Cargo anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Vellykket Netflix-zombiefilm med Martin Freeman i hans livs rolle er både skræmmende, spændende og overraskende bevægende og hjertevarm. 

Cargo fik premiere på Netflix d. 18. maj 2018

Efter succes med kortfilmen “Cargo” fra 2013, indgik instruktørerne Ben Howling og Yolanda Ramke i et samarbejde med streaminggiganten Netflix hvor de fik lavet et såkaldt remake af deres film. Denne gang med Martin Freeman i hovedrollen.

Bestemt ikke en dårlig ide.

For resultatet er blevet en overraskende rørende lille sag som er hjertevarm, følelsesladet og gribende. Og så er det endda en zombiefilm!

Okay, lad mig sig det på en anden måde: indpakningen af filmen er en zombiefilm. For kernen handler om overlevelse, om at leve livet og at ofre sig for dem man elsker.

Kort fortalt handler “Cargo” om et ægteparret Andy og Kay (Martin Freeman og Susie Porter) der kæmper for at overleve i Australien som er zombie-inficeret. De har samtidig en lille baby de skal tage vare om. Hvis man bliver bidt af en zombie, har man 48 timer inden man bliver “omvendt”.

Desværre bliver Kay bidt, og pludselig er hun selv en zombie. Hun bider Andy, og nu står den fortvivlede far med en baby i en bæresele og føler sig som Palle Alene I Verden. Om 48 timer vil han selv blive omvendt og inden skal han sikre sin datters fremtid.

Det er en nervepirrende og spændende kamp mod uret når vi følger Andy og hans lille guldklump trave rundt i de smukke og hårde, australske sletter og ødemarker, hvor hvert minut tæller.

Freeman som bl.a har spillet Bilbo Baggins i Hobbit-filmene (2012-2014) og Dr. Watson i Sherlock Holmes-serien fra 2010, spiller sit livs rolle som den desperate mand der har mistet sin kone og om lidt skal miste sin datter. Han spiller hele følelsesregistret igennem og rammer ikke hver siden af på noget tidspunkt. I rollen som Andy ser vi ikke Freeman som den sjove, underfundige eller spøjse fyr, men som et helt menneske, som er blevet kastet ud i en umenneskelig situation. Det er fremragende præstation hvor han giver sin karakter så mange nuancer.

Hvis man regner med crazy zombie-vold, horror og splatter i vilde og voldsomme mængder, så bliver man skuffet. Zombierne er skam med i “Cargo”, men det er mennesket der er i fokus i filmen. For selvom døden hænger tungt over filmen og dommerdagen er nær, er det stadig en rørende film med et spinkelt håb for enden af tunnelen.

Jeg ville gerne have givet 5  (som i min optik står som en fremragende filmoplevelse) ud af 6 mulige hamre, men der var få ting som trak helhedsoplevelsen ned. Jeg synes at fokusset på en isoleret aboriginals stamme og en særlig pige derfra som får en vigtig betydning i historien, ikke folder sig nok ud og det virker en smule halvhjertet.

Men alt i alt er “Cargo” et glimrende eksempel på at man ikke behøver store armbevægelser for at lave en uhyggelig og samtidig tankevækkende film der både skræmmer og rører.

“Cargo” er en klar anbefaling herfra.

Cargo får 4 ud af 6 hamre:                                                    

 

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.