Boondock Saints anmeldelse

René

René

af Andreas Nørgaard

Originaltitel: Boondock Saints. Instruerør: Troy Duffy. Produktionsår: 1999.

Filmen kan bl.a købes (brugt) på filmmarked.dk for sølle 2,95 kr

Den her ramte mig lige i fjæset, første gang jeg så den med en gammel kammersjuk. Det var tilbage i 2003, og der var jeg i den grad modtagelig overfor en gang ultravoldelig actionkomedie.

Jeg var lige blevet single, så havde brug for at vildlede tankerne.
Boondock Saints klarede opgaven til UG. Dens eksplosion af fede replikker, hæmningsløs vold, samt nogle hylemorsomme og helt eminente karakterer, fik mig for en stund til at glemme kærestesorger og ungdomsfølelser.

Jeg har vel i gennemsnit set den én gang om året siden, og den er lige god hver gang.
De to brødre er så hammerfede, og så cool, at selv Tarantino må have rystet i bukserne, og fået lange løg ved tanken om at hans position som “Master Of Coolness” var truet.
Filmens karakterer er så godt skrevet. De er skabt med en legesyg kærlighed til filmmediet, og med komisk tæft udover det normale.

Filmens to virkelige trumfer er dog vanviddet, Rocco, brødrenes ven og makker, samt FBI agenten Paul Smecker.
Rocco er en komplet galning, der går fra elskelig og provokerende klovn, til elskelig og skydegal mafiastikker.

Han har nogle oneliners, som rangerer iblandt de bedste overhovedet.
Han er brødrenes hangaround, og gode ven, og han er den karakter i filmen der gennemgår den største udvikling.

Han vil så gerne være med til at “rydde” op i Bostons kriminelle underverden sammen med brødrene, men han besidder ikke deres “ekspertise”, når det kommer til at luge ud iblandt forbryderne.
Han er hysterisk og uberegnelig, hvilket giver os nogle fantastiske scener.
Der er en lang scene i en lejlighed, hvor en kat må lade livet ret definitivt. Det stikker fuldstændig af for alle involverede, og især Rocco.
Den kan jeg altid skraldgrine af.

Paul Smecker derimod, han besidder elegance og coolness, samt en arrogance, der ville få Zlatan til at skide grønne grise.
Han er en af mine yndlingskarakterer i filmhistorien, og Willem Defoe har aldrig været bedre…. Aldrig!
Han er en fremragende detektiv, og hans feminine og arrogante fremtoning giver ham en masse kant og pondus.
Han tørrer røv i sine kollegaer, og er dem på alle måder overlegne som efterforsker.

Paul Smecker er den eneste der synes at kunne matche brødrene, men han sympatiserer samtidig med deres motiver – måske ikke altid med deres metoder.
Det giver en masse fede scener, og en helt igennem møgfed film.

Jeg hiver den altid frem, når jeg lige skal have et solidt filmisk los bagi, og allerede har set Tarantinos film…
Boondock bli’r efter min mening fejlagtigt ofte kaldt for en udvandet og klichefyldt kopi af førnævntes film.

Det er noget værre vrøvl.

Jeg kan sagtens se sammenligningerne, men filmen her er helt sin egen, og den fortjener opmærksomhed og ros for det den er, nemlig en super fed og underholdende actionkomedie.

Boondock Saints får 5 ud af 6:       🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Margrete den Første

Instruktør Charlotte Sieling kæmper en ulige kamp for sit storværk, og det er svært at laste hende for at det ikke helt fungerer.
Er Danmark for småt et land til at sådanne film kan fremstå troværdige, og ikke bare som kostumedrama?

Dune

Denis Villeneuve formår ikke at skabe en episk og magiske filmoplevelse, men imponerer stadig med en billedside, som får andre blockbustere til at blegne.
For selvom Dune klarer skærene, er den ikke blevet til det mesterværk, man kunne have håbet på.

Cruella

I denne origin story får vi et indblik i de begivenheder, der skabte den ikoniske Disney skurk, Cruella de Vil. Desværre spænder filmen ben for sig selv, hver gang den er ved at komme op i gear.

Filmfestival i Odense.

Nicolai var et smut på Odense Filmfestival, og det er der kommet dette skriv ud af.
Barn- og ungdommens gode minder viste sig stadig at sidde i hjertet – gode film fornægter sig ikke.

Black Widow

Natasha Romanoffs solofilm, Black Widow, skriger ikke af originalitet, men til gengæld er actionscenerne i top, humoren vidunderlig tør og samspillet mellem Johansson og co. er ekstremt velfungerende.

Hannibal & Jerry

Nicolai har denne gang anmeldt en af de sidste 25 års allerbedste danske familiefilm og hans anmeldelse vidner på alle måder om, at Hannibal & Jerry afgjort varmer lige så meget om hjertet, som den måtte have gjort i 1997.

Quo vadis Aida?

Rystende mesterværk af Jasmila Zbanic.
Den er virkelig grum, men alle bør se den.
Den fortæller et stykke historie vi ikke skal være stolte af, men som vi er nødt til at se i øjnene.
Når et helt verdenssamfund ser mere eller mindre passivt til, så sker katastrofen. De civile betaler den største pris, og dem med magten vasker deres beskidte hænder, og glemmer deres tomme løfter.

Paw Patrol: The Movie

Den nyeste film i Paw Patrol-universet er lidt af en perle.
Skaberne har skyllet alt det helt tumpede og barnagtige ud med badevandet, og har skabt en stærk actionfilm, der henvender sig til små og store børn, samt deres forældre.
Hvem skulle have troet, at man ville blive trakteret med tænksom underholdning og fed action?