Instruktør: Kristoffer Borgli.
År: 2023
Genre: Komedie.
Biografpremiere: 08/02.
Drømme er en forunderlig og evigt fascinerende ting og noget som der skam også er lavet masser af film over, hvor det mest kendte eksempel (i hvert fald i nyere tid), vel nok er Inception.
Norske Kristoffer Borglis nye film, Dream Scenario handler både om drømme, men lige så meget om det at være i en drøm og hvordan det kan påvirke omverden.
Dream Scenario, har en kende spøjs historie, men jeg skal forsøge at forklare den så enkelt som muligt.
Den omhandler grundlæggende om Paul, som er en midaldrende mand der er forholdsvis lykkelig gift, har 2 døtre og er professor i biologi på en skole.
Paul er helt grundlæggende en tilforladelig mand, som der ikke er noget videre særligt ved og som heller ikke har nogen større agenda, andet end et ønske om at udgive en bog om biologi.
Men pludseligt bliver han genkendt og omtalt af folk omkring ham, både af bekendte og ukendte og det som de alle har tilfælles, er at de har set Paul i deres drømme. Paul bliver hurtigt nødsaget til at blive konfronteret med dette, da det breder sig som en steppebrand og Dream Scenario, handler derefter om hvad dette fører med sig.
Kristoffer Borgli har både instrueret og skrevet manuskriptet og der er tale om en virkelig interessant film, som bestemt ikke udelukkende er en sjov film med Nicolas Cage (som spiller hovedrollen) som kommer ud for bizarre og skøre ting.
Fordi skønt Kristoffer Borgli skam både tager filmens skøre scenarie om en tilforladelig mand der dukker op i tilfældige menneskers drømme, med et sorthumoristisk sind, så tager han dog samtidig delen med pludselig berømmelses konsekvenser, virkelig alvorligt og det er lige netop på dette punkt, at jeg synes at Dream Scenario løfter sig op til at være mere end en komedie om drømme.
Navnlig også fordi filmen løbende skifter tone og stemning og egentlig bliver mindre og mindre en komedie, desto længere man kommer i filmen, hvilket giver perfekt mening.
Dette skal dog ikke tage humoren væk fra Dream Scenario, fordi filmen er skam virkelig morsom og hele idéen med at benytte en virkelig bemærkelsesværdig skuespiller i en rolle som bevidst skal fremstå som ubemærkelsesværdig, er noget af det mest geniale jeg synes der er sket på film, længe!
Men, som skrevet, så udover alle de bizarre drømme med Paul (jeg vil helst ikke afsløre hvordan drømmene foregår), så handler filmen som sagt lige så meget om hvordan det er, pludseligt at være den mest populære person i ens nærområde og denne påvirkning kan være positiv, men særligt også negativ, hvilket Kristoffer Borgil skildre meget præcist og meget komplekst.
Der er også visse gyseraspekter i Dream Scenario, som både har noget at gøre med berømmelsen & opmærksomhedens påvirkning og ligeledes drømmenes udvikling og dette fungere faktisk også helt perfekt, fordi Kristoffer Borgli, godt ved hvilken tone og stemning der er den helt rette for disse øjeblikke.
For også at nævne lidt om skuespillet, så er det slet ikke til at komme uden om Nicolas Cage, også fordi han er centrum for 99 % af scenerne i hele filmen.
Nicolas Cage er en af alle tiders mest interessante skuespillere, på grund af alle de facetter som han besidder.
Han kan både være dybt og meget troværdigt alvorlig, men samtidig kan Nicolas Cage også være den noget nær mest excentriske skuespiller i hele filmhistorien, på en ligeledes troværdig og sommetider ret naturlig måde, alt efter kvaliteten af filmen. Fordi, Nicolas Cage, har i tidens løb også være med i dårlige film og rigtig dårlige film, hvor tilstedeværelsen ikke hjælper særlig meget, men Dream Scenario er dog en af virkelig gode film og Nicolas Cage, yder virkelig en fantastisk præstation her!
Navnlig fordi han stråler i sin portrættering af en tilforladelig mand og har både en virkelig skøn og spøjs humor i starten af filmen, hvor alt opmærksomheden er helt nyt territorium for Paul-karakteren, men sideløbende med at stemningen i filmen skifter, så skifter Nicolas Cages præstation sammen med den og dette fungere fuldstændig perfekt.
En anden skuespiller, som jeg bestemt ikke synes bør overses, er Julianne Nicholson i rollen som Pauls kone, Janet og dette er fordi at Julianne Nicholson virkelig god til at portrættere en kvinde som både vil sin mand det bedste, men som samtidig også har sit eget liv at tænke på og som ligeså bliver påvirket af Pauls pludselige store berømmelse.
Andet jeg også vil fremhæve er klipningen, som Kristoffer Borgli sørme også har stået for, fordi jeg virkelig synes det gav en meget interessant stemning og energi til filmen og ligeledes fordi filmen til tider klipper mellem virkelighed og drømme, hvilket gav filmen en god grad af uforudsigelighed.
Kameraføringen af Benjamin Loeb, er bestemt også ret perfekt, da det ofte er med til at skabe en meget mærkbar og intens intimitet, grundet det meget store fokus på Nicolas Cage og så har Owen Pallett ligeledes lavet noget virkelig spændende underlægningsmusik, som passer helt perfekt til filmens skiftende stemninger.
Alt i alt, står Dream Scenario som en kæmpe stor filmisk overraskelse for mig, da jeg ingenlunde havde forventet filmens enorme kompleksitet eller forudset de retninger og drejninger som filmens historie ville tage. Dette gør for mig, Dream Scenario, til mere end bare en vildt underholdende sorthumoristisk komedie om drømme, men slet og ret også et mesterværk om berømmelsens barske og nådesløse konsekvenser når det rammer én, uden varsel og både en film som jeg længe vil huske og i den grad gerne vil gense.
