden film, hvis Hollywood havde haft fingrene i den. Gud ske tak og lov at det ikke er sket (endnu), for hendes film er blevet et lavmælt, rørende og jordnært drama, der går helt tæt på dens karakterer og de omgivelser der påvirker dem. Den tør heldigvis prikke til den (manglende) åbenhed og tolerance i samfundet.

Debutanten, Kaya Toft Loholt, som spiller lillesøsteren, Emma, er filmens helt store stjerne. Selvom Følegaard er sublim som manden i den forkerte krop, er det Loholt som stjæler billedet. Særligt er deres mange scener sammen, hvor de ikke siger noget, de allerbedste. De afventende blikke, de manglende ord, de fordømmende og forpinte udtryk i deres ansigter.

Hvor er det fantastisk med en film, som tør tie stille, og lade utrykket less is more, kommer til sin ret. For nogle gange siger et enkelt blik meget mere end en replik.

“En Helt Almindelig Familie” er markedsført som et komediedrama. Det er misvisende. For selvom filmen har flere akavede og sjove scener, eksempelvis den hvor at Agnete bestiller bowlingsko i størrelse 44, til en ekspedients store overraskelse, så er det som sådan ikke en sjov film.

For er vi egentlig så tolerante og forstende som vi egentlig går og tror vi er? Sandsynligvis ikke, men måske dette lille vidunder af en film kan rette en smule op på.

Den kan hvert fald sætte gang i nogle vigtige snakke, hvorvidt vi kan blive en smule mere forstående overfor det vi ikke kender.

En meget modig film, om en ikke helt almindelig familie, der kæmper med et helt særligt dilemma.

En Helt Almindelig Familie får 5/6:

🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.

Love Lies Bleeding

Nicolai har denne gang anmeldt en romantisk thriller med masser af bodybuilding, steroider og mord.

Love Lies Bleeding er overordnet en virkelig underholdende film, som ganske vist ikke har en perfekt slutning, men som dog er værd at tjekke ud i biografen.